søndag den 24. august 2008

Bestillings kort




Bagsiden af kortet, som jeg ikke har gjort så meget ud af..............



 

Forsiden på kortet (kortet måler 21x15 cm) I den ovale åbning har jeg sat en scallop ramme på fra Orion Design. Bagved er sat transperant papir så man kan ane det, som er inde i kortet.


 

Således ser det ud når kortet er åbnet og det er meningen man skal skrive sin hilsen på den orange side....måske rundt og rundt om det ovale hul i forsiden???
 

Således ser det ud, når en scrapper folder sig ud i ren "gul stue"... :-) Jeg synes dog det er en lidt sjov måde at få en gymnastik "pige" og fisker "dreng" med på kortet.

Glæder mig til at høre om kortet kan bruges...hvis ikke, så var det sjovt at lave :-)

Kærlig hilsen Olivia

Scrap hygge


Sådan så mit bord ud for kort tid siden...inden jeg fik ryddet lidt op. Jeg har haft en rigtig dejlig afslappende weekend med en masse scrap.
Jeg har fået en bestillingsopgave på et kort. Det skulle være til en fest, hvor der blev fejret 2x40 og kobberbryllup i et. Det synes jeg var en svær opgave at kombinere!!! Jeg har dog taget udgangspunkt i deres fritidsinteresser, som er gymnastik (hende) og fritidsfiskeri (ham). Jeg håber at det vil falde i god jord. Jeg har aldrig prøvet at lave et sådant kort, men det gik godt nok. Må dog indrømme at jeg er gået lidt i stå på 7 års-alderen, når det handler om at tegne!!! Det færdige resultat kommer senere :-)
Kærlig hilsen Olivia

Blomster Festival 2008


Jeg var så heldig, at nå til Blomster Festival i Odense i år. Sidste år var en stor oplevelse og jeg ville prøve om jeg var heldig igen.
Jeg var lidt i tvivl om jeg ville komme afsted, da jeg dagen inden var til scrap på Gislev Friskole og det blev temmelig sent. Heldigvis fik jeg lavet en aftale med min veninde Hanne og vi kom afsted.
Jeg må indrømme at jeg synes det var lidt tamt i år. Der var selvfølgelig en masse flotte blomster, men jeg synes ikke det var så fantasifuldt sat op, som det var sidste år. Udstillingen på Flakhaven skuffede mig ihvertfald. Desværre nåede jeg ikke Lotzes Have, så måske var det dér de havde gemt guldkornene.
Orkidé huset kan man dog altid blive betaget af......
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 23. august 2008

Årets første julekort


Så er jeg kommet igang med årets julekort. Jeg har for vane at være sent på den, men jeg håber det vil bliver anderledes i år!! :-) Jeg har en del julepapir på lager fra sidste år, så det er let at gå igang. Jeg må dog indrømme at det trækker lidt i mig og mit shop-a-holic-gen, når jeg ser det julepapir, som Paperfarm har fået hjem. Jeg må hellere skynde mig at bruge julepapiret på mit lager, så jeg kan få købt noget af det nye :-)
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 17. august 2008

Farvelægning af stempelmotiver

Hotcat har spurgt, hvilke farver jeg bruger til mine stempelmotiver. Jeg tænkte derfor, jeg ville indvie jer i, hvilke materialer jeg i det hele taget bruger.

Farverne er Faber Castells oliebaserede farveblyanter, også kaldet polychromos farver. Disse farver kan du købe hos City Kunstner Artikler. Farverne fåes i 100 forskellige nuancer og koster 11 kr pr.stk. De kan købes både i enkelte og i sæt af 12, 24, 36, 48 og 72 stk.

Du kan også købe de farver, som kaldes Prisma Penne. De fåes i USA, men jeg kender desværre ikke en netbutik du kan anskaffe dem i, men så kan du jo bare Google dem :-)

Jeg stempler mine stempelmotiver med Staz-on sværte på noget papir, som er meget glat. Papiret fåes hos printerpatroner.dk og det skulle være det billigste sted man kan anskaffe papiret. (incl. forsendelse). Det giver, efter min mening, det bedste resultat med dette papir. Bruges f.eks akvarelpapir ser det ofte ud, som om farven mamoreret.

Når farven er lagt i kanten af motiverne, skal du gnubbe farven ud med en stub (det er en pen fremstillet af hårdtpresset papir). Du skal dyppe stubben i lidt vædske, som hedder Sansodor. (vædsken går i forbindelse med olien i farven og er medvirkende til at farven kan gnubbes ud) Både stubbe og Sansodor vædsken kan fåes i Panduro.

Håber I kunne bruge dette til noget.

Kærlig hilsen Olivia

Friskole scrap



Jordbær pigen fra hängler og stängler, hun er bare så cute....










Juletræer med sne....






Juletræ i nærbillede










Farvelagte sole og et par pejse....skulle vist have brugt en mere orange gul farve til solene.











Sådan ser pejsen ud tæt på.





Jeg var til Friskole scrap på Gislev Friskole igår. Jeg stod op kl. 6 for at gøre mig klar til at tage rutebilen til Gislev. Jeg var fremme ved skolen kl. 8.30 (var hjemme igen kl. 01.30 - tak for liftet Gurli!!) Det var bare en kanon dejlig dag og vi var ikke så mange, så vi kunne rigtig få snakket med alle og set, hvad der foregik rundt omkring.
Jeg fik...som sædvanligt bør jeg næsten sige....taget en hulens masse stempelaftryk. Jeg var så heldig at jeg kunne låne stempler af Ann og Heidi (rigtig mange tak for det) og derefter gik jeg igang med at farvelægge dem. Jeg har jo aftalt med mig selv at jeg skal igang med julekortene, men det var dælme svært ikke at farvelægge nogle af de aftryk med jordbærpigen fra hängler og stängler!!! Hun er bare så qute!!! Jeg glæder mig til at lave et kort med hende, mit jordbærpapir og QK jordbær die :-)
Det blev dog også til nogle juletræer og starten på et par pejse med julepynt.

Jeg ser frem til næste gang der skal være friskole scrap!!!!

Kh Olivia

fredag den 8. august 2008

Link til poserne

Nogle af jer har spurgt, om jeg ville lave en "how to" til de poser jeg har lavet. Det er der så heldigvis en anden, som allerede har været så sød, at gøre. Stinne har lavet en rigtig god vejledning og endda med danske mål. Jeg havde set den på en amerikansk blog først, men blev reddet af Stinne :-)...er ikke gode venner med de der inch´es!!!

Jeg har blot selv valgt at gøre poserne lidt større ved at påsætte en kant på 3 cm foroven. De første 1 1/2 cm er brugt til at sætte strimlen på. Det kan dog varieres, som I lyster, for at gøre posen endnu højere.

Kærlig hilsen Olivia

Kort

Jeg havde helt glemt, jeg havde dette kort liggende. Jeg tog et billede af det inden det skulle bruges til en veninde.

Kærlig hilsen Olivia

mandag den 4. august 2008

Posedame??





Hvor vidt jeg er blevet posedame, vil jeg undlade at gå yderligere ind i, men jeg har da lave et par stykker de sidste dage. Jeg synes de er blevet søde, men nu er det altså også slut. Jeg er nemlig ved at overveje om jeg ikke så småt skal igang med året julekorts produktion. De sidste 2 år, har jeg været for sent ude...det må da kunne ændres :-)
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 1. august 2008

Nye indkøb af stempler

Jeg har været heldig og kom først i køen hos Lene, da hun solgte ud af sine Magnolia stempler. Jeg er jo vild med de stempler og køber gerne, når andre sælger ud. Jeg glæder mig til at få dem brugt. Måske skulle jeg også overveje et fotokursus også??!!.... :-)

Kærlig hilsen Olivia