mandag den 29. juni 2015

Lige inden solen kommer....

Det ser jo heldigvis ud til, at vi snart får lidt flere solrige dage, så jeg må hellere få vist de sidste paraply-sommer- kort. 
 Baggrunden på det første kort er et baggrundsstempel fra Hero Arts, som jeg får brugt alt for sjældent ;-) Det er bare super sødt, især når man finder den rette lyseblå farve. Desværre kan jeg ikke huske, hvad den farve hedder, som jeg har brugt her :-( Bladene er fra en Marianne Design die, som hedder : CR-1272 Daysi and leaves.
 På de sidste kort har jeg blot brugt papirrester (også papiret med skyerne) og tekstempler fra henholdsvis Panduro og Hero Arts.
God sommer til jer alle og tak for I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 25. juni 2015

Paraply kort

Det var jo en fantastisk modtagelse I gav mit sidste blogindlæg med mit Mininon kort :-) Tusinde tak for det :-) Jeg lover at give roserne videre til Christina. Dem af jer, som har anskaffet jer skabelonen: Jeg glæder mig til at se, hvad I vil gøre ved den ;-)
I dette indlæg vil jeg vise nogle af de kort jeg har lavet med en paraply die fra Die Namics (MFT). Jeg synes sagtens kortene kan bruges, som en slags sommerkort...især med den sommer vi har for tiden. Derfor har jeg bare brugt en masse friske farver, så det hele ser frisk og sommerligt ud ;-)
Dette er vist ikke kort, som kan gå under CAS titlen, men dejlig enkle er de dog alligevel.

Tak for at I kiggede forbi og lad os håbe vi snart kan bruge en paraply til at skærme os for en varm sol og en heftig regnbyge ;-)
Kærlig hilsen Olivia 

tirsdag den 23. juni 2015

Minion ....Hauges minion...

Jeg har ventet i spænding på, at Jeannette skulle modtage min fødselsdagshilsen. Hun havde fødselsdag i søndags, men Post DK synes åbenbart ikke hun skulle have kortet før idag. Det er SÅ træls! Nå, men pyt....hun blev, som jeg håbede, rigtig glad for kortet.
Jeannette har i den sidste lange tid, nærmest tæppebanket facebook med billeder og sjove ordsprog med Minions, og jeg er blevet smittet af hendes kærlighed for de små gule mænd ;-) 
Derfor synes jeg også hun skulle have et Minion kort ;-) Da jeg ikke kan tegne noget, som er mere kompliceret end tændstiksmænd, så allierede jeg mig med Christina, som lavede en prototype. Jeg lavede så figuren om til en Silhouette skærefil og skar den ud. Jeg synes den blev fantastisk god!!
Det håber jeg også I synes ;-) 
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 21. juni 2015

Lidt enkelt zig-zag.....

Når jeg igennem længere tid har lavet en masse håndsyede kort, som jeg jo har i den sidste tid, så synes jeg det kan være svært at finde tilbage til min egen type ynglingskort, som f.eks dette kort. Jeg synes det er fantastisk at kunne gå amok i pynt, glitter og bling. Det er dog som om, jeg skal have lidt tilløb til at gå amok i bling, Derfor prøver jeg at lavet lidt enkle kort til en start. 
 Jeg har derfor forsøgt at lave CAS cards, men det er sørme heller ikke så let. Jeg hørte så også lige igår, at der vist er nogle regler for, hvad kan gå under betegnelsen CAS cards?? Jeg kender dem ikke selv, men fik at vide der ikke måtte være noget pynt på.?? Nu troede jeg lige min kort kunne betegnes, som CAS cards, men lidt blomster, halvperler og træpynt, har vist ødelagt den mulighed ;-)
 Den opmærksomme vil se, at jeg har lavet en hel del zig-zag strimler, som også kaldes chevron stribes, og endda også er navnet på den die jeg har brugt. Den er af mærket My Favorite Things/Die-namics og hedder "Chevron stribes".
 Det er en skøn måde at lave enkle kort på og ikke mindst få brugt nogle af sine rester. Udover den die, som laver de chevron stribes, så har jeg på dette kort også brugt en anden die fra MFT/Die-namics. Det er den, som hedder "Pierced Oval", som jeg er super glad for. 
Tak for I kikkede forbi og lad mig endelig vide, hvis nogen af jer kender reglerne for et CAS card??!! Det kunne være lidt sjovt at finde ud af, om jeg er helt på gale veje. Jeg kan dog sagtens se, at jeg har lang vej igen, inden jeg når det fantastiske look, som Karina har :-) Hun kan altså bare det dér med CAS cards!!

Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 17. juni 2015

Fødseldagskort

Helt tilbage i april måned sendte jeg kort til Heidi og Pernille, som er mor og datter og har fødselsdag lige efter hinanden. Jeg havde ikke en plan om at kortene skulle være i samme farveskala, men sådan blev det bare.:-) Jeg har brugt dies fra Memory Box, Poppy Stamps og Cheryl Lynn. På det øverste kort har jeg brugt en borderpunch fra Martha Stewart.
Jeg er okay tilfreds med det øverste kort, men kortet til Pernille drillede mig en del. Jeg havde svært ved at få det til at blive "harmonisk" og endte det med dette resultat.
I øjeblikket arbejder jeg ikke på håndsyede kort, men jeg forsøger mig med CAS kort. Man skulle umiddelbart tro at det var nemt, men næ nej....enkelhed kan faktisk også være en udfordring ;-)
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia