Viser opslag med etiketten Globus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Globus. Vis alle opslag

onsdag den 5. oktober 2016

I´m back :-)

Så sker der endelig noget igen på bloggen og for at citere Arnold "I´m back" :-)
Jeg har brugt nogle måneder på at flytte og alt mit scrap har været pakket væk og valgt fra i forhold til at gøre mit nye hjem hyggeligt.
Nu skal der imidlertid atter hygges med scrap og jeg er godt igang. Jeg har lavet flere ting, som endnu ikke er vist på bloggen, så nu må jeg vist hellere komme igang.

Jeg indrømmer blankt, at Instagram er noget enklere at bruge, når jeg vil vise mine ting, men der er jo ikke plads til en masse tekst. Og helt ærlig...en kvinde af få ord, er jeg jo ikke ;-)

Hmm....ja, så starter jeg åbenbart lige med et indlæg med et billede, som ligger ned. Hvad hulen gør jeg forkert? Jeg vender billedet i et foto redigeringsprogram ved navn Ipiccy.com, men når jeg ligger billedet ind, ligger det ned. Det er frustrerende!

Nå, men nu skal det jo ikke blive et indlæg med brok, så her er lige et billed, som vender rigtigt ;-)
Begge kort er syet i hånden. Globusen har jeg selv lavet, men trillebøren er en skabelon fra Donna.

Tak for I kiggede forbi...og ikke har opgivet at se nyt på min blog :-)
Kærlig hilsen 
Olivia

tirsdag den 5. maj 2015

Mikkels konfirmation

I søndags var det Mikkels konfirmation og jeg har (selvfølgelig) været i værkstedet for at lave noget til ham, men også et enkelt kort til hans kammerat Marcus, blev det til. Mikkel ønskede sig penge til sin kommende rejse til Japan, så derfor en en kuffert og en globus med Japan tema.

Pynten er forskellige brads med østlandsk motiv og mønter, som jeg synes passede fint til her. Jeg har lavet en lomme til penge og udstandsede kartonstykke, som skrivefelt. Jeg mente ikke kufferten skulle have mere pynt, når det nu var til en dreng ;-)
Jeg laver lige en lille tilføjelse til indlægget! Jeg havde jo helt glemt at vise den globus Mikkel fik også.
Jeg har ingen anelse om, hvorfor dette kort til Marcus, vender den forkerte vej, men jeg håber I kan få glæde af det alligevel. Jeg kan slet ikke få det til at vende rigtigt ;-)
Jeg har set at Donna har lavet en skabelon til et joystick også, men dette er Christinas kreation. Hun kan bare det dér. Pynten er fra forskellige Quickutz dies og bogstaverne er Thickers.
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia