onsdag den 23. december 2015

Julen er her!!

Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er juleaften imorgen!? Hvor er tiden dog blevet af? Hos mig er en hel del af min tid, brugt ved scrapbordet, hvor jeg har fremstillet forskelligt julepynt. Jeg må indrømme at jeg har nydt det i stor stil! Desværre har jeg ikke fået vist så meget at det på min blog, da jeg har valgt den lidt lettere løsning: Instagram. Det er let, det er hurtigt og kræver ikke så megen tekst  ;-) Jeg har dog ikke planer om at droppe min blog! Jeg ved jo godt at alle ikke er på Instagram, eller på Facebook, hvor jeg også deler mine Instagram uploads. Jeg lover at jeg nok skal vise det fra Instagram, her på bloggen, inden længe ;-)
Idag vil jeg dog lige vise de sidste gavemærker, jeg har lavet. Måske er der nogen af jer, som lige mangler en idé til en gave imorgen ;--)


Det er faktisk nogle ret enkle gavemærker jeg har lavet. Jeg har brugt stempler fra Just Rite og embosset dem i sølv og guld. Så har jeg brugt juletekst stempler fra Just Rite og Waltzing Mouse stamps. 2 mærker, som jeg er ret vild med. Lidt ekstra pynt er så blev halvperler.
Se det er da enkelt :-) og selvfølgelig har jeg brugt et til/fra stempel på bagsiden, men det har jeg så ikke lige husket at tage billeder af.

Tak for at I kikkede forbi min blog og rigtig glædelig jul til jer alle.
Julehilsner fra Olivia

søndag den 6. december 2015

Gavemærker

Jeg er i noget af et julehumør i år og jeg kan slet ikke stoppe igen ;-) Jeg har så mange juleting, som jeg gerne vil lave, men døgnet har jo kun 24 timer :-) Jeg har tidligere vist nogle små huse med glitter på tagene og her er jeg specielt glad for kirkerne. De kan ses her!
 Jeg har også lavet nogle trommer og flettede stjerner
 Denne gang vil jeg vise nogle af de gavemærker jeg har lavet. Jeg er ret vild med elge og det kan vist godt ses her ;-) Jeg har dog ogsålavet både nogle enkle gavemærker og nogle, som tager lidt længere tid at lave. (dem viser jeg en anden dag) Jeg ved dog at de fleste gavemærker, hurtigt bliver kasseret igen så det er nok de enkle af slagsen, jeg har satset mest på i år.
 Lidt pingvin rester fra sidste år, hvor jeg har brugt uglepunchen fra Stampin Up.
 Den søde snemand fra Magnolia er også kommet til sin ret i år.
Jeg håber I alle nyder december måned uden alt for megen julestress.
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 16. november 2015

En håndfuld Donna kort

Jeg har fundet lidt håndsyede kort, som jeg vist ikke har haft på bloggen før. Jeg har lidt rod i mine gemmere, så jeg håber I kan bære over med mig, hvis I har set dem før...he he...
 Jeg vil ikke skrive så meget om kortene, da det jo sikkert er noget I kender til. Hvis ikke, så spørg endelig.



Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 7. november 2015

Kort fra foråret

På denne forblæste og regnfulde dag, kan man jo godt ønske sig tilbage til foråret, hvor vi gik til den ene konfirmation efter den anden :-)
Her er et par af de kort jeg lavede til forårets konfirmander.


Det nederste kort, viser hvorledes jeg første gang sad og limede små firkanter på, som tastatur. Heldigvis slog det mig, at jeg jo bare kunne bruge den negative del af tastaturet, som på de øverste første kort. Jeg indrømmer at jeg måtte grine lidt af mig selv, at jeg ikke kom på det fra starten :-)
Tak for I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 2. november 2015

Stjerner til jul

Jeg har været til Scrap i Munkebo i den forgangne weekend og det var, som sædvanligt, rigtig rigtig hyggeligt. Jeg ved at vi er flere, som har det sådan og som gør alt, hvad vi kan for at deltage. Der er en særlig hyggelig stemning over de to dage og vi er aldrig mere end 50 deltagere, så det virker stadig  nært og rart. Jeg kan kun anbefale at deltage, og prøve Sanne og Finns gode evne til at gøre det ekstra hyggeligt.
I weekenden lavede jeg altså ikke stjerner, men derimod huse og jeg nåede også et par trommer. Idag vil jeg dog vise de stjerner, som jeg flettede i sidste uge.
 At flette stjerner er jo ikke noget nyt, som jeg har opfundet...trods alt...he he...men jeg så nogle papirstrimler hos CC hobby, som jeg blev lidt forelsket i. Jeg købte i naturlook, sort/hvide, rødelige og brunlige farver og jeg er personligt mest glad for naturlooket og de sort/hvide, så dem vil jeg lige vise til jer. Jeg har valgt at pynte dem med lidt forskelligt bling og perler. Bare sådan helt enkelt og de hænger i en snor. Jeg har valgt at sætte en eyelets i, så snoren ikke kan skære hul i kartonet. Desuden ser det godt ud :-)


 Stjernerne er i to forskellige størrelser og de store har en omkreds på 11cm og de små 6,5cm.
 De store har fået en lille sølvperle i midten og de små stjerner har fået en "diamant" i midten.
De rødelige og brunlig mønstrede stjerne, viser jeg måske en anden dag. De er nemlig ikke helt klar endnu :-)
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 26. oktober 2015

Lidt mere fra gemmeren

Måske har jeg skrevet det før, men jeg tager jo billeder af alle de ting jeg laver. Dels for at kunne dele det med jer, her på bloggen, men også for at følge min egen kreative rejse. Når jeg så skal finde de ting, som jeg vil vise her på bloggen, kommer jeg jo til at se flere af tingene flere gange. Resultatet bliver desværre, at jeg synes det bliver lidt kedeligt at se på mine egne ting og får dem derfor ikke vist her på bloggen. 
Da jeg så mødte Susanne Grundvad på Scrapbooking Convention i Middelfart tidligere på måneden, gjorde hun mig opmærksom på, at tingene jo ikke nødvendigvis, var kedelig for jer at se på.
Hmm....det fik mig til at genoverveje min strategi og derfor har jeg gravet lidt dybere i gemmeren denne gang. 
 Birgit og Jens holdte guldbryllup og da de er rigtig glade for at tilbringe tid i Sverige, lavede jeg dette kort.
 Tillykke til Bedste, som elsker sit kolonihavehus og blomster.
Anne er vil med heste og glitter, så det blev til dette kort.

Tak for at I kikkede forbi og jeg håber ikke det var alt for kedeligt..he he..
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 10. oktober 2015

Værtindegaver

Når jeg bare sidder her med smerter i kæbeleddet og on/off hovedpine, så kan man jo ikke lavet andet end at scrappe, vel?? Netflix er på pc´en imens jeg for gud ved hvilken gang, "ser" Friends :-)...og så er jeg igang med at samle en mindre provinsby af huse, som skal bruges til værtindegaver eller små opmærksomheder til jul.
Jeg beklager de elendige billeder, men måske kan I alligevel få en idé om, hvad jeg har syslet med i den sidste uges til.


Jeg startede på Convention i sidste weekend med at samle nogle som huse, som disse og jeg skal da ellers lige love for at jeg fik en masse positiv respons på mine huse. Jeg glæder mig også rigtig meget til at få dem afgivet til rette modtager.

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen 
Olivia




tirsdag den 15. september 2015

Turen går til Læsø

Jeg har lavet kuffert til et par, som skulle have penge i gave, til en lille ferie på Læsø.
 Kufferten blev lavet, som en gammel kuffert i brun og med kobber "hængsler" på. Udenpå satte jeg kuffertmærker på, så det lignede en kuffert, der havde været rundt omkring i verden.
 Indeni satte jeg billeder fra Læsø, en lomme til pengene og et kobberfarvet karton, som er skåret ud med en Spellbinder die Scallop labels one. Lommen til pengene er en die fra My favorite Things.
Tak for I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia


mandag den 14. september 2015

Konkurrence

 
 
Fik lige lyst til at deltage i en konkurrence på MFT's blog. Kravet var at man brugte deres dies og stempler og ellers var tema osv. efter fri fantasi.

Konkurrencen slutter på fredag og vinderne (der er 10 vindere) offentliggøres d. 30.09.

Så er det bare om at krydse fingre!
 
 


lørdag den 29. august 2015

Juletræet med sin pynt...

Der er godt nok et par måneder endnu, men hvis jeg ønsker at lave pynt til juletræet, så må jeg hellere komme igang! Da jeg var til Scrap i Billund for en uge siden, havde jeg forberedt lidt hjemmefra. Det blev til små huse, kirker og et forskellige udgaver af en tromme.
 Det er meningen at disse ting skal bruges, som pynt på et juletræ.
 Jeg har ikke holdt mig tilbage med glitteren til disse huse og kirkers tage og det ser ganske godt ud. Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige farver glitter, men den glitter der er lidt grov i det og ikke mindst hvid, er min favorit. Husene er skåret ud på Sillhouetten.
 Trommerne er lavet efter Susannes vejledning, som du kan se HER.
Den lille guld doily på trommen er fra MFT/Die Namics og de røde og hvide vimpler/banner er fra Joy Crafts.
 Jeg har også lavet en tromme med et andet look og er rigtig glad for resultatet. Billederne har jeg fundet på Pinterest og printet ud i den rette størrelse.
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 24. august 2015

Sommerferien er slut

Sommerferien er slut og det er vist på tide at få gang i min blog igen. I lørdags var jeg til Scrap i Billund, hvor jeg havde en skøn dag i selskab med Jill, Heidi og Annette. Dorthe og Bodil havde sørget for en skøn dag og vores lille gruppe har også aftalt at vi kommer igen næste gang. 
Jeg har ikke lige fået taget billeder af det jeg lavede i lørdags, men jeg vil gerne vise jer et kort istedet.
Jeg har sendt dette kort til den søde, kære Jytte. Vi begyndte for et par år siden at sende kort til hinanden til fødselsdag, men i år måtte Jytte se lidt langt efter sit fødselsdagskort. Jeg mødte jo kun forståelse fra Jyttes side og havde bestemt mig for at hun selvfølgelig skulle have et kort på et senere tidspunkt. Det havde jeg så fornøjelsen af at aflevere personligt, da jeg var til udsalg i Hobbyboden. 
Jeg overrakte hende kortet og en lille gave, med strenge ordre på, at det først måtte åbnes når hun kom hjem fra job.
I den lille gave havde jeg lagt nogle stickpins, nogle udstandsninger, som hun tidligere havde ønsket sig og nogle gibs figurer. Jeg havde på fornemmelsen at hun ville blive glad for gaven, men hun jublede jo ligefrem! Hold da op, hvor er det dog skønt at give noget til nogen, når man får sådan en respons. Du er bare for sød, Jytte og jeg glæder mig til at se dig få gang i din gave ;-)
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 31. juli 2015

Olivia Cards Motorcykel

Der er en scrapper, som har kontaktet mig, som var interesseret i at få skabelonen til dette kort. Ved samme lejlighed røg der lige nogle af mine andre skabeloner med hende hjem ;-) Nu er hun imidlertid kommet i tvivl om, hvordan den skal syes. Jeg var ellers sikker på at jeg havde vist den på min blog, men her er den så ;-) Ideen har jeg fra Donna (hvem ellers ...he he..)


Jeg har pyntet med lidt forskellige papirrester og relevante udklip fra mønsteret papir. Ønsker I at se nogle af de kort jeg har lavet med mine skabeloner, så kik forbi her!
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 26. juli 2015

Vroom vroom...

Jeg har fundet et par enkle mandekort i gemmeren og synes lige jeg vil vise dem til jer. 
 De er jo enkle og lige til, men det er da lidt pudsig, at jeg altid synes det er så svært at lave kort til mænd! Her har jeg brugt et sæt bilstempler fra Hero Arts og så ellers rester fra restekassen med DP (design papers).
I øjeblikket er jeg ved at lave lidt mere indviklede kort. Det vil sige, kort med nogle flere lag og en del mere pynt. Jeg har nemlig planer om at sende et rigtig flot kort til kære Jytte, men hold nu op!! det driller. Det er længe siden jeg har lavet denne type kort (nok lidt over et halvt år) og jeg synes det er svært. Nå, men jeg elsker jo disse vintage/shabby chic kort så jeg skal nok få lavet et, som jeg synes er pænt nok til at sende til Jytte ;-) Hun laver jo selv så smukke, smukke ting så jeg synes I skal kigge forbi hendes blog ;-)
Tak for at I kiggede forbi.
Knus Olivia

onsdag den 22. juli 2015

Sød, som chokolade

Først vil jeg lige sige tak til jer, som var så søde at skrive kommentarerne i mit sidste indlæg og ikke mindst på Facebook. Især en hilsen til Gitte, som er SÅ fantastisk og altid kigger forbi og skriver en kommentar. Det er så dejligt at du har overskudet, Gitte

Jeg har sendt dette kort til en veninde, som er vild med de søde chokoladekort Donna har lavet. Jeg synes nu også de er super søde og ganske enkle at lave.
Jeg har ikke kommet så megen pynt på, som jeg ellers ville gøre, da jeg ved min veninde er til meget MEGET enkle ting. Jeg ved også at hun synes de her blomster med de gule "dimser" indeni, heller ikke lige er hendes favorit, men jeg måtte altså lige drille hende lidt ;-) Heldigvis blev hun glad for kortet..hi hi...
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 17. juli 2015

7 års fødselsdag og 500 indlæg

Hip hip hurraaaa og tillykke til mig...okay..til min blog, som fylder 7 år idag!!
 Jeg er sørme også så heldig, at dette er indlæg nr. 500 jeg har lavet på min blog.
Det er jo en fantastisk begivenhed, at jeg, trods nogle mere stille perioder, stadig holder gang i min blog. Det er bare fedt at kunne dele de ting man laver, med andre ;-) 
Dette kort er enkelt, men dog alligevel med blomster, gipsfigur og brug af dies. 
Jeg har ikke forberedt noget i forbindelse med min blogs fødselsdag, men det skyldes årstiden. Sidste gang jeg fejrede min blog, var der mange som ikke kunne deltage pga ferie. Men måske kommer der en overraskelse senere?? I må bare følge med ;-)
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 16. juli 2015

Dagen før dagen...

Så kommer der lige et sidste hurtigt indlæg inden den store dag for min blog. Imorgen er det nemlig 7 år siden jeg startede den. Måske bliver det fejret??
I mellemtiden vil jeg lige vise dette kort, som jeg har lavet for noget tid siden. Papiret er fra MME og stempel og ur er fra MFT. De gule enamel dots er hjemmelavet.
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

To, som ligner hinanden ;-)

Ups..så glemte jeg vist lige at lave et indlæg på bloggen igår, men måske kan jeg nå at lave to idag ;-)
 Jeg har lavet et par, meget hurtige, kort. Det var ikke da jeg ønskede noget at vise idag, men en veninde skulle bruge et par kort, som var enkle og med blomster og en lille smule bling på. Det er altså ikke nemt for mig at lave sådanne kort!! Jeg synes dog alligevel, at jeg ville vise dem til jer.
Roserne er nogle cuts, som jeg har fået i forskellige swaps med andre scrappere og papiret er fra en Panduro papirblok. 
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia