mandag den 22. september 2008

En bøtte





Jeg har en kollega, som havde fødselsdag i sidste uge og jeg tænkte jeg ville lave en lille ting til hende. En dag på jobbet, hvor vi var lidt fjollede, begyndte vi at kalde hinanden "Sødte" og det skulle jeg da lige benytte mig lidt af. Ideen til bøttens navn var ikke svært: "En bøtte til Sødte".

Jeg ved, at hendes hjem har mange friske farver og så fandt jeg på, at hun skulle have en blomst. Jeg er godt tilfreds med resultatet, men jeg synes ligesom den mangler et eller andet i midten. Jeg har "fodret" dåsen med grønt bast, som vist ikke ses så tydeligt på billedet. Alligevel er der noget jeg mangler i midten, Jeg fandt dog aldrig rigtig ud af, hvad det skulle være. Billederne er ikke blevet så gode og jeg synes den var svær at tage billeder af. Jeg håber alligevel I kan fornemme hvordan jeg har lavet den.
Jeg skal give den til hende imorgen og jeg håber hun synes om det og ligeledes kan se det sjove i den.

Tak for at I kiggede forbi.

Med venlig hilsen
Olivia

onsdag den 17. september 2008

Nyt igen....

Det er længe siden jeg sidst har lagt noget ind, men jeg har skam lavet en masse. Jeg fået farvelagt stempelmotiver, og de skal bruges til julekortene i år. Jeg er så småt gået igang med årets julekort og her er resultatet af det første julekort jeg har lavet. Jeg er glad for at kunne bruge lidt andre farver end de sædvanlige røde og grønne farver. Dog uden at kaste mig over lyserød, som jeg har set på noget af det amerikanske julepapir :-) Det bliver jeg vist aldrig helt vild med, når det er julepapir.

Jeg havde besøg af Rikke(Scraps) i fredags. Det var rigtig hyggeligt (som vanligt) og ved den lejlighed startede jeg på at lave en lidt anderledes ting end noget til kort. Jeg kan dog ikke vise det her endnu, da det skal bruges til en slags gave på lørdag, så I må vente lidt.

Jeg havde planer om at skulle sælge mine julekort m.m på et julemarked i Håstrup, men desværre er markedet blevet aflyst. Jeg havde ellers glædet mig til at sidde og hygge mig med min svigerinde en hel dag. Jeg håber vi finder ud af noget andet. Mon ikke der findes et marked vi kunne deltage i, et andet sted på Fyn???

Tak fordi I kiggede forbi.

Med venlig hilsen

Olivia