fredag den 16. oktober 2020

Twin Markers

Dette bliver et lang indlæg, men det er mit håb at du måske kan finde svar på nogle af de spørgsmål du sikkert har, inden du kaster dig ud i at købe Twin Markers. 

Jeg fik først øje på Twin Markers alkohol tuscher, da jeg så de smukke ting Anne-Sofie viste på sin Instagram profil. Sidenhen har hun også lavet flere hjælpsomme videos på hendes YouTube kanal. 

I starten af september måned, købte jeg så en kasse med 108 stk Twin Markers. Jeg havde spurgt mig til råds omkring disse alkohol pens og som altid var der rigtig mange hjælpesomme scrappere på Facebook, som kunne guide mig. Anne-Sofie har også været en kæmpe hjælp og hendes YouTube videos har virkelig også været en god kilde til inspiration. 

Jeg fandt ud af at det skulle være nogle bestemte kasser, hvis man ville undgå alt for mange af de samme farver i sin samling. Der er nemlig ingen "ingrediens" liste på nogle af disse kasser. Der skulle være nogle bestemte motiver på kasserne og hvert enkelt tusch skulle være hvid. Det var det jeg kunne læse mig frem til på Facebook i hvert fald.

 Kassen med de 108 stk ser således ud:

Efter at have brugt denne kasse for en stund, fandt jeg ud af at det lige var noget for mig. Så jeg "blev nødt til" at anskaffe mig nogle flere. Jeg købte derfor denne kasse med 80 stk:
Jeg syntes der manglede nogle lyse nuancer og valgte at købe disse 2 kasser af 12 stk pr kasse.

Nu har jeg fået købt lidt over 212 Twin Markers, hvor af der var 12 gengangere.  Jeg tænker de bare kan bruges, som refil. 
Der var flere hjælpsomme scrappere, som delte ud af diverse farvekort, som jeg bare kunne downloade og bruge. Hvis du går ind i gruppen "Scrap a card" gruppen på Facebook, kan du finde flere forslag til farvekort.
Det gav et godt overblik og jeg arrangerede mine TM (Twin Markers) i min ønskede rækkefølge.

Jeg brugte derefter rigtig meget tid på at finde de farve kombinationer, som jeg kunne bruge og blende. Igen var der hjælp at hente hos Anne-Sofie, både på Instagram og YouTube. Jeg synes dog stadig jeg manglede nogle farve kombinationer og forsøgte at finde frem til nogle selv. Jeg fik bekræftet, at der i mine mange TM`s mangler nogle lyse nuancer, men hér er der selvfølgelig mulighed for at supplere med Copic markers. 
Jeg fandt frem til en lang liste af farvekombinationer fra endnu en hjælpsom sjæl på Facebook. (Jeg kan desværre ikke huske hvem 😢) Det er et fantastisk værktøj og fra at være lettere frustreret, har jeg nu atter fået blod på tanden og lyst til at bruge mine nyindkøbte TM´s.

 Jeg har derfor taget mit stempel og die sæt fra Waffle Flower frem og brugt en del tid på at lave color swaps (farve kort) med de farvekombinationer, som jeg finder brugbare. Jeg har brugt et lille tale boble stempel fra Clearly Besotted sættet "Sweet Plushies" og stemplet på Neehna karton. Derefter er de sat på en tag fra Waffle Flower.

Nu er mit håb så, at jeg måske kan gengælde noget af al den hjælpsomhed, som jeg har mødt og haft stor glæde af i forbindelse med opstarten af farvelægning med Twin Markers. Derfor vil jeg vise de color swaps, som jeg har fået lavet indtil nu og du er velkommen til at gemme billederne og lave dit helt eget system, så du også kan få en masse glæde ud af dine Twin Markers 😀 

Jeg indrømmer at nogle af disse farvekombinationer ikke er farvelagt lige godt, men det er jo også mest de forskellige numre du skal bruge. Jeg har skrevet dem i rækkefølge fra den mørkeste farve til den lyseste farve i hver farvekombination.









Jeg er super glad for at jeg købte mit Color Combos sæt fra Waffle Flower. Det er super anvendeligt til at få styr på alle dine inks, embossing pulver eller som her. Jeg har også brugt sættet til at udstanse ensfarvet karton til kort, men mere om det en anden dag.

Her kan du lige se, hvordan jeg fik et godt overblik over mine Memento Dew drops sværter:

De næste sværter jeg skal have styr på er nok Distress Inks og Oxide inks, men jeg tror jeg venter lidt og i stedet kaster mig over lidt farvelægning med Twin Markers.

Tak for du kiggede forbi og ikke mindst læste med helt her til 💓

Kærlig hilsen Olivia

2 kommentarer:

  1. Hold da op et stort arbejde du har lavet for at hjælpe folk igang, super fedt. Tak 🤗👏🏻👏🏻

    SvarSlet
  2. 1000 tak for dit fantastiske arbejde jeg er blevet meget klogere :)

    SvarSlet