torsdag den 29. december 2011

Æske til gavekort


Jeg synes ofte at julegaverne jeg får eller giver har et slags tema. Der var et år, hvor jeg ønskede mig sengetøj og fik ikke mindre en 3 sæt fra 3 forskellige personer. Da min fødselsdag ligger sidst i november, kan jeg nogle gange risikere, at jeg får det samme i fødselsdagsgave, som jeg får i julegave. I år var det den nye cd med Rasmus Seebach og en Lancôme parfume "Hypnose".  ;-)

I år stod mit tema på gaveæsker. Jeg har lavet en gaveæske til min mor, med et ugentlig abonnement på et ugeblad, jeg har lavet et gavekort til min svigerindes søn til en dag i mit "kreative værksted". Han elsker nemlig at "lege" når han er på besøg, men der er bare aldrig rigtig tid til fordybelse, så nu skal det være. Vi sender mor og far til brunch i byen og så skal der hygges og scrappes.

Sidst men ikke mindst, har jeg lavet en gaveæske til min veninde. Jeg gav hende et hjemmelavet gavekort på en weekend i sommerhus og det er denne æske hun fik gavekortet i. Den var så pakket ind i den æske fra sidst indlæg ;-) Ja, det er jo ikke ligefrem fordi de passer sammen i farverne, men det var hvad jeg havde på lager. De er dog flotte hver for sig ..LOL...


Jeg har sat denne brad på og magneter bagved, så æske lettere kan lukke. Meget passende at der står: "Make a wish" på denne brad :-)

Rigtig godt nytår til jer alle!!!

Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 27. december 2011

Gave til veninde





Dette års julegave til min veninde, var lidt anderledes end ellers. Jeg valgte at give hende et weekendophold i sommerhus. I sommers havde vi nemlig planer om en afslappende weekend i sommerhus..sådan en rigtig tøsetur med god mad, ansigtsmasker, fodbade, lange snakke under dynerne i sofaen foran pejsen og gåture ved vandet. Desværre kunne vi ikke få det hele til at passe sammen i sommerferien, men nu kan vi jo prøve igen.

Jeg lavede derfor en æske, som "gavekortet" kunne ligge i, men fandt ud af at der måtte en ydre æske til for at beskytte den anden. Ja, sådan kan det gribe om sig.
Jeg fandt denne tomme chokolade æske i gemmeren og så var det ellers bare igang med at pynte løs. Jeg lavede æsken i sidste øjeblik (hvornår bliver jeg mon klogere???) og derfor måtte jeg droppe en masse pynt på æsken...det var der ganske enkelt ikke tid til. Jeg glæder mig til at høre om gaven skabte glæde.

Selve gavekortæsken viser jeg en af de kommende dage.

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 24. december 2011

24 dec... i aften er det juleaften..og der er længe længe til...

Så blev det den 24 december og jeg vil hermed ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et knaldgodt nytår. Jeg ser frem til nogle fridage i løbet af julen, så jeg atter kan komme rundt og se alle de flotte ting, som i har lavet i løbet af måneden. (det har knebet lidt med tiden de sidst dage)

Jeg synes det har været ret sjovt og finde på 24 julekort, men jeg ved dog jeg vil gøre noget anderledes, hvis jeg deltager næste gang. Jeg havde lavet 12 kort inden 1 dec., og resten kom løbende. Det blev lidt presset til sidst og jeg kan altså ikke finde ud af og være kreativ under tidspres, så måske skulle jeg gøre, som på Scrapsisters.dk: melde mig ind i klubben, som laver julekort hele året rundt :-))

Rigtig glædelig jul og et knaldgodt nytår til jer alle!!!!

Julehilsner Olivia

fredag den 23. december 2011

Bambi i sneen...23 dec.

Uha...hvor løber tiden dog stærkt i disse dage. Jeg er netop blevet færdig med at stege juleanden og mangler nu blot at ordne den sidste julegave. Jeg glæder mig til juleaften imorgen, men må dog indrømme at jeg glæder mig til at komme igang med nogle andre ting, end noget julerelateret :-)))

Julehilsner fra Olivia

torsdag den 22. december 2011

Snemanden er lavet....22 dec.

Snemanden er lavet...hvilket jo er ret fantastisk i betragtning af, her ingen sne er  ;-)) Jeg har brugt Starry Sky stemplet fra Hero Arts, som baggrund på kortet. Oven på er et blåt stykke papir og et stykke papir med mønster fra Maja Design. ( I just love that paper!!!) Snemandshovedet er blot en punchet cirkel, som er pyntet med halvperler, som øjne og en god stor gulerod. Jeg har lavet flere ekstemplarer af dette kort og på de andre kort er halvperlerne skiftet ud med nogle bitte små knapper, som gøre det hele endnu mere cute ;-)

Glædelig 22 december til dig og tak for du kikkede forbi.

Julehilsner fra Olivia

onsdag den 21. december 2011

Elsker elge....21 dec.

Jeg har været vild med elge i mange år (hmmm...tænker lige på, hvor underlig en sætning det lige er..hø hø hø...) Nå, men jeg synes der findes rigtig mange søde udgaver omkring jul og derfor måtte jeg jo også eje denne elge die til QK tangen :-) så jeg kunne få lavet et julekort med en elg på. Jeg har tidligere lavet kort med elge på, men det var dengang, hvor man betalte for vægt og tykkelse af kort og idet elgehovederne var ret tykke, så var de kort for dyre at sende. Sådan er det dog heldigvis ikke mere, omend portoen stadig er dyr. Hvis jeg kan finde et eksemplar af det tidligere elge julekort, så vil jeg vise det her en af dagene.

Jeg har været igang med julekort idag, i selskab med min kusine og det var rigtig hyggeligt. Desværre kunne det så ikke blive til tirsdagscrap hos Anja idag, men tirsdagscrap starter heldigvis op igen allered d. 3 januar, så jeg skal ikke vente så længe. Skulle nogle af jer, som deltager hos Anja læse med her så vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Jeg glæder mig til vi skal scrappe, skrappe, skraldgrine og hygge os lige så meget næste år!! I er med at gøre tirsdag aften til et højdepunkt i min uge. Tak for det!!! Og til alle jer, som endnu ikke har prøvet en scrapaften hos Anja/Picturing the world, så kan jeg varmt anbefale at komme forbi og være med til at gøre det inspirerende og hyggeligt at mødes om vores dejlige hobby.

Tak for at I kiggede forbi og tak for alle de søde kommentarer.

Julehilsner fra Olivia

tirsdag den 20. december 2011

Julekugler i snor....20 dec.


Selve ideen til dette julekort synes jeg er ganske fin. Især kan jeg lide den detalje, hvor jeg har kommet Glossy Accent på de blå julekugler, så de får et skinnende look og rent faktisk ligner julekugler ;-) Når det er sagt, så er jeg altså ikke særlig tilfreds med den detalje, hvor jeg har distresset kanterne. Det er længe siden jeg sidst har brugt denne teknik og måske er det derfor, at det ikke rigtig ser ud, som jeg vil. Det, som jeg ikke kan lide er, at der er for stor forskel mellem den blendede kant og midten af kortet. Jeg synes det ser lidt mærkeligt ud...måske mere IRL end her på bloggen. Jeg har dog valgt at I skal se kortet alligevel, da ideen er ganske god i sig selv. Jeg må blot øve mig lidt mere i at blende...thi..hi hi hi..

Rigtig god dag til jer alle.
Julehilsner fra Olivia

mandag den 19. december 2011

vroom vroom...19 dec.

Jeg er sent ude idag, men bedre sent end aldrig ;-) Jeg har lavet dette kort med bilen fra Hero Arts. Den er farvelagt med H2O farver og sat på med 3d puder. Baggrunden er lavet med et baggrundsstempel fra Picturing the world, som hedder Snowflakes. Træerne er fra Magnolia og tekststemplet er fra en sampak fra Panduro.

Tak for at du kikkede forbi. Jeg er glad for alle jeres kommentarer ;-) Julehilsner fra Olivia

søndag den 18. december 2011

Du er en stjerne....18 dec.

Sidste år havde Anne Thormose en julekalender på sin blog, hvor hun lavede et julekort hver dag. (tja...mon hun har inspireret "nogen" til det samme) Hun havde brugt denne julestjerne på et af kortene og jeg havde fået et nyt "must have" og købte straks den die, som laver denne ufattelig flotte julestjerne. Jeg er så glad for den, at jeg har har været nødt til at købe julestjernen i mini udgave......måske finder jeg på en idé til at bruge dem inden vi når til den 24 dec. :-))))

Tak for at du kikkede forbi.

Julehilsner fra Olivia

lørdag den 17. december 2011

Hængt til tørre...17 dec.

Selv en hårdtarbejdende julemand skal have sit outfit vasket i ny og næ. Det er så sket idag, så julemanden kan blive klar til næste uge, hvor det bliver en travl dag for ham. Alle de søde børn og voksne, som han skal aflevere gaver til. Nu kan vi så bare håbe at han husker alle scrapgaverne ;-)

Kortet er lavet med Hero Art stempler. Til baggrunden har jeg brugt "Magical background" og tøjet, de små "træer" er fra "Kiss from the sun". Tekststemplet skiller sig dog ud ved at være fra Panduro.

Tak for at du kikkede forbi.

Julehilsner fra Olivia

fredag den 16. december 2011

Sne eller ikke sne....16 dec.

Jeg når det...jeg når det...Jeg når det.... thi hi hi hi...jeg har været ramt af en scrapblokering, så jeg har ikke lige kunnet finde gejsten til dagens julekort. Nu har jeg imidlertid fundet lidt gejst tilbage og her i sidste øjeblik, når jeg dagens julekort :-)))

Jeg elsker faktisk sne. Det bliver så ufattelig flot når sneen ligger på huse og træer, men den ligger jo desværre også på veje og cykelstier og de sidste par år har jeg faldet og væltet på cyklen lidt for mange gange til, at jeg synes sne er dejligt. Gad vide om man kunne lægge varme på cykelstier og vejbaner, som man lægger gulvvarme i huse??? Så kunne det smelte og vi kunne nøjes med sne på huse og træer. Okay...så ender vi nok med overfyldte kloaker og oversvømmelser i kældre....hmmm jeg må vist bare leve med udsigten til nogle blå mærker denne vinter også. Eller jeg kan håbe at sneen slet ikke kommer i år!!

Snefnug stemplerne er fra Hero Arts og tekststemplet er min fødselsdagsgave fra Anja.
Elsker eller hader du sne?

Julehilsner Olivia

torsdag den 15. december 2011

Juletræet med sin pynt...15 december

Så skete det...jeg var lige ved at glemme at lægge et julekort på bloggen...pyyhhh....jeg nåede dog at komme i tanke om det ;-)
Dagens julekort er lavet af små træspoler med tråd på. Jeg har halveret de små træspoler og viklet grønt broderigarn om og formet et juletræ. I toppen sidder en udstandset QK stjerne, som jeg har embosset med guld og jeg har lidt tilfældigt placeret noget guldembossing i kanten af kortet også. Den røde baggrund til kortet er tør-embosset med "Swirl" embossingfolder fra Cuttlebug. Til slut har jeg pyntet juletræet med små røde bling bling sten.

Tak for at du kikkede forbi. Julehilsner fra Olivia

onsdag den 14. december 2011

Julemand i slæde...14 dec.


Igennem længere tid har jeg anskaffet mig dies til min QK tang, da jeg har en idé om at bruge dem til den kogebog jeg gerne vil lave senere. Jeg må dog indrømme, at jeg ofte falder over dies, som er så søde at jeg bare MÅ eje dem. Ligeså havde jeg det med denne julemand i slæde og rensdyrene foran. Rensdyrene var lette at få fat i, men det knep med julemanden i slæden. Jeg endte med at købe ham, i Tyskland men det har jeg sandelig ikke fortrudt.
 Jeg må dog indrømme at jeg synes det ville være fedt, hvis den ikke var så svær at samle!! Der skal en del udstandsninger, skæren, lim og pincet til, før den bliver flot. Så derfor laver jeg ikke mange af dem ad gangen, men jeg måtte jo lige prøve om jeg ikke kunne få lavet lidt julerier med ham og rensdyrene. Det er jo oplagt, når jeg laver 24 julekort i december :-))))

Baggrunden for julemanden er et aftryk af "Snowflake" fra Picturing the world, som jeg har embosset hvid. Tekststemplet er vist fra Panduro og en gammel sag.

Tak for at du kikkede forbi. Julehilsner fra Olivia

tirsdag den 13. december 2011

Julemand i krans.......13 dec.


Jeg har stemplet med et Hero Art stempel og punches en cirkel i midten. Derefter har jeg klippet stempelaftrykket ud og sat det på et hvidt kort. Jeg har tilføjet små træhjerter, julemandshoved og en rød sløjfe. Det julemandshoved jeg har brugt, har længe ligget i mine æsker, men pga den dyre porto vi tidligere har haft, har jeg ikke fået dem brugt. Nu skulle det dog være og jeg synes det er blevet et sødt kort. Tekststemplet er fra Panduro og jeg har embosset det med rødt.

Tak for at du kikkede forbi. Julehilsner Olivia

mandag den 12. december 2011

Embosset julemandshoved......12 dec.



Jeg synes det er helt fantastisk at embosse. Jeg kan både lide den våde og den tørre udgave, men det er dog den våde embossing jeg benytter mest. Jeg synes det er fantastisk at se, hvorledes embossing pulveret ændre sig fra at være noget støvet uinteressant pulver til en flot skinnede slags maling, som man ae med fingrene uden at det tværes ud.
Er man heldig, kan man få stempelaftrykket til at stå knivskarpt og flot frem. Ikke at forglemme, så kan det bruges til at give så mange forskellige udtryk...klart og farverigt, tykt og distressed og vintageagtigt :-) Ja, mulighederne er mange og har du ikke prøvet det før, så skulle du tage og gøre det nu!! Det er fantastisk!! Jeg har embosset dette julemandshoved i guld og i rødt. Det kunne uden tvivl også se flot ud med et hvidt eller guld embosset julemandshoved på en mørk baggrund....det må være det næste jeg skal have afprøvet :-)

Tak for at du kikkede forbi og mange tak for alle de søde og sjove beskeder, som I giver!! Jeg forsøger at gøre mit bedste for at gengælde venligheden, her i den travle juletid ;-)

Julehilsner Olivia

søndag den 11. december 2011

Fragmenter med juleformer....11 dec.

Jeg har længe været ejer af de såkaldt fragments fra Ranger/Tim Holtz og har bare ikke fået dem brugt. Så fandt jeg en idé et sted (husker desværre ikke hvor), hvor man havde farvelagt fragmenterne med Alcohol Ink og derefter embosset ovenpå. Da de kære fragments er udvalgt med julekugle former, giver det lige pludselig lidt julelook. Det er bare SÅ tilfredsstillende, når jeg får brugt nogle af de materialer, som har ligget i evigheder uden at jeg har kunnet få dem brugt.....tja man skal åbenbart bare se sig for og vente på inspirationen. HURRA for internettet og alle jer gæve bloggere, som deler ud af jeres geniale ideer!!!


Tak for at du kikkede forbi. Rigtig god weekend og god 9 december. Julehilsner Olivia

lørdag den 10. december 2011

Anjas julestjerne...10 dec.

Julestjernen på dette kort, er fra Picturing the world og er ganske elegant og fint i udtrykket. Jeg har her embosset det med rød glimmerlim og sat en strimmel julepapir nedenunder. Stemplet i hjørnet er fra Unik scrap og er embosset med almindelig rød embossingpulver.

Tak for at du kiggede forbi. Julehilsner fra Olivia

fredag den 9. december 2011

Grønt og glitter...9 dec

Skulle I ikke have regnet det ud nu, så kan jeg sige at jeg er vild med at lave enkle kort for tiden. Det er såmænd ikke fordi det nødvendigvis er hurtigere (tager jo lang tid om at komme frem til den endelige opsætning) men jeg synes de bliver flotte i deres enkle udtryk. Ligeså dette kort. Juletræerne er fra Hero Arts og god jul stemplet er fra Panduro. Jeg har embosset teksten med en grøn, som ikke nødvendigvis er helt julegrøn, men det synes jeg passer fint med træerne. "Græsset" er klare bling sten.

Tak for at du kikkede forbi. Julehilsner fra Olivia

torsdag den 8. december 2011

En masse juletræer...8 dec.



Dette julekort er lavet med et stempel fra Hero Arts, som centrum.

onsdag den 7. december 2011

Kort til min fødselsdag

Så blev det tid til, at jeg kan vise de kort, som jeg har fået i anledning af min fødselsdag d. 29 november. Disse kort er fra fødselsdagskort gruppen på Scrapsisters.dk og jeg har været med i gruppen siden juni 2010. Det er rigtig hyggeligt, at der ligger en kæmpe stak kort i postkassen på ens fødselsdag, omend Post Danmark ikke ligefrem er super pålidelige. Det er nogle af gruppens medlemmer sørme også opmærksom på!!! Jeg fik flere kort i rigtig rigtig god tid...noget, som ikke er nemt for en der er SÅ nysgerrig, som jeg :-))))

De første 4 kort er fra de 4 nye medlemmer i gruppen. Velkommen til jer.



MorTil2/Anne Birgitte
Rysse/Eva

 
Bertram/Linda
Hanneby/Hanne

Da jeg jo har været med fra start og derfor har været heldig, at modtage kort 2 år i træk, synes jeg det kunne være sjovt at se kortet fra sidste år. Har nogen af jer skiftet stil? Bliver der brugt nye materialer? Eller er I ved at udvikle den stil I viste sidste år?? Derfor har jeg fundet alle jeres kort frem fra sidste år og taget billeder af dem, sammen med kortet fra i år. Om det ene er bedre end det andet år, vil jeg lade jer om at bedømme. Jeg synes det er imponerende, hvad jeg her ser. Hvad synes I???

AKA/Annette (undskyld Annette...jeg har vendt dit 2011 kort en halv omgang forkert)
Anjashobby/Anja
EvilEve/Eva
Frk.Q/Dorte (desværre ydes Dortes kort ikke helt ret med disse billeder...der er nemlig også pynt indeni og bagpå...ved begge kort!!!)
Pipi64/Pia
Solveig
Sivsko/Heidi
rhh/Randi
Tak for alle de dejlige hilsner og flotte kort. Jeg håber at kunne gentage successen næste år ;-)

Julehilsner fra Olivia

Lyseblåt julekort...7 dec.


Da jeg begyndte at scrappe for en del år siden, blev jeg første gang introduceret til anderledes farver på julekort og juleprojekter. Det var blandt andet lyseblå og lyserøde farver, som jeg mildest talt havde svært ved at se, som nogle brugbare julefarver. Tja...men hvordan er det nu lige man siger: Man har et standpunkt til man tager et nyt :-))) Jeg har taget det lyseblå til mig og jeg må sige at jeg er ret vild med dette kort! Jeg håber også du kan lide det! Jeg vil dog stadig have rødt og grønt, som favorit.

Tak for at du kikkede forbi.

Julehilsner fra Pernille

tirsdag den 6. december 2011

Julestue

En gang årligt afholder min veninde Ina en julestue. Hvert år er det noget nyt vi skal lave og vi har haft fat i mange forskellige materialer. Cernit engle, store peberkager, blomsterdekorationer, uldprojekter, filt elge, trærammer og meget mere. I år er det 13. gang vi mødes og Ina havde spurgt om jeg ville være "gæstelærer".  Hun havde nemlig set de lanterner jeg lavede til min bror og svigerinde sidste jul og ville gerne at julestuen skulle lave lanterner i år.

Jeg har ikke den store erfaring med at undervise i kreative gøremål, men tænkte at det kunne være en god udfordring. Jeg må dog indrømme, at jeg nok kunne have gjort det en anelse bedre. Grunden til denne udtalelse er, at jeg ikke havde taget tilstrækkelig højde for, at det var totale nybegyndere, jeg skulle undervise. Ingen af dem var f.eks bekendt med en skæremaskine og den voldte dem kvaler lige i starten. Der var rigtig mange begreber, som de ikke kendte til og skulle lære for første gang. Disse faktorer krævede at jeg forklarede mig lidt bedre og knap så "nørdet", hvis I forstår mig ...he he he... Denne oplevelse har jeg lært så meget af og jeg synes det var sjovt at prøve. Det bedste af det hele er dog at de klarede det SÅ godt!!! Ja, der var et par ups´er undervejs, men det er der jo hos alle og vi fandt en løsning hver gang. Jeg må indrømme at jeg er meget imponeret over deres evner i at arbejde med papir....og tænk sig at deres første projekt er en lanterne!! Godt gået!!!

Her er så alle de flotte resultater:

De første billeder er af Anne Sofies lanterne. Hun ville gerne have flere mindre ruder i sin lanterne og det ser jo helt fantastisk flot ud. Jeg sagde da også til hende, at det var en idé jeg måtte "lifte"...og så måtte jeg lige forklare, hvad det betød :-))))





Disse billeder er af Inas lanterne. Hun ønskede sig en lanterne i grøn og den skulle være enkel. Den er bare flot!!


Disse billeder er af Jonnas lanterne. Imens Jonna er i fuld gang med at lave sin lanterne, sagde jeg forskrækket, at hun havde vendt de juletræer hun havde klippet ud, forkert....men næ nej...dér var Jonna endnu mere kreativ end min fantasi kunne være med til!! De vendte rigtigt idet de skulle forestille kræmmerhuse! Se det er jo fantastisk! Det er en af de ting, som jeg synes er så fantastisk ved denne hobby: Der intet der er rigtig eller forkert og det er kreativitet, som tæller. Så lærte jeg sørme også noget om, at man godt kan se anderledes på juletræer...hi hi hi...tak for det Jonna!


Kirsten nåede at lave hele 2 lanterner, som efter hendes egen udtalelse er retro og ligner bolsjerdåser...jeg er nu ikke helt enig. De er flotte og papiret er fantastisk. Desværre kommer den røde bund og det mønstrede papir ikke helt til sin ret, på dette billede, men de er bare flotte IRL.
 Pia lavede en cremefarvet lanterne, som blev enkel og smuk. Hun valgte at pynte lanternen indeni også. Se den søde krans, som hænger i vinduet. Genialt ikke??

 Til slut kommer Åse´s lanterner. Hun fortæller hver gang vi samles, at hun altså ikke er skabt til at være kreativ. Se det kan jo ikke lige ses på denne lanterne, vel?? Jeg ved. godt at hun ikke normalt, kaster sig over kreative ting i hverdagen, men i julestuen går hun til tingene med krum hals. Hun kan altså godt være stolt af sig selv.

Papiret til alle lanterner er julepapiret fra Jilli Bean soup og købt her.

Jeg havde jo ikke tid til at lave min egen lanterne til julestuen, men jeg har lavet nogle tidligere, så dem kan I se her:
 Papiret er med julestjerner er fra Daysi D og noget gammelt julepapir, som jeg desværre ikke har mere af. Jeg tror heller ikke det laves mere, men det er altså bare sødt. Julestjernen er en die fra Marianne Design.
Disse 2 snelanterner er lavet med papir fra Maja Design. Jeg er ganske verliebt i det papir og satser på at få lavet nogle julekort til juleblog måneden med netop dette papir!! Så jeg håber ideerne kommer til mig. Snefnugene er fra Martha Stewart punches.

Nå, nok lanterner for denne gang. Sikke mange muligheder der dog er ;-)

Tak for at du kikkede forbi og mange mange tak for alle de søde kommentarer I skriver til mine indlæg. Jeg nyder dem i stor stil og det føles, som små kalendrelåger jeg skal åbne ;-)

Glædelig 6 december til dig og dine kære.

Julehilsner fra Olivia