Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag

mandag den 9. maj 2016

Kobberbryllup kuffert

I lørdags havde jeg den store fornøjelse at være til Jill og Helges kobberbryllup. De ønskede sig penge til en ferierejse og derfor fandt jeg på at lave en kuffert til dem.
Jeg købte denne kuffert og pyntet den, som jeg synes den skulle se ud. Det er noget, som tager lang tid, men et super skønt projekt. Jeg beklager at kufferten vender på hovedet, men jeg kan ikke lige finde ud af, hvordan jeg ændre det :-(
Således ser kufferten ud bagfra. Desværre kunne papiret ikke nå hele vejen rundt om æsken, men så kunne jeg lige bruge et par eyelets, og noget af det kobberbånd, som jeg købte i Søstrene Grene ved juletid 2015.
Jeg ønskede ikke at papiret skulle samlet kant mod kant, så derfor satte jeg en mørk baggrund på og brugte en hjerte borderpunch fra Martha Stewart. Det sorte håndtag fulgte med kufferten og jeg valgte ikke at gøre noget ved det, da jeg synes det passede fint til de farver, som jeg brugte på kufferten.
Hele vejen rundt om kuffertens låg, brugte jeg en bred glittertape fra American Craft, den hedder Chestnut. Den er brun, men har også nogle små kobberagtige gnister i, som jo passede perfekt ;-) Den lille runde dims, i midten af glittertapen over kuffertens håndtag, er en brunlig/kobberagtig knap, som jeg har sat en klar rhinsten i.
Således ser kufferten ud, når den ligger ned. Egentlig har jeg brugt det, som låget, da jeg fandt på den idé at de to kobberhjerter skulle "stå op". Det kobberkarton som jeg brugte, havde metalfolie på for og bagside og der var derfor nemt at placere på låget. Jeg brugte så også lige lidt blomster, som kunne holde dem fast.
Nederst er der en doily die fra Prima, ovenpå brugte jeg billeder fra London, Paris og Tyskland. Disse billeder var på den ene side af noget papir fra Maja Design. Alt papiret jeg brugte var fra Maja Design. De små aflange tekster, som også ses her, er udklip fra samme papir. På dem står der "Treasure your memories" og det er meningen de skal henlede på både minder fra deres ægteskab og de minder, som de får på deres kommende rejse...jo jo...denne kuffert har flere funktioner...he he... Under de to hjerte satte jeg i hver side, et die cut fra min nye Spellbinders die.
Jeg brugte også Spellbinders Labels 20, da jeg skulle udstandse det brun embossede stempel jeg brugte fra Just Rite. 
Inde i kufferten lagde jeg noget lysebrunt silkepapir og ovenpå placerede jeg kortet. På kortet er der brugt den samme die fra Prima og Spellbinders. Blomsterne på kort og kufferten er alle fra Wild Orchid Crafts og de har fået lidt glitter fra Martha Stewart.

Mange tak for at I kikkede med og rigtig dejlig solskinsdag til jer alle.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 16. november 2015

En håndfuld Donna kort

Jeg har fundet lidt håndsyede kort, som jeg vist ikke har haft på bloggen før. Jeg har lidt rod i mine gemmere, så jeg håber I kan bære over med mig, hvis I har set dem før...he he...
 Jeg vil ikke skrive så meget om kortene, da det jo sikkert er noget I kender til. Hvis ikke, så spørg endelig.



Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 26. oktober 2015

Lidt mere fra gemmeren

Måske har jeg skrevet det før, men jeg tager jo billeder af alle de ting jeg laver. Dels for at kunne dele det med jer, her på bloggen, men også for at følge min egen kreative rejse. Når jeg så skal finde de ting, som jeg vil vise her på bloggen, kommer jeg jo til at se flere af tingene flere gange. Resultatet bliver desværre, at jeg synes det bliver lidt kedeligt at se på mine egne ting og får dem derfor ikke vist her på bloggen. 
Da jeg så mødte Susanne Grundvad på Scrapbooking Convention i Middelfart tidligere på måneden, gjorde hun mig opmærksom på, at tingene jo ikke nødvendigvis, var kedelig for jer at se på.
Hmm....det fik mig til at genoverveje min strategi og derfor har jeg gravet lidt dybere i gemmeren denne gang. 
 Birgit og Jens holdte guldbryllup og da de er rigtig glade for at tilbringe tid i Sverige, lavede jeg dette kort.
 Tillykke til Bedste, som elsker sit kolonihavehus og blomster.
Anne er vil med heste og glitter, så det blev til dette kort.

Tak for at I kikkede forbi og jeg håber ikke det var alt for kedeligt..he he..
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 7. april 2015

Lidt flere håndsyede kort

Jeg har brugt en del tid på at lave en masse håndsyede kort. Nogle er Donna kort, andre egne design. Eller måske skulle jeg være mere præcis, Christina og jeg har fundet ud af, at vi kan deles om at lave nogle fantastisk fede kort, som vi kan sy på samme måde, som Donna kort. Christina kan tegne, hvilket jeg absolut ikke kan, hvis det skal være noget mere avanceret end en tændstiksmand ;-) 
Når hun har tegnet figuren og lavet den til en skabelon, så kommer jeg på banen og laver en skærefil ud af kortet. Så bliver den gemt på Silhouetten og kan laves i forskellige størrelser.
Dette kort er et eksempel på det samarbejde:
Guldringene er en die fra Marianne Design og jeg har embosset den og sat nogle rhinsten på den ene ring. Stemplet er fra Hobbygaarden og blomsterne hedder Sweetheart Blossom og er købt hos Wild Orchid Crafts. 
Tekststemplet på den sorte bryllupsbil er også fra Hobbygaarden og blomsterne fra Wild Orchid Crafts. På denne sorte bil, som på den hvide bil, har jeg sat en lille hvid due i gips. Jeg har lavet den ved hjælp af stengips og denne silicone form.
Da jeg var alene om at lave skabelonerne til håndsyede kort, så kaldte jeg dem for sjov, Don O kort ;-) En sammentrækning af Donna og Olivia. Det dur jo ikke rigtigt længere, så nu skal Christina og jeg finde et andet navn. Har I nogen ideer?
 Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia