Jeg har ikke lavet ret meget julepynt de sidste par år. Jeg tror ganske enkelt jeg fik for meget jul af julen på et tidspunkt. Jeg har dog ikke mistet julegejsten helt og i år er det endda blevet til nogle julekort. Jeg har ikke fået sendt nogen, men måske kan det være målet for næste år?
onsdag den 23. december 2020
Julekort
fredag den 11. december 2020
Mariannes børnebørn
Marianne ville gerne sætte nogle helt specielle gavemærker på sine børnebørns julegaver, så jeg forsøgte at lave nogle, der ville falde i hendes og ikke mindst børnebørnenes smag. Hvis jeg skulle dømme ud fra Mariannes reaktion, da hun så dem, så bliver de et hit !! 😂
Jeg håber Marianne møder store smil og glæde, når hun aflevere julegaver til børnebørnene. Jeg er dog temmelig sikker på, at det mere er for gavens indhold, end gavemærkerne, som skaber glæde, men pyt med det. Marianne har gjort, hvad hun kunne for at gøre gaverne perfekt 💖
Tak for du kiggede forbi.
Kærlig hilsen
Olivia
fredag den 27. november 2020
På jagt
Katja går meget op i jagt og da hun havde fødselsdag, måtte hun jo have et kort med jagt tema. Jeg har aldrig tidligere lavet et kort med jagt tema, så jeg måtte på lånemarkedet for at få fingre i nogle dies, der kunne bruges.
Den runde skydeskive er fra Dixi craft, geværet/riflen eller hvad sådan én nu hedder, er også fra Dixi Craft. Hjortene kan jeg desværre ikke huske mærket på, men da jeg selv har søgt efter nogle kan jeg sige at de findes i mange udgaver.Den die jeg har brugt i bunden af kortet er fra Cottage Cotz og hedder Profile of a Labrador. Den kvikke af jer vil nok kunne se, at det ikke er en labrador 😀 og det er det heller ikke. Katja har nemlig ikke en labrador, men en sort springer spaniel. Jeg valgte derfor at farvelægge et hundestempel fra Lawn Fawn og klippede det til, så det passede ind i dien fra Cottage Cutz. Jeg håber Katja kan se det skal ligne hende Springer spaniel 😄
Tak for du kiggede forbi.
Kærlig hilsen
Olivia
fredag den 20. november 2020
Nøddeknækker på advents tags
Denne gang skal det ikke handle om Twin Markers...jo måske lidt alligevel. Jeg har nemlig farvelagt nogle af Three Scoops nøddeknækkere med Twin Markers. Det var faktisk ikke særlig nemt. Spidsen på en Twin Marker er nemlig fast i det (kan ikke lige huske, hvad de kaldes) og ikke en brush tip, som der f.eks er på Copic tusser. Det kan derfor være svært at farvelægge i mindre områder på et stempel, som der jo er på stemplet med nøddeknækkerne. Jeg fandt dog ud af, hvor let og nærmest svævende min tusch skulle være, når jeg farvelagde og så lykkedes det...næsten. Når man er perfektionist, som jeg er, så kan selv de mindste fejl på mine ting, være svære at acceptere. Her har jeg dog gjort det og det går jo nok alligevel.
Jeg havde glemt at tage billede af mine tags, så lige pludselig skulle det gå lidt stærkt. Derfor må jeg nøjes med at vise dette billede med en grim grøn baggrund 😆😂 En af mine mål for den næste tid, skal måske handle om at tage lidt bedre billeder. Det er ikke nødvendigvis noget, som interesserer mig en masse, men jeg kan dog godt se at det er noget pænere hos andre scrappere. Der er mange flotte præsentationer af deres scrap og det er nu én gang mere lækkert at se på. Nu må vi se, hvad det kan blive til 😀
Klik på billedet og du kan se billedet lidt større end det er nu.
Baggrunden er lavet med en rød Oxide sværte og en stencil med mur mønster. Nøddeknækker stemplerne finder du HER og HER
Tak for du kiggede forbi.
Kærlig hilsen
Olivia
P.S Jeg er blevet spurgt til hvilke farvekombinationer af Twin Markers, jeg har brugt. Jeg er ikke 100% sikker, men her er dem jeg mener det er.
Rød: 1-220-187-193
Grøn: 356-354-377
Blå: 072-286-2727
Gul: 32-142
Grå: CG6-CG4-CG2 (BG1 eller CG 0,5 til støvler)
onsdag den 28. oktober 2020
Twin Markers del. 2
Tja, så kommer der lige endnu et langt indlæg, men hæld kaffe i koppen og slap af. Måske kan mine erfaringer hjælpe dig 💓
God læselyst.😍
Jeg lovede mig selv, da jeg pustede liv i min gamle blog igen, at der ville komme et ugentligt indlæg. Jeg havde vist ikke lige taget højde for, hvor hurtigt tiden den går 😱 Nå, men det er jo trods alt bedre end før, hvor der var gået mere end et år 😀😀😀
Siden mit sidste indlæg omkring mit køb af Twin Markers, har jeg sørme været ude og købe flere. Jeg havde fulgt med i diverse tråde på Facebook omkring en ny kasse med hele 180 stk Twin Markers i. Der ville være gengangere i forhold til mine tidligere indkøb, men der ville være en del lyse nuancer, som jeg virkelig synes manglede.
Jeg fik købt kassen og så gik jeg i gang med at lave et farvekort (igen) Nu havde jeg 392 tusser, som skulle farvetestes og sættes ind i farvekortet. Det er altså temmelig mange skulle jeg hilse og sige!!
Efter laaang tid, blev jeg endelig færdig. Jeg synes dog, der var temmelig mange gengangere og rådførte mig atter med vores allesammens Twin Marker guru, Anne-Sofie. Da det drejede sig om tæt på 120 gengangere, var hun vist temmelig overrasket og udspurgte mig, forståeligt nok, til min fremgangsmåde. Det virkede jo ikke, som om, der var noget særlig at udsætte på det jeg havde gjort. Jeg var en anelse ærgerlig over, at mit køb, kun havde givet mig ca 60 stk nye farver og undrede mig over, at der ikke var nogen der havde nævnt det før?
Pludselig slog det mig: Jeg havde jo valgt at lave farveskemaerne på noget andet karton, end Neehna karton. Neehna karton er lidt dyrt pr ark, så tænkte jeg kunne spare lidt på det, ved at bruge noget andet glat, hvidt og billigere karton. Jeg fik lavet en farvetest på de 2 forskellige stykker karton og sørme om farverne ikke var forskellige!! 😨
Så jeg måtte atter i gang med at lave et farvekort over de 392 tusser. Denne gang kunne jeg så rigtig glæde mig over mit køb. De nye farvekort resulterede i, at jeg faktisk halverede antallet af gengangere!!
Skulle nogen af jer være i tvivl om, hvordan kassen ser ud, så er her et billede. Jeg købte min i Bilka i Odense og i reklamen kalder de kassen: "Parrot Twin Markers"
Det, som kan være en udfordring,når man anskaffer sig denne kasse, er det faktum at der kan være flere tusser med samme navn og nummer. Det skal man ikke lade sig narre af. Jeg har flere med samme navn og nummer, men i forskellige nuancer, så det er med at se sig for. Det kan derfor være en god idé at lave et farvekort, så du er klædt godt på, når der skal farvelægges.
Jeg købte jo kassen, i håbet om at jeg anskaffede mig nogle flere lyse nuancer og det er også sket. Om det udelukker, at jeg skal have nogle enkelte Copic også, kan jeg ikke sige endnu. Nu vil jeg lige bruge den næste tid til at lære at farvelægge og jeg allerede godt igang 💓
Jeg er nogenlunde tilfreds med disse farvelagte motiver. Jeg kan se, at jeg er godt på vej, men er dog langt fra tilfreds med de 2 mørkegrå enhjørning. Det var blot et forsøg på at lave en grå enhjørning, som gik helt galt 😂 Heldigvis kender jeg en lille pige, som ikke er så kritisk, og hun bliver så glad når hun får lidt "fejl produktion" fra mig af. Der er kun én måde at blive god til at farvelægge....øve øve øve.... Det lærte jeg for flere år siden, men det er min tålmodighed desværre ikke blevet bedre af 😏 Det, jeg synes er det sværeste er, at finde de rette farvekombinationer, når jeg gerne vil blende farverne og på den måde lægge skygger på mine motiver. Desværre har alle de nye tusser med flere af de samme numre, men forskellige nuancer, ikke hjulpet på det. Nu er det blevet mere kompliceret at dele farvekombinationer med andre Twin Markers ejere.
Nr. 24 "Marigold", som er en mørk gul hos mig, er måske en helt anden farve hos dig?
Jeg vil dog ikke tage modet fra nogen. Jeg er SÅ glad for mine Twin Markers og bruger hvert et ledigt minut til at farvelægge. Jeg har selvfølgelig planer med alle de farvelagte motiver og de skal nok blive brugt. Lige nu handler det bare om at få sammensat nogle nye farve kombinationer og få øvet mig.
Hvis I har læst med helt her til, så tak for tålmodigheden og jeg håber I kan bruge mine erfaringer og input til noget. Jeg håber I vil vise, hvad I får brugt jeres Twin Markers til.
Kærlig hilsen
Olivia
fredag den 16. oktober 2020
Twin Markers
Dette bliver et lang indlæg, men det er mit håb at du måske kan finde svar på nogle af de spørgsmål du sikkert har, inden du kaster dig ud i at købe Twin Markers.
Jeg fik først øje på Twin Markers alkohol tuscher, da jeg så de smukke ting Anne-Sofie viste på sin Instagram profil. Sidenhen har hun også lavet flere hjælpsomme videos på hendes YouTube kanal.
I starten af september måned, købte jeg så en kasse med 108 stk Twin Markers. Jeg havde spurgt mig til råds omkring disse alkohol pens og som altid var der rigtig mange hjælpesomme scrappere på Facebook, som kunne guide mig. Anne-Sofie har også været en kæmpe hjælp og hendes YouTube videos har virkelig også været en god kilde til inspiration.
Jeg fandt ud af at det skulle være nogle bestemte kasser, hvis man ville undgå alt for mange af de samme farver i sin samling. Der er nemlig ingen "ingrediens" liste på nogle af disse kasser. Der skulle være nogle bestemte motiver på kasserne og hvert enkelt tusch skulle være hvid. Det var det jeg kunne læse mig frem til på Facebook i hvert fald.
Kassen med de 108 stk ser således ud:
mandag den 5. oktober 2020
Rund fødselsdag
Kære Karen Marie fyldte rundt i torsdags og i den forbindelse fik jeg til opgave at lave et kort til fødselsdags "barnet".
Jeg besluttede at bruge et billede på kortet og der var ingen tvivl om, hvilket jeg skulle vælge. Det er bare et fantastisk billede og selvfølgelig skulle der være andet på kortet end billedet. Det blev så et strandtema ;-) Gaven havde egentlig ikke noget med strand tema at gøre, men jeg synes det passede så godt. En anden bonus ved at bruge strand tema var, at jeg kunne farvelægge nogle Lawn Fawn med mine nye Twin Markers. Så absolut ren win win 😂😂
søndag den 27. september 2020
Alfred
Hej Allesammen.
Det er over et år siden jeg lavede mit sidste blogindlæg. Jeg har planer om at få lavet en ny blog og har endda også købt et domæne. Desværre er jeg ikke så ferm til det tekniske, så heldigvis har jeg fået tilbudt hjælp fra en god ven, til den side af sagen. Uheldigvis kan livet sætte mange forhindringer og derfor lader den nye blog vente på sig.
Nu har jeg imidlertid hørt flere, som savner mine blogindlæg og jeg savner faktisk også at lave blogindlæg, med de muligheder, som det giver. Så nu vil jeg puste lidt live i denne blog igen og jeg håber I vil komme forbi i ny og næ.
I dette indlæg vil jeg vise et banner, som jeg har lavet til en ny beboer i den ejendom jeg bor i. Han hedder Alfred og er lidt over 3 måneder gammel. Det sjove ved historien om Alfred er, at jeg slet ikke vidste han ville "flytte ind". Jeg havde ganske enkelt ikke lagt mærke til at jeg boede overfor Alfreds højgravide mor.
Det er helt fjollet at tænke på, men Alfreds far var sød at sige, det jo nok skyldtes Corona lock down og vi bare ikke gik ret meget ud. Den forklaring er jeg frisk på....hellere det, end være en nabo, som ikke lægger mærke til sin nabo...hi hi...
Jeg har brugt en die fra Picturing the World, som jeg har scannet ind på min Silhouette Cameo og derved kan lave den lige i den størrelse, som jeg har brug for. Jeg ville gerne linke til den pågældende die, men jeg kan ikke finde den i Picturing the worlds netbutik. Heldigvis findes der andre banner dies, som kan bruges, hvis det ønskes.
Jeg håber I har haft glæde af dette indlæg og jeg er glad for at være tilbage med nyt på bloggen. Du må meget gerne skrive en kommentar eller måske har du et spørgsmål til indlægget? Jeg er glad for al den respons jeg kan få...om det bliver her eller på linket, som kan ses på Facebook.
Tak for at I kiggede forbi 💗
Kærlig hilsen Olivia