Viser opslag med etiketten Farvelagte motiver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Farvelagte motiver. Vis alle opslag

lørdag den 3. april 2021

Opbevaring af farvelagte stempelmotiver

 Jeg har igennem de sidste mange år jeg har lavet kort, forsøgt mig med flere forskellige måder at farvelægge stempelmotiver på. Tusser fra Panduro, Prima penne fra Prisma colors, Faber Castell, H2O farver og Oxide er endda også forsøgt. Det har alt sammen været fint, men jeg har ikke været helt så opslugt, som jeg er blevet nu. 

Jeg har længe haft lyst til at prøve med alkohol tusser i form af Copic Ciao, men kunne slet ikke lige overskue at kaste mig ud i det, da de er temmelig dyre at købe. 

Da Anne Sofie så viste de resultater hun havde opnået af farvelagde stempelmotiver, hvor hun havde brugt billige alkohol tusser fra Bilka, så måtte jeg prøve om det var noget for mig. Sidenhen har jeg købt nogle kasser af Twin Markers, nogle Tri Blend fra Spectrum Noir (dem med brush tip) og for få dage siden fik jeg endda udvidet samlingen af alkohol tusser med nogle få Copic Ciao. 

Jeg har brugt det sidste halve års tid på, at øve mig i at bruge alkoholtusserne. På det seneste har det været på kryds og tværs af de forskellige mærker. Jeg har smidt en del motiver ud, men har også været tilfreds med en del. 

Nu kommer der så en ny udfordring: Hvordan skal de farvelagte motiver opbevares? 

I starten gemte jeg dem blot i en æske, men den blev for lille. Så kom de i små lynlåsposer, hvor jeg havde delt dem op efter, hvilket stempelsæt de kom fra. Det synes jeg så heller ikke rigtig gav et godt overblik, da jeg ikke kunne se, hvordan motiverne rent faktisk så ud. 

Så kom jeg i tanke om, at jeg på et tidspunkt havde set at Jean, opbevarede sine farvelagte stempelmotiver i CD plastiklommer. Du kan se hendes løsning HER. Jean kom en lille strimmel i lommerne, så hun kunne se, hvilket stempelsæt motiverne er fra.

Jeg er nu i gang med noget lignende, men jeg udvidet ideen lidt.

Jeg har skåret 2 stk karton til hver cd lomme. Det ene er det karton, som Gavlhuset kalder deres "alkohol karton" og det andet er bare et gråt ark alm karton. På alkohol kartonet laver jeg så aftryk af stempelmotiverne og skriver desuden, hvilket stempelsæt det er. Det grå karton udgør så bagsiden af lommen, hvor jeg skriver hvilke tusser jeg har brugt.

At jeg skriver hvilke tusser jeg har brugt, betyder ikke at jeg skal holde mig til dem. De skal blot være en hjælp til at komme i gang. Du kan også se, at det med at farvelægge (specielt elefanten) stadig er en udfordring. Jeg tænker jeg bare udskifter forsiden på cd lommen, når jeg er blevet bedre til at farvelægge elefanten ;-)
Et før og efter billede af farvelægningen.
Bagsiden på CD lommen.
Jeg opbevarer cd lommerne i en kasse fra IKEA
Jeg er faktisk okay tilfreds med denne løsning, jeg er i gang med at lave. Jeg kan bruge farvelægningen af motiverne til at øve mig i at farvelægge. Skulle jeg ikke være tilfreds, så kan jeg altid udskifte dem, når jeg er blevet bedre.
 Måske undgår jeg at smide alt for meget brugt karton ud ved at vente til jeg er blevet en stjerne til farvelægning. Jeg hørte faktisk den anden dag, at en scrapper, som var super talentfuld, havde brugt hver dag i flere år, på at blive så god, som hun er i dag. Så dette projekt er forhåbentlig en god investering i mine evner 😀😀😀

Tak for du kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 12. januar 2021

Sent på den....eller i god tid?

Om jeg er sen på den eller i rigtig god tid, vil jeg lade jer bestemme. Jeg vil dog lige vise nogle julekort, som jeg fik lavet i 2020.

Fælles for disse julekort er, at de alle har et farvelagt element på. På det første kort er det et julemandshoved fra Clearly Besottede og sættet hedder "One more sleep". Jeg har forsøgt at finde sættet, men det er ikke til at opdrive en butik, som har det i deres sortiment. Jeg købte det brugt og det er derfra jeg har navnet og titlen på sættet, men måske er det noget helt andet? Er der mon en af jer, som kan genkende julemanden? Jeg har desuden brugt en die fra Simple and Basic.  Tekststemplet er jo nærmest født til at bruges på dette kort, men jeg kan desværre ikke huske, hvor det er fra. 

Jeg har da vist fået sat huen lidt højt på den store snemand...hi hi....det ser helt fjollet ud og egentlig underligt at jeg ikke kunne se det, da jeg tog billedet?? Stemplerne her er fra Lawn Fawn og sættet hedder Making Frosty friends. Hvis I ikke allerede ved det, så er jeg ret vild med Lawn Fawn og dien med "Merry Christmas" er også derfra. Den hedder Merry Christmas line border.

Baggrunden er lavet med en embossingfolder fra Crafter Compagnion og hedder It´s snowing. Snebakkerne er lavet med en Lawn Fawn die ved navn Stitched hillside border. Jeg er dog ret sikker på at der findes andre mærker, som har noget lignende. Hvis man ikke ønsker den stiblede linje, kan man jo også bare klippe bølgerne/bakkerne således. 
Det sidste kort er et slimline kort, som er meget stærkt inspireret af La Malami Craft, som havde lavet et lignende kort, som jeg bare blev forelsket i. Jeg har har blendet med Oxide ink, men kan ikke lige huske hvilken farve jeg valgte. En med en blålig tone ser det ud til. Motiverne er også fra det sæt jeg brugte på det første kort øverst oppe. Tekststemplet er en gave fra Scrapbooking Conventions goodie bag på et tidspunkt og jeg er sluttet med at lave snefnug med en hvid Nuvo drop.

Alle motiverne er farvelagt med Twin Markers og jeg må bare sige, at det nok er det bedste køb jeg har gjort i 2020. Jeg er vild med at farvelægge med tusser, hvilket jeg ikke har prøvet før. Jeg er vild med de muligheder det giver, når man farvelægger med tusser. Jeg vil ikke påstå at Twin Markers er de bedste på markedet, men de fungere godt til mine behov og ikke mindst scrapbudget 😀😀😀

Jeg vil lige slutte mit oplæg med at stille et spørgsmål til jer, som kommer forbi (og tak for det) Er det brugbart at jeg sætter links ind til de materialer jeg har brugt? Jeg kan ikke helt gøre om med mig selv, om det er noget jeg skal fortsætte med. Jeg startede egentlig op med det igen, da jeg tænkte at nogle måske kunne få glæde af det. Jeg kan nemlig godt huske hvor svært det var at være ny, og hele den store fantastisk kreative scrapverden stod åben for mig, med alle de nye begreber og materialer. Jeg håber i hvert fald at alle de links jeg ligger ind kan være til hjælp for nogen, men det ville være fint, lige at høre fra jer, som kigger forbi 💖 På forhånd tak og tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen 

Olivia

onsdag den 28. oktober 2020

Twin Markers del. 2

Tja, så kommer der lige endnu et langt indlæg, men hæld kaffe i koppen og slap af. Måske kan mine erfaringer hjælpe dig 💓 

God læselyst.😍

Jeg lovede mig selv, da jeg pustede liv i min gamle blog igen, at der ville komme et ugentligt indlæg. Jeg havde vist ikke lige taget højde for, hvor hurtigt tiden den går 😱 Nå, men det er jo trods alt bedre end før, hvor der var gået mere end et år 😀😀😀

Siden mit sidste indlæg omkring mit køb af Twin Markers, har jeg sørme været ude og købe flere. Jeg havde fulgt med i diverse tråde på Facebook omkring en ny kasse med hele 180 stk Twin Markers i. Der ville være gengangere i forhold til mine tidligere indkøb, men der ville være en del lyse nuancer, som jeg virkelig synes manglede. 

Jeg fik købt kassen og så gik jeg i gang med at lave et farvekort (igen) Nu havde jeg  392 tusser, som skulle farvetestes og sættes ind i farvekortet. Det er altså temmelig mange skulle jeg hilse og sige!!  

Efter laaang tid, blev jeg endelig færdig. Jeg synes dog, der var temmelig mange gengangere og rådførte mig atter med vores allesammens Twin Marker guru, Anne-Sofie. Da det drejede sig om tæt på 120 gengangere, var hun vist temmelig overrasket og udspurgte mig, forståeligt nok, til min fremgangsmåde. Det virkede jo ikke, som om, der var noget særlig at udsætte på det jeg havde gjort.  Jeg var en anelse ærgerlig over, at mit køb, kun havde givet mig ca 60 stk nye farver og undrede mig over, at der ikke var nogen der havde nævnt det før? 

Pludselig slog det mig: Jeg havde jo valgt at lave farveskemaerne på noget andet karton, end Neehna karton. Neehna karton er lidt dyrt pr ark, så tænkte jeg kunne spare lidt på det, ved at bruge noget andet glat, hvidt og billigere karton. Jeg fik lavet en farvetest på de 2 forskellige stykker karton og sørme om farverne ikke var forskellige!! 😨 

Så jeg måtte atter i gang med at lave et farvekort over de 392 tusser. Denne gang kunne jeg så rigtig glæde mig over mit køb. De nye farvekort resulterede i, at jeg faktisk halverede antallet af gengangere!! 

Skulle nogen af jer være i tvivl om, hvordan kassen ser ud, så er her et billede. Jeg købte min i Bilka i Odense og i reklamen kalder de kassen: "Parrot Twin Markers"

Det, som kan være en udfordring,når man anskaffer sig denne kasse, er det faktum at der kan være flere tusser med samme navn og nummer. Det skal man ikke lade sig narre af. Jeg har flere med samme navn og nummer, men i forskellige nuancer, så det er med at se sig for. Det kan derfor være en god idé at lave et farvekort, så du er klædt godt på, når der skal farvelægges. 

Jeg købte jo kassen, i håbet om at jeg anskaffede mig nogle flere lyse nuancer og det er også sket. Om det udelukker, at jeg skal have nogle enkelte Copic også, kan jeg ikke sige endnu. Nu vil jeg lige bruge den næste tid til at lære at farvelægge og jeg allerede godt igang 💓

Jeg er nogenlunde tilfreds med disse farvelagte motiver. Jeg kan se, at jeg er godt på vej, men er dog langt fra tilfreds med de 2 mørkegrå enhjørning. Det var blot et forsøg på at lave en grå enhjørning, som gik helt galt 😂 Heldigvis kender jeg en lille pige, som ikke er så kritisk, og hun bliver så glad når hun får lidt "fejl produktion" fra mig af. Der er kun én måde at blive god til at farvelægge....øve øve øve.... Det lærte jeg for flere år siden, men det er min tålmodighed desværre ikke blevet bedre af 😏 Det, jeg synes er det sværeste er, at finde de rette farvekombinationer, når jeg gerne vil blende farverne og på den måde lægge skygger på mine motiver. Desværre har alle de nye tusser med flere af de samme numre, men forskellige nuancer, ikke hjulpet på det. Nu er det blevet mere kompliceret at dele farvekombinationer med andre Twin Markers ejere.

 Nr. 24 "Marigold", som er en mørk gul hos mig, er måske en helt anden farve hos dig? 

Jeg vil dog ikke tage modet fra nogen. Jeg er SÅ glad for mine Twin Markers og bruger hvert et ledigt minut til at farvelægge. Jeg har selvfølgelig planer med alle de farvelagte motiver og de skal nok blive brugt. Lige nu handler det bare om at få sammensat nogle nye farve kombinationer og få øvet mig. 

Hvis I har læst med helt her til, så tak for tålmodigheden og jeg håber I kan bruge mine erfaringer og input til noget. Jeg håber I vil vise, hvad I får brugt jeres Twin Markers til.

Kærlig hilsen 

Olivia 

søndag den 8. juli 2018

Kort til Jytte og Lene

Den sidste tid har jeg slet ikke været i humør til at scrappe, men sådan er det jo nok en gang imellem for alle scrappere. Det er hvad jeg hører i hvertfald ;-) Jeg har dog alligevel et par kort jeg kan vise. Jeg håber I kan klare en længere beretning en vanligt :-)

For lidt over 3 måneder siden sendte jeg fødselsdagskort til Jytte og Lene. Ved samme lejlighed, solgte jeg nogle Magnolia stempler og sendte dem til henholdsvis Randers og Horsens. Brevene blev sendt fra 2 forskellige postkasser med en dags mellemrum og her kommer årsagen til jeg fortæller jer det: INGEN af brevene er kommet frem endnu!!

Jeg har været i kontakt med Post Nord en del gange, men intet kunne gøres. Alle forsendelserne er sendt, som B-post og det er jo et sats vi har taget, men at ingen af dem er dukket op, det kan jeg bare ikke forstå!! Jeg behøver vel ikke sige, at jeg er vred og utrolig skuffet. Dels at jeg har måtte skuffe et par fødselsdags "børn", men også de to, som har købt mine stempler. Desværre kender jeg ikke de to købere af stemplerne og jeg kan kun håbe på de ikke tror jeg er én af dem, som snyder med handler!! Jeg har da også tilbudt at sende penge tilbage, men de har været søde og forstående og takket nej til mit tilbud. 

Nå, nok om den trælse oplevelse.

Dette blålige kort lavede jeg til Jytte. Det er normalt slet ikke de farver jeg plejer at bruge, men det skulle prøves. Jeg har mange forskellige udstandsninger liggende og en del forskellige rester og dem har jeg brugt til dette kort.
 Jeg har fået lavet et opbevaringssystem, til ensfarvede og mønstrede rester af papir, som fungerer virkelig godt og jeg er god til at få dem brugt. Jeg har sorteret de ensfarvede rester og mønstrede rester efter farve og lagt dem i LP plastiklommer. Lommerne kan indeholde 12x12" ark, så ingen problemer med det. Alle lommerne står nu med åbningen opad i en plastikkasse, på nederste hylde i min scrapreol, lige ved siden af mig. Så papiret er let at komme til og jeg er sikker på det er årsagen til, jeg er blevet god til at søge efter papir dér, inden jeg starter på nye ark. 
Dette ballon kort til Lene, er også lavet af rester og allerede udskårne diecuts. Frimærke rammen er dog lavet specielt til kortet. Jeg har dog planer om, at farvelægge nogle af  disse motiver til fremtidige kort, da de er super fine. At farvelægge er også en skøn måde at slappe af på. 

søndag den 6. december 2015

Gavemærker

Jeg er i noget af et julehumør i år og jeg kan slet ikke stoppe igen ;-) Jeg har så mange juleting, som jeg gerne vil lave, men døgnet har jo kun 24 timer :-) Jeg har tidligere vist nogle små huse med glitter på tagene og her er jeg specielt glad for kirkerne. De kan ses her!
 Jeg har også lavet nogle trommer og flettede stjerner
 Denne gang vil jeg vise nogle af de gavemærker jeg har lavet. Jeg er ret vild med elge og det kan vist godt ses her ;-) Jeg har dog ogsålavet både nogle enkle gavemærker og nogle, som tager lidt længere tid at lave. (dem viser jeg en anden dag) Jeg ved dog at de fleste gavemærker, hurtigt bliver kasseret igen så det er nok de enkle af slagsen, jeg har satset mest på i år.
 Lidt pingvin rester fra sidste år, hvor jeg har brugt uglepunchen fra Stampin Up.
 Den søde snemand fra Magnolia er også kommet til sin ret i år.
Jeg håber I alle nyder december måned uden alt for megen julestress.
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 14. juni 2014

Så har "gul stue" åben ;-)

Det er længe siden jeg sidst har farvelagt et stempelmotiv....rigtig længe siden!! Jeg skulle dog lave et par kort til dåb og der skulle være et kort til pige og et kort til en dreng. Jeg var helt sikker på at det skulle være kort med Magnolias sovende baby, da det bare er så sødt et stempel!! Jeg måtte dog lige bruge en god aftens tid på at øve mig i at farvelægge dem og det tog adskillige forsøg, før jeg var en lille smule tilfreds. Her er så resultaterne af mine anstrengelser ;-)





Det var sjovt at prøve at farvelægge igen, men er nu glad for at jeg kan kaste mig over lidt andet nu ;-)
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 10. december 2009

Så kom de!!

Så kom de endelig - de kære jule/vinter stempler fra Magnolia. Jeg må desværre sige at jeg er skuffet denne gang. Det gør ikke så meget at der ikke er mange julestempler, idet der jo er et par enkelte. Min umiddelbare reaktion er dog at det nok ikke er stempler jeg kommer til at bruge en masse. Det kan være det ændre sig, men hvis ikke så kan jeg jo altid forsøge at sælge dem ;-) Klaveret er dog total nuser!!!
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 8. november 2009

Et enkelt julekort

Jeg kom i tanke om, at jeg jo har farvelagt nogle stempelmotiver med henblik på hurtige kort. Her er så et julekort til stakken af julekort, som jeg forhåbentlig får succes med at sælge på det kommende julemarked. ;-)

Kærlig hilsen Olivia

søndag den 19. juli 2009

Et rigtigt eventyr.......

Der var engang en dejlig kvinde, som havde et godt job og levede med sine mange søde katte i et lille hus ved Vesterhavet. Hun havde været single i mange år og havde nok spist lidt for meget i gennem de sidste mange år, så hun var blevet overvægtig og utilfreds.

En dag sagde hun dog stop og besluttede sig for at hun skulle tabe sig. Den nye hverdag blev fyldt med sund mad motion og i løbet af et års tid havde hun tabt sig lidt over 50 kilo.

Hun var så glad og tilfreds med sig selv og hun strålede, som en sol. En dag mødte hun en håndværker, som faldt for denne skønne dejlige solstråle. De er nu forlovet og bor sammen i hans hus, sammen med hans to børn fra et tidligere ægteskab. Desværre for kvindes katte, så havde det ene barn allergi overfor katte og hun måtte derfor skille sig af med alle sine kære katte.
Inden længe flyttede de sammen og i september skal der være stort bryllup i det vestjyske.

Se det var ikke kun et rigtigt eventyr, men også en historie fra det virkelige liv. Vildt ikke??

Tillykke til Maj og Anders!!!
Kærlig hilsen Olivia

Nyt fra kortværkstedet


Jeg lavede kort i lørdags og det var godt, bare at fordybe sig i de kreative materialer og "lege" på livet løs. Det øverste kort er lavet med masking teknikken og du kan lære den at kende her. Det er sjovt at finde på nye udtryk og sørme om der ikke er flere på vej :-) Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg kan "lege" med de nye motiver.
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 13. maj 2009

Kort til mors dag

Dette kort blev sendt til min mor på mors dag, sammen med en stor buket blomster. (selvfølgelig var blomsterne i farver, som passer til kortet...hi hi hi...) Det faldt i god jord :-)

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 11. april 2009

Udfordring i vores scrapkreds X 5















Vores lille navnløse scrapklub var sammen i sidste uge og det var Anne, som skulle komme med udfordringen til næste gang. Jeg er desværre kommet til at slette Annes mail med linket i, så jeg kan ikke vise jer det korrekte mål, men måske kan du sende det igen Anne?
Jeg synes umiddelbart, det så ud til at være en god og ikke mindst nem udfordring, så jeg gik i igang allerede næste dag og sørme om jeg ikke lige er kommet til at lave 5 stk af den samme slags udfordring. Gad vide om jeg nu kan få nogle af de penge tilbage, som jeg tidligere har måttet betale for udfordringer jeg ikke har fået lavet???....he he he...
Jeg viser her billeder af for og bagside på kortene og ikke mindst, hvordan de ser ud når de er åbne.
Kærlig hilsen Olivia

Word Window Punch til pose



Jeg mødtes til scrap med Trine/Emdal igår og det var en hyggelig aften. For en gangs skyld, fik jeg lavet en smule istedet for at sidde og kigge på, hvad der laves på den anden side af bordet ;-) Jeg købte nogle papirsposer hos Anne/The Paperfarm, da vi var derude i sidste uge og dem måtte jeg lige få afprøvet. Desuden skulle min word window punch jo også tages i brug!!. Posen måler 14x20 cm, så jeg var nødsaget til at punche hullet lidt større end normalt. Desværre endte det med, at hullet blev en lille smule skævt, men det ses heldigvis ikke når der først er et bånd i. Posens størrelse gør det også muligt at flere større ting kan komme i.


Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 31. marts 2009

Magnolias forårspakke

Tjaaaa...det er nok lidt sent nu, da alle sikkert har set dem, men jeg ligger lige et billede af de nye stempler fra Magnolia på min blog. Dette er forårspakkens indhold og jeg glæder mig til at komme igang med at male motiverne.

Kærlig hilsen Olivia

søndag den 18. januar 2009

Advents-kalender-udfordring fra Kirsten Gro

Kirsten Gro havde lavet en sød lille taske med lidt forskelligt "dims", og udfordringen gik ud på at vi skulle bruge det på, hvad man havde lyst til. Det blev lige til endnu et kort fra min side af... Bag blomsten er et lille stykke Magic Mesh, men det er hvidt og svært at få øje på her på billedet.

Jeg kan iøvrigt lige supplere med, at det runde stempel i øverste venstre hjørne, under "Tillykke" skiltet, er et stempel fra "Grunge Collection" stempelpakken fra "Stempelglede" og disse stempler er købt hos Unik Hobby.

Kærlig hilsen Olivia

Adventsudfordring fra Susanne...og jeg ;-)

Dette er endnu en af de udfordringer, som der skal gøres færdig til jeg mødes med Scrap Qvinderne hos Kirsten Gro i næste måned. Denne gang har jeg lavet en kombi!! Kortet er fra Susanne, som gav os til opgave at lave et rundt kort. Hermed gjort! Min adventsudfordring gik på, at man skulle lave noget, hvor man brugte indholdet i den alleførste pakke man fik i pakkekalenderen. I mit tilfælde var det en pakke fra Anne, som indeholdte en pakke chipboardsbogstaver i en sart grønlig farve...de passede sørme lige til det farvede papir Susanne havde lagt ved sin udfordring. Lidt heldig kan man jo være ;-)
Nu mangler jeg kun en udfordring: Yvonnes, som går ud på at lave et LO fra nytårsaften med min. 2 fotos......hmmmm....tænke tænke tænke.....

Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 4. november 2008

Fødselsdagskort

Idag er det Yvonnes fødselsdag..hurra hurra hurra...og så det lange hurraaaaaaaaaaaaa!!!!!

Jeg har sendt dette kort til hende og jeg har valgt, at den ikke skulle have for lidt med muffins og lignende henvisninger til kogekunst. (Læg også lige mærke til den muffins brad, som sidder i blomstens centum!) Yvonne er nemlig rigtig god til at diske op med en masse lækkert, når vi kommer på besøg. ;.-) Jeg glæder mig til vores scrap/fødselsdags aftale på torsdag. :-) :-)

Kærlig hilsen

Olivia

lørdag den 1. november 2008

Bestilling af bryllupskort



Jeg har haft fri de sidste 14 dage og haft masser af tid til at være kreativ. Jeg har dog ikke fået lavet en disse!!! Jeg har ordnet, ryddet op og rykket rundt på mine scrapsager, men der er ikke rigtig blevet produceret noget. Har simpelthen ikke rigtig haft lyst...underligt nok.... ???

Heldigvis ringede min brors kæreste og bestilte et bryllupskort, som de skulle have idag, så lidt er det da blevet til. Jeg var lige ved at være bange for jeg ikke kunne huske, hvordan man scrappede :-) :-) At handle scrap har jeg dog ikke glemt og Anne er på vej hjem fra Hjørring med en stak dejlige Magnolia stempler til mig.... jeg mangler jo noget jeg kan ordne :-) Må dog se om jeg ikke snart kan finde gejsten til at få lavet nogle julekort ;-)

Kærlig hilsen

Olivia