søndag den 26. maj 2013

Bryllupskage

Min bror og svigerinde skulle til bryllup for en uges tid siden og de bad mig om at lave noget, som de kunne bruge, som opbevaring til små gave effekter til brudeparret. Ved flere tidligere lejligheder har min bror og svigerinde bestilt et book card, når de skulle bruge noget lidt anderledes end et kort. Det var faktisk noget, som bruden og brudgommen var klar over. De sagde derfor til min bror, at de glædede rigtig meget til at modtage deres book card. Tja....sådan blev det så ikke ;-) 
Således så de to æsker ud inden jeg gik igang med dem.
Her er de så bagefter ;-)
 Jeg betrak æskerne med hvidt karton og pyntede med Dizzy border af mærket MFT. Teksten er skrevet med et 4x8" alfabet ved navn "Licence plate".
 Jeg har pyntet med en hulens masse røde roser fra WOC og der er også brugt nogle grønne blade. Jeg havde desværre ikke nok af de store røde roser, så derfor har jeg fundet nogle store cremefarvede blomster frem, som jeg så har sprayet med Aged Mahogony Distress Ink farve, fra refill pipette flaskerne.
 Øverst på bryllupskagen har jeg sat to flettede hjerter i chipboard, som jeg har købt af Orion Design. Jeg har embosset dem med rød embossingpulver og embossingpulver med glitter i. 
Ideen til, hvorledes bryllupskagen skulle se ud, fik jeg ganske enkelt ved at Google ordet bryllupskager ;-)

Tak for at I tog jer tid til at kigge forbi.
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 22. maj 2013

Fest i Spanien

En af mine bekendte fyldte 50 år i april og havde inviteret venner og familie til fest i Malaga i Spanien. Han mente festen krævede nogle bordkort og spurgte om jeg ville lave dem for ham? Selvfølgelig ville jeg det og spurgte, hvilken stil han gik efter? Svaret var: I spanske farver og ikke alt for fancy. Uha, sikke mit hoved dog knagede....hvad skulle jeg dog finde på??

Heldigvis havde han fortalt om det sted, hvor festen skulle forgå og jeg tog udgangspunkt i det rum, hvor middagen skulle holdes.
Det er ikke lige det bedste billede fra rummet, men jeg tror I kan ane stemningen alligevel. På billedet fremgår det nemlig ikke tydeligt, at der er udsigt til havet, men det kan I sikkert sagtens forestille jer.
Her er så det bordkort jeg kom fremtil:

Finn blev rigtig glad for resultatet og synes det passede perfekt til hans fest. Jeg var selv godt tilfreds med min løsning...også uden de røde og gule spanske farver ;-)

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 18. maj 2013

Skateboard kort

Jeg er rigtig glad for min Silhouette maskine, men jeg bruger den ikke så meget, som jeg sikkert kunne. Jeg har ganske enkelt ikke styr på teknikken ;-) Da jeg så fik en bestilling på et konfirmationskort, som skulle lige et skateboard var gode råd dyre, som man siger ;-)

Det var ikke et problem at finde en skærefil, som indeholdte et skateboard, men hvorledes fik jeg lige det til at lige et kort?? Heldigvis kender jeg den dejlig Heidi Lind, som bare er en knag. Hun kom lige forbi og viste mig, hvorledes det tekniske virkede og så gik jeg ellers igang. Det var meningen, at kortet skulle laves, som et Donna kort og det lykkedes faktisk ganske godt! Jeg kan nemlig rigtig godt lide at der kommer syninger på kortet. Jeg har ikke pyntet det særlig meget, men holdt mig til en kasket og et par plastre.
Modtageren blev rigtig glad og jeg har hørt at kortet står fremme på hylden, på værelset...se så er der jo noget ved det ;-)

Tak for at du kikkede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

mandag den 13. maj 2013

Lidt nyt :-)

Imens jeg lavede diverse konfirmations bestillinger, havde jeg en fantastisk hyggelig weekend ved Vesterhavet og inden jeg skulle afsted, måtte jeg lige lave et par layouts til sommerhusets gæstebog.

 Layoutsne er lavet i A4 størrelse, da de skal passe i et alm. ringbind.

 Sidste år havde flere af os en Ipad med i sommerhuset og de blev udforsket ihærdigt. Det var dog noget tankevækkende, hvad det kan gøre ved det sociale samvær ;-) Heldigvis havde vi huske alle brætspillene og spillekortene. Så ingen traditioner blev glemt :-)
Jeg er så småt ved at komme rundt på alle jeres blogge og ser de flotte ting, som I har lavet. Øj, det er bare fantastisk med al den inspiration. Udover surfe rundt, så er jeg igang med en hulens masse Donna kort. Jeg har gang i forskellige slags, og alt i alt har jeg indtil nu fået lavet tæt på 100stk!! Og ja, der bliver syet på dem alle....hi hi...Jeg skal nok vise dem, når de er helt færdig ;-) Det skal nok blive sjovt med et "gruppefoto" af alle de Donna kort....

Tak for at du kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 6. maj 2013

Helenes konfirmation....sidste del !!!

Så er jeg (endelig) kommet til den sidste del mine visninger omkring Helenes konfirmation...hi hi... Det har selvfølgelig været en fornøjelse at lave alle de ting til samme person/fest, men nu hvor jeg er igang med andre bestillinger og opgaver (dem får I at se inden længe), så er det nu også ganske dejligt ;-)
 Jeg lavede denne gæstebog til Helene, som hun fik i gave sammen med nogle penge. Jeg var heldig at kunne låne en Bind it All maskine af Christina, så jeg kunne lave bogen helt fra bunden. Papiret, som jeg har brugt udenpå er fra Authentique. Desuden har jeg brugt en French Pastry Doily die i stor og mini. Jeg har lavet en fugl i glitterkarton fra Doodlebug. Fuglen er lavet med en punch fra Stampin Up. Den tyrkise stick pin (hattenål) er selvfølgelig af egen produktion ;-)
Indeni har jeg blot lavet sider med overskrifter, så som "Mine gæster" (plads til hilsner fra gæsterne) "Menuen", "Mine gaver" (her kan hun notere, hvad hun fik i gave og af hvem) "Fotos" og lign. overskrifter. På den måde kan hun bruge sin bog til at fortælle sin egen fortælling om sin konfirmation. Det burde jo egentlig ikke hedde en gæstebog, men hvad den så skal hedde, vil jeg lade være op til Helene.
 Her er så et nærbillede af noget af forsiden. Blomsterne har jeg fået af den kreative og søde Jytte. Under blomsterne sidder en lille doily, som er mini udgaven af den i øverste venstre udgave.
Således så bogen ud inden den blev pakket ind. Den har endda fået et lille kort på, med en lille hilsen fra os, som var sammen om gaven.

Tak for at I kiggede forbi og tak for alle de søde kommentarer. Jeg værdsætter hver og én!!
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 2. maj 2013

Helenes konfirmation, del 2.


 Så er det tid til næste del af Helenes konfirmation. Først vil jeg vise de sommerfugle, som skulle bruges som bordpynt. De skulle sidde på nogle stykker bark og barken skulle samtidig bruges som lysestage holder. Jeg kender til flere af de detaljer, som skulle pynte bordene og glæder mig til at se billeder fra konfirmationen ;-) Jeg er sikker på, at det så super flot ud!! 
 Et nærbillede af sommerfuglen. Den er lavet af hvidt karton på Silhouetten og jeg har brugt en lim pen rundt i kanten, inden jeg dryssede glitter fra Martha Stewart på. Jeg har pyntet med rhinsten og for at få vingerne til at blive ved med at "baske" (de er skåret dobbelt) har jeg sat et par rhinsten under den øverste sommerfugl, helt inde ved selve sommerfugle kroppen. Det gør, at de to lag ikke klapper sammen.

Jeg skulle også lave en sangskjuler og jeg nåede lige at tage et billede af skoæsken, inden jeg fik den betrukket færdig. 
Jeg skulle lave en sangskjuler, som skulle vise Helenes interesse i teater. Hvad gør man så??Tjaaa...jeg gik på Silhouetten og fandt en idé til en teaterscene og her er så resultatet...

Jeg brugte blot almindeligt karton til at betrække æsken med og guldkarton til sløjferne rundt om de røde gardiner. Det sorte, som skal forestille sig at være kanten af scenen, har jeg sat en række klare rhinsten, så det kunne forstille lamper. I midten af scenen hænger der noget blot karton, som jeg har klippet i striber. Det gjorde det muligt at stikke hånden ind i æsken, så man kan få fat i en sang.

Næste gang jeg laver et indlæg, kan I se gæstebogen og det kort, som Helenes forældre skulle bruge til deres gave til Helene.

Hvis I stadig er med hertil, så mange tak for interessen.

Kærlig hilsen Olivia