søndag den 24. juli 2011

Fødselsdagshilsner

Jeg forsøger altid på, at få sendt fødselsdagshilsner ud til alle de kære "fødselsdagsbørn" jeg kender. Det lykkes ofte, og her er to eksempler på fødselsdagskort. Det øverste kort er lavet med et tekststempel fra Hero Arts, som skriver Happy birthday. Blomsterne har jeg farvelagt med H2O og denne gang har jeg valgt IKKE at fokusere på skygger på blomsterne. Jeg synes det kunne være fint med et rigtig godt knald på farverne. I midten af blomsterne har jeg sat halvperler. Den heldige ejer af dette kort, er vores "database Queen" Sidsel, til hendes runde fødselsdag.


Kortet nedenunder er sendt til Aka fra fødselsdagsgruppen på Scrapsisters.dk Desværre kom kortet for sent til at hylde Anette på selve dagen, men mon ikke hun blev glad for min hilsen alligevel. Jeg hørte faktisk en beretning fra en veninde, der bestilte nogle sko i USA og 2 dage senere havde hun dem hos sig i DK....se det kunne Post DK lære noget af. Jeg går selv og venter på en indbydelse, som er sendt i forrige torsdags og idag skriver vi jo, som bekendt lørdag, så indtil nu har det været undervejs i 9 dage. Det er endda sendt indenfor bygrænsen og kun få km herfra. Det er sørme da morsomt!!!


Kærlig hilsen Olivia

mandag den 18. juli 2011

Søde luftballoner

For nylig var jeg på jagt efter noget helt specielt papir fra American Crafts, som havde luftballoner på. Jeg var så heldig, at der var en sød scrapper på Scrapsisters, som kunne hjælpe mig i min jagt og her er så resultatet. Jeg havde fået en idé og derfor skulle der bruges luftballoner. Det er ikke et kompliceret kort, men jeg synes det er rigtig sødt!

Baggrunden er et Hero Arts stempel, som hedder Clouds og den lille label i nederste hjørne er lavet med mit nye labelstempel og labelpunch sæt fra Stampin Up. Selve tekststemplet fra Picturing the world. Jeg regner med at finde på flere ideer, men lige nu arbejder jeg på, om jeg evt. kunne lave lidt større luftballoner, men dertil skal jeg vist bruge lidt hjælp fra Nille og hendes kære maskine Sille.

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 16. juli 2011

Venner, som deler....


Jeg er ret vild med engelske tekststempler og dette er nok en af mine ynglinge. Jeg har brugt et Hero Art stempel "Friend definition", som baggrund og blomster stempler til forgrunden. Enkelt kort med et stort budskab ;-)

Jeg har haft gang i en hel masse scrap i den sidste tid, men det er ikke endt ud i noget endeligt håndgribeligt, som jeg kan vise jer ;-)

Jeg har såmænd været igang med en database. Hvad for en "fisk" spørger I sikkert nu? ...hi hi hi...tjo det er såmænd en hjemmeside, hvor jeg sammen med Sidsel (som fik ideen til databasen - GENIALT Sidsel!!!) Stine, Lise og Anja Thrysøe er ved at lægge billeder ind af alle vore scrapsager. Det drejer sig om punches, borderpunches, stempler, dies, litteratur og diverse værktøj.

Når alle billederne er lagt ind, kan vi logge os på siden og se hvad vi hver især har og kan på den måde låne af hinanden. Det lyder jo ret enkelt og ligetil. Det er det jo sådan set også, men HOLD DA OP, hvor har vi mange ting tilsammen!!!! Jeg har brugt rigtig rigtig mange timer på det, men jeg ved at vi alle glæder os til, at se vores samling af scrap og ikke mindst låne af hinanden.

En anden god ting ved databasen (som vist snart skal have et nyt og mere spændende navn)er,  at vi kan gå på jagt efter lige den punch eller det stempel, vi har brug for...INDEN vi går ud og køber det til vores i forvejen, store scrap samling. Det kunne jo være at vi kunne mindske antallet af kroner vi bruger på scrap. Jeg har lovet at ordne Stine og Anjas billeder og mangler kun Anjas ;-) Jeg har da også allerede udset mig ting, som jeg bare må låne.......  

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 2. juli 2011

Kort


Jeg har lavet dette kort af meget sarte farver papir og så vidt jeg husker er det hele fra Graphic 45. Den stickers, som er på kortet er fra et ark stickers, jeg har fået i gave. Den lyserøde "dims" med en is på er faktisk en brad. Jeg har købt den hos Multiscrap.
Kærlig hilsen Olivia