søndag den 25. november 2018

Tags til advents gaver

Jeg har jo ikke lavet noget julepynt i år, og havde egentlig bestemt at dette år skulle være fri for juleting. Jeg må dog indrømme at jeg ikke er helt upåvirket af den julestemning, som breder sig i den kreative verden ;-) 
Derfor måtte jeg jo også sige ja, da Jane ønskede sig nogle tags til de advents gaver hun skal give i år ;-)
Jeg havde frie hænder og det er jo altid en fornøjelse, når man kan lave lige hvad man vil. Her er dem jeg fandt på at lave. 

 Jeg fik Heidi Lind til at købe de tre forskellige størrelser nisser fra Gummiapan med hjem fra SAM. Jeg havde set et kort på Pinterest med samme idé og det skulle afprøves. De små nisser i baggrunden er bare det lille ekstra, som gør taggen sjov.
Tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen
Olivia

tirsdag den 13. november 2018

10x10 kort igen igen ;-)

Så er det tid til flere 10x10 kort.
De minder lidt om hinanden, men jeg synes altid det er sjovt at se, hvor stor forskel der kan være på udtrykket, alt efter hvilket papir og hvilke farver man har brugt. Disse kort er super enkle, så jeg gætter på alle kan være med ;-)










Se, det var lige en hulens masse blomster og en afslutning med sommerfugle ;-)
Jeg håber I kan få brugt nogle af resterne og lavet lidt nemme kort ;-)
Tak for I kiggede forbi.

Kærlig hilsen 
Olivia

tirsdag den 6. november 2018

Flere 10x10 cm kort

Hvad sker der lige for mig?? Jeg er sørme allerede tilbage med et nyt indlæg ;-) Jeg har fået redigeret omkring 40 kort, som endnu ikke er vist på bloggen, så nu skal der laves et indlæg. Jeg viser dog ikke alle 40 kort på én gang, men ud over flere gange. Der skal jo være lidt at glæde sig til. Jeg lavede nogle 10x10 cm kort i weekenden, hvor jeg var til Scrap i Munkebo. De kommer dog først på bloggen en anden dag. 

Jeg har flere liggende fra sommeren, som vi måske kan lune os lidt på i denne kolde tid ;-) 
Jeg forklarer ikke så meget om kortene, men spørg endelig hvis der er noget du vil vide. Du kan altid komme tilbage til bloggen og læse mit svar.






Disse dejlige friske sommerfarver er jo lige til at blive glad i låget af, ikk´?
Tak for du kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia