Viser opslag med etiketten 10x10cm kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 10x10cm kort. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2019

Atter tid til 10 x10 cm kort

Så er det atter tid til nogle 10x10cm kort. Jeg er ret vild med at lave disse små kort og det er der flere grunde til ;-)
Det er ret sjovt at lave kort, som jeg kommer hurtigt i mål med. Desuden er jeg tvunget til at gøre det enkelt og det kan være temmelig svært, når det samtidig skal bestå min kvalitetstest. Det skal jo være pæne kort, men jeg må indrømme at jeg nogle gange skyder lidt forbi. Jeg vælger dog at sige pyt og jeg er sikker på jeg lærer af mine fejl ;-) Sidst men ikke mindst, er der ikke så megen plads i denne størrelse kort til lange hilsner og det kan jo nogle gange være en fordel ;-)
Jeg har lavet disse studenterkort temmelig enkelt. Ikke noget med tekst stempel eller pynt, men jeg synes den lille studenterhue er nok ;-) De mange små huller er lavet med en die fra Simple and Basic, som Anette fra Happymade designer for HobbyGros. Anette laver altså bare nogle fantastisk ting!!
 I maj måned, havde jeg den store fornøjelse at være i sommerhus i en weekend med en håndfuld scrapveninder. Jeg kan slet ikke finde nok rosende ord, om disse weekender vi har. Det er bare fantastisk at være kreativ i godt selskab og det eneste problem er blot, at tiden går alt for stærk :-)
Jill havde medbragt et stempelsæt fra "Your Next stamp", som hedder "Cool Cats" Jeg lavede nogle aftryk og farvelagde dem. Jeg må indrømme jeg ikke havde troet jeg ville blive vild med kattestempler, men de er altså sjove og tekststemplerne er bare alt for sjove. Ikke lige disse, men tjek lige de andre ud i sættet ;-) Jeg vil love du giver mig ret :-) 
 De næste par kort er nok dem, som jeg vil beskrive som knap så heldige. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, men der skal jo også være plads til fejl.
  
"Your next stamp" har også lavet et sæt stempler med monster og det er fra dette sæt, at tekststemplet på muffinkortet, er fra. 
 Disse to kort er af noget ældre dato, men jeg tror ikke har har vist dem på bloggen før. En lidt sjov blanding af feminint og groft udtryk. 
 Tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

fredag den 8. februar 2019

Mange 10x10 cm

Hver gang jeg får lavet et blog indlæg, har jeg planer om at komme igen inden længe. Inden længe er for mig en lille uges tid, men det overholder jeg da vist langt fra ;-) Nå, men pyt :-) 
Det er sørme ikke fordi jeg ikke har noget at vise, så her er et langt indlæg med 10x10cm kort. 
Et par søde blomster kort, som jeg har vist tidligere, men de er bare så søde. Prikkerne i midten af blomsterne er lavet med Nuvo Drops. 
 Jeg har anskaffet mig sættet med sodavandsflasken fra MFT/Die Namics og teksterne, som passer til. Jeg er ret vild med sættet, men ville ønske der var nogle danske tekststempler, som kunne bruges dertil.

 Denne guitar, stjernerne og stemplerne er også fra MFT/Die Namics. De laver altså bare nogle rigtig fine ting.
 Et enkelt kort med katusser.

 Disse kort er ret enkle, men det synes jeg Lego klodserne lidt kræver. 

 Jeg er vild med disse M&M´s, men det kan godt være lidt udfordrende at finde på kort ideer, som de kan bruges til. Jeg har derfor brugt ideen om et "kryds og bolle" spil fra Pinterest. Det måtte bare prøves.

 Billedet af disse damer har jeg brugt før, men man kan da ikke gøre andet end smile, når man ser det billede ;-)

Tak for at du kiggede forbi.
Kærlig hilsen
Olivia

tirsdag den 13. november 2018

10x10 kort igen igen ;-)

Så er det tid til flere 10x10 kort.
De minder lidt om hinanden, men jeg synes altid det er sjovt at se, hvor stor forskel der kan være på udtrykket, alt efter hvilket papir og hvilke farver man har brugt. Disse kort er super enkle, så jeg gætter på alle kan være med ;-)










Se, det var lige en hulens masse blomster og en afslutning med sommerfugle ;-)
Jeg håber I kan få brugt nogle af resterne og lavet lidt nemme kort ;-)
Tak for I kiggede forbi.

Kærlig hilsen 
Olivia

tirsdag den 6. november 2018

Flere 10x10 cm kort

Hvad sker der lige for mig?? Jeg er sørme allerede tilbage med et nyt indlæg ;-) Jeg har fået redigeret omkring 40 kort, som endnu ikke er vist på bloggen, så nu skal der laves et indlæg. Jeg viser dog ikke alle 40 kort på én gang, men ud over flere gange. Der skal jo være lidt at glæde sig til. Jeg lavede nogle 10x10 cm kort i weekenden, hvor jeg var til Scrap i Munkebo. De kommer dog først på bloggen en anden dag. 

Jeg har flere liggende fra sommeren, som vi måske kan lune os lidt på i denne kolde tid ;-) 
Jeg forklarer ikke så meget om kortene, men spørg endelig hvis der er noget du vil vide. Du kan altid komme tilbage til bloggen og læse mit svar.






Disse dejlige friske sommerfarver er jo lige til at blive glad i låget af, ikk´?
Tak for du kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia


onsdag den 13. juni 2018

Lidt flere 10 x 10 kort

Når jeg ikke lige ved, hvilket større projekt eller kort jeg skal kaste mig over, så laver jeg 10 x 10 cm kort. Det er super hyggeligt, jeg får brugt rester og die cuts, som bare ligger og samler støv. Jeg forsøger også at få brugt nogle af de dies, som ikke bliver brugt så tit. 
 En af de dies er blandt andet disse fjer fra Die Namics. Billedet snyder lidt, men fjeren til højre er kobber og prikkerne på fjeren til venstre er også i kobber. 
  Billederne på disse kort er en af mine ynglings billeder, som jeg har brugt flere gange. Jeg synes det er så sødt og fyldt med humor. Baggrunds papiret er fra et teater katalog. Jeg kan ikke huske, hvor jeg har stemplerne fra, men de passer så godt til billedet.
Til sidst et par herrekort.

Tak for I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

fredag den 6. april 2018

Kort af rester - 10 x 10cm

Jeg synes altid det er en udfordring at få brugt min rester af karton og papir.

Jeg har længe haft mine ensfarvede rester delt op i farver og har været super glad for det lige siden. Resterne er kommet i LP lommer (de plastlommer, som vi førhen brugte til vores LP plader) og nu har jeg også sorteret min mønstrede rester i farver og lagt i LP lommer. De kan købes HER.
 Alle lommerne står i en plastikkasse, på den nederste hylde i min scrap reol og det fungerer bare super godt. Det er denne kasse jeg går i først, inden jeg griber til nyt papir. Jeg bliver tit overrasket over, hvor meget "guld" der ligger i de lommer. Det kan varmt anbefales!
Udover den udfordring det er, at finde en god opbevarings løsning, så er det også en udfordring at få brugt alle de rester. Jeg synes jeg har lavet mange kort af rester efterhånden, men det er ikke ligefrem noget der kan ses i plastikkasserne! Jeg indrømmer blankt, at det ikke er alle kort, jeg er lige tilfreds med, men I får dem alligevel at se. Vores smag er jo forskellig og måske vil de kort jeg ikke er vild med, falde i en andens smag. Hvis jeg blot kan inspirere til at bruge rester, er jeg ganske tilfreds ;-) 









Jeg håber I kan bruge nogle af mine ideer og jeg har flere på vej af den små hurtige 10x10 cm kort. Jeg kan anbefale den størrelse, da det passer super godt til mange ting. Den lille gave, en blomst til værtinden, en flaske vin eller blot med et par søde ord til manden.
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia