mandag den 9. maj 2016

Kobberbryllup kuffert

I lørdags havde jeg den store fornøjelse at være til Jill og Helges kobberbryllup. De ønskede sig penge til en ferierejse og derfor fandt jeg på at lave en kuffert til dem.
Jeg købte denne kuffert og pyntet den, som jeg synes den skulle se ud. Det er noget, som tager lang tid, men et super skønt projekt. Jeg beklager at kufferten vender på hovedet, men jeg kan ikke lige finde ud af, hvordan jeg ændre det :-(
Således ser kufferten ud bagfra. Desværre kunne papiret ikke nå hele vejen rundt om æsken, men så kunne jeg lige bruge et par eyelets, og noget af det kobberbånd, som jeg købte i Søstrene Grene ved juletid 2015.
Jeg ønskede ikke at papiret skulle samlet kant mod kant, så derfor satte jeg en mørk baggrund på og brugte en hjerte borderpunch fra Martha Stewart. Det sorte håndtag fulgte med kufferten og jeg valgte ikke at gøre noget ved det, da jeg synes det passede fint til de farver, som jeg brugte på kufferten.
Hele vejen rundt om kuffertens låg, brugte jeg en bred glittertape fra American Craft, den hedder Chestnut. Den er brun, men har også nogle små kobberagtige gnister i, som jo passede perfekt ;-) Den lille runde dims, i midten af glittertapen over kuffertens håndtag, er en brunlig/kobberagtig knap, som jeg har sat en klar rhinsten i.
Således ser kufferten ud, når den ligger ned. Egentlig har jeg brugt det, som låget, da jeg fandt på den idé at de to kobberhjerter skulle "stå op". Det kobberkarton som jeg brugte, havde metalfolie på for og bagside og der var derfor nemt at placere på låget. Jeg brugte så også lige lidt blomster, som kunne holde dem fast.
Nederst er der en doily die fra Prima, ovenpå brugte jeg billeder fra London, Paris og Tyskland. Disse billeder var på den ene side af noget papir fra Maja Design. Alt papiret jeg brugte var fra Maja Design. De små aflange tekster, som også ses her, er udklip fra samme papir. På dem står der "Treasure your memories" og det er meningen de skal henlede på både minder fra deres ægteskab og de minder, som de får på deres kommende rejse...jo jo...denne kuffert har flere funktioner...he he... Under de to hjerte satte jeg i hver side, et die cut fra min nye Spellbinders die.
Jeg brugte også Spellbinders Labels 20, da jeg skulle udstandse det brun embossede stempel jeg brugte fra Just Rite. 
Inde i kufferten lagde jeg noget lysebrunt silkepapir og ovenpå placerede jeg kortet. På kortet er der brugt den samme die fra Prima og Spellbinders. Blomsterne på kort og kufferten er alle fra Wild Orchid Crafts og de har fået lidt glitter fra Martha Stewart.

Mange tak for at I kikkede med og rigtig dejlig solskinsdag til jer alle.
Kærlig hilsen Olivia