Viser opslag med etiketten Just Rite stempler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Just Rite stempler. Vis alle opslag

fredag den 30. december 2016

Gavemærker del 2

Jeg er sikker på at flere af jer har set dette gavemærke, når I kommer rundt omkring i blog verdenen eller på Facebook. Jeg lavede gavemærket for en del tid siden og viste det vist på Facebook. Lige som jeg, så blev rigtig mange forelsket i den lille vante, som er en skærefil fra Silhouette store. Jeg har lavet lidt om på skærefilen, da jeg ikke kunne lide det hul, som vanten havde foroven. Jeg synes det gjorde vanten lidt klodset.
Jeg fik da også lavet en del af de vanter, som I kan se :-) Papiret jeg har brugt er fra Maja Designs juleserie "I wish" fra 2016. De 5 vanter er kommet i en cellofanpose og jeg har brugt Avery Elle "Treat topper" die til toppen
 Det er længe siden jeg så dien fra Marianne, som laver flettede julehjerter. Jeg har dog aldrig fået anskaffet den, men det har sørme vist sig at det heller ikke var nødvendigt ;-) Jeg fandt et billede af die sættet på nettet og fik det lavet om til en skærefil...og vupti, så kunne jeg skære hjerterne ud i lige præcis den ønskede størrelse. Den tag, som hjerterne sidder på er fra Die Namics/MFT og hedder Stiched rounded rectangle. 
Jeg har brugt en punch til at lave den hvide del omkring hullet og den hedder Thumb Notch punch og den er jeg super glad for! Det lille stempel i hjørnet er fra et stempelsæt fra Just Rite.

Måske er der nogle af disse gave  mærker, som I allerede har set før. Jeg har af og til vist noget via Instagram, men jeg tror nu nok at de tåler et gensyn ;-) 
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia 

mandag den 24. august 2015

Sommerferien er slut

Sommerferien er slut og det er vist på tide at få gang i min blog igen. I lørdags var jeg til Scrap i Billund, hvor jeg havde en skøn dag i selskab med Jill, Heidi og Annette. Dorthe og Bodil havde sørget for en skøn dag og vores lille gruppe har også aftalt at vi kommer igen næste gang. 
Jeg har ikke lige fået taget billeder af det jeg lavede i lørdags, men jeg vil gerne vise jer et kort istedet.
Jeg har sendt dette kort til den søde, kære Jytte. Vi begyndte for et par år siden at sende kort til hinanden til fødselsdag, men i år måtte Jytte se lidt langt efter sit fødselsdagskort. Jeg mødte jo kun forståelse fra Jyttes side og havde bestemt mig for at hun selvfølgelig skulle have et kort på et senere tidspunkt. Det havde jeg så fornøjelsen af at aflevere personligt, da jeg var til udsalg i Hobbyboden. 
Jeg overrakte hende kortet og en lille gave, med strenge ordre på, at det først måtte åbnes når hun kom hjem fra job.
I den lille gave havde jeg lagt nogle stickpins, nogle udstandsninger, som hun tidligere havde ønsket sig og nogle gibs figurer. Jeg havde på fornemmelsen at hun ville blive glad for gaven, men hun jublede jo ligefrem! Hold da op, hvor er det dog skønt at give noget til nogen, når man får sådan en respons. Du er bare for sød, Jytte og jeg glæder mig til at se dig få gang i din gave ;-)
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia