torsdag den 24. marts 2011

Mandekort

Så blev det vist tid til at vise de sidste "mande" kort jeg har lavet i denne omgang. I øjeblikket er jeg igang med en bestilling på et konfirmationsalbum, men må indrømme at jeg har lidt svært ved at finde gejsten til det. Det var ok at gøre klar, men nu hvor det rent faktisk skal laves, "taler" billederne ikke helt til mig. Jeg satser på det er en forbigående følelse :-))




Jeg håber I kan lide dem og måske har fået et par ideer .
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 23. marts 2011

Indbydelser

Min kære mor fylder 70 år inden længe og hun bad mig om at lave de indbydelser hun skulle bruge. Jeg har brugt papir fra Maja Design og farvelagt en sommerfugl med H2O farver. Sommerfuglen kommer fra et sæt stempler fra Hero Arts. Jeg har brugt en borderpunch fra Martha Stewart.


Jeg synes altid det ser godt ud når jeg tager et billede af stakken af færdige kort. Min mor skulle ikke bruge så mange indbydelser, så det var en let lille bestilling at få lavet.

Således ser kortene ud på bagsiden. Jeg har brugt de samme papir, som på forsiden af kortet. Dog er det blot vendt om, så bagsiden af papiret også kommer lidt til syne.

Jeg laver selv de kuverter, som jeg bruger til mine kort. På den måde kan jeg selv finde den farve, som passer til kortet. Af og til gør jeg lidt ekstra ud af det og kuverten, som jeg har gjort her med en lille rest mønsterpapir, som jeg havde i overskud efter jeg havde lavet kortene.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 18. marts 2011

Convention i Middelfart 2011

Endnu engang er der blevet afholdt en fantastisk Scrapbooking Convention i Middelfart og jeg var endnu engang en trofast deltager. Denne gang var jeg ikke oversætter på et kursus, men kunne bruge hele dagen på at være deltager på Convention. Det var dejligt og jeg glad for det kunne lade sig gøre. Tak for det Heidi!!!
Jeg har længe haft kik på denne borderpunch med muffins, men synes måske det var lidt fjollet at købe den, da jeg synes den er lidt ensiddet i sin anvendelse. Ved denne Convention måtte jeg dog overgive mig! Jeg synes altså bare den er SÅ cute :-)
Jeg har købt denne die fra Marianne Design efter jeg så den brugt på en af Anne Thormoses juleprojekter. Jeg synes den er super flot.

Jeg er vild med at embosse med hvid og denne gang valgte jeg endda at købe den lidt kraftigere embossing pulver fra UTEE. Desuden ville jeg prøve at forny mig og valgte en brun...gad vide hvad den kan bruges til??
Jeg oplever ofte at mine indkøb til de forskelllige Conventions kommer lidt i temaer. Ved Convention i oktober sidste år, var det punches og især borderpunches. Denne gang var det stempler og her er billede af de stempler, som jeg anskaffede mig fra Hero Arts.
Jeg var, som en hel del andre deltager på Convention, på indkøb i Anjas nye scrapshop "Picturing the World" og jeg anskaffede mig nogle skønne stempler fra Impression Obssession. Jeg er især vild med muffinstemplet, som jeg nok skal få brugt. Det helt store scoop var dog de kanon fede baggrundsstempler, som Anja havde fået hjem. Jeg købte "kun" 2 stempler, men jeg må sige det var ikke nemt at stoppe ved 2. Jeg kunne sagtens have valgt de fleste på hylden. Jeg vender "frygteligt" tilbage Anja og jeg glæder mig til din netbutik kommer igang om et par uger :-)
Sammen med baggrundsstemplerne købte jeg en akrylklods med håndtag. Den er bare GENIAL!! Jeg synes den er noget lettere at bruge end de almindelige store akrylklodser, som man kan købe til store stempler i 6x6" størrelsen. Den vil jeg helt sikkert blive glad for....og ikke mindst bliver jeg glad for baggrundstemplerne!! Jeg håber snart at kunne få fat i nogle flere forskellige slags :-)))

Udover de "almindelige scrapindkøb på Convention, havde jeg bestilt et toteovertræk, to båndposer og en matchende skraldepose til mit skraldepose stativ (billede kommer senere). Jeg har bestilt det hele hos Pernille Hvidkjær, som bare er genial med en symaskine!! Desuden har jeg fået broderet mit navn på alle delene, så der ikke hersker nogen tvivl om, hvem de tilhører.
Billederne af Pernilles "værker" er ikke så gode, men hvis du kikker forbi Scrapsisters blog, kan du se dem i brug. Der er billeder nederst i indlægget. De er smarte ikke??
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 3. marts 2011

Mandekort

Jeg må indrømme jeg synes det er svært, at finde på måder at lave mandekort på. Jeg er dog glad for de muligheder, der ligger i at bruge papir fra Graphic 45, som har en blok med papir af lidt mere maskulin karakter. Jeg har derfor kastet mig over den udfordring det er, at lave nogle mandekort. På nogle af kortene har jeg brugt nogle udklip med ord, som f.eks dette kort. Det er ord jeg har klippet ud fra et stykke Basic Grey papir. Papiret findes også i en "pige" udgave.


Det røde punchede karton er punchet med en punch fra Martha Stewart, som jeg synes er genial til mandekort.

Tak for at du kiggede forbi. Kærlig hilsen Olivia