mandag den 27. maj 2019

Håndsyede kort, Donna kort

Det er lidt over en måned siden, at Donna bekendtgjorde at hun lukkede sin netbutik og derfor havde udsalg. Jeg gik straks ind i betbutikken og anskaffede mig de sidste Donna kort skabeloner, som jeg endnu ikke havde fået købt.
Jeg er utrolig ked af at Donna lukker butikken og jeg tror desværre også, at hun stopper med at lave skabeloner til kort. Jeg har lavet Donna kort i en del år og har med stor interesse fuldt med i, når hun kom med nye skabeloner. Jeg har lavet flere hundrede kort og der er mange af hendes skabeloner, som stadig er mine favoritter. Der er også flere af de nyere, som jeg kan forestille mig, bliver favoritter, men jeg har bare ikke fået dem lavet endnu.
 Dette garnnøgle er jeg ret vild med og ikke mindst fordi, der kan bruges så meget forskelligt designer/mønster papir til kortet. 
Disse mobiler har jeg lavet for temmelig længe siden, men mobil skabelonen har jeg brugt en del. Så mange gange, at jeg kan huske at skabelonen har nr. 101 ;-)

Donna har også inspireret mig til at gå i gang med egne skabeloner og i samarbejde med Lissy, forsøger vi at få lavet nogle andre skabeloner end dem, som Donna har lavet, men efter samme princip. Disse skabeloner vil vi vise i vores gruppe på Facebook og vi håber at nogle bliver lige så glade for dem, som jeg har været og er for Donnas kort skabeloner.

Hvis I endnu ikke kender til hendes kort skabeloner, så skynd jer forbi hendes butik, inden de sidste skabeloner bliver udsolgt :-)

I forbindelse med konfirmations månederne vi lige har været i, så har jeg lavet flere kort, som er lavet ud fra samme princip, som Donna kort. Mange spørger mig, om jeg har syet kortene med maskine, og er ved at falde bagover, når jeg siger de prikket med syl og syet i hånden. Heldigvis har jeg også åbnet andre scrappers øjne for disse dejlige kort. 
Jeg kan desværre ikke vise konfirmations kortene før om nogle dage, men kan allerede nu sige, at de er gode :-) 

Tak for I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 13. maj 2019

Mad kort ;-)

Jeg ved slet ikke hvad der sker, men jeg er ret god til at lave indlæg med korte mellemrum i denne tid ;-) Det er kun et par dage siden sidst, og førhen kunne der gå en måned eller mere!! Jeg vælger dog bare at nyde min iver og spænde "JA"-hatten lidt mere :-)
Denne gang viser jeg et fødselsdagskort, som jeg lavede til en veninde i februar. (ja, der ligger mange mulige blog emner i "gemmeren".
Vivi og jeg taler tid om opskrifter på lækker mad, som vi enten har lavet eller læst en opskrift om. Da jeg så skulle finde noget guldfarvet pynt til hendes kort, faldt jeg over dette bestik. Tja...så var der jo ikke så megen tvivl, og det blev sat på.
Lige nu kan jeg ikke huske navnet på blokken, som jeg har taget papiret fra, men jeg mener det er My Minds Eye. Jeg har faktisk 2 af de 6x6" blokke med guld på og jeg er snart igennem begge blokke. Det sker absolut ikke særlig tit, men dette papir har åbenbart bare "talt til mig".

Tak for I kiggede forbi

Kærlig hilsen 
Olivia

lørdag den 11. maj 2019

Pikachu

Der er vist noget med at der lige har været premiere på en film med Pikachu i hovedrolen. Jeg er ikke selv fan af Pokemon verdenen, men det kender jeg til gengæld en 7 årig dreng, som er. Jeg gætter også på, at han ikke er den eneste.
Helt tilbage i februar fyldte Emil 7 år og han skulle selvfølgelig have et Pikachu kort.

Jill var så sød at lave et indlæg på Facebook med billeder, fra øjeblikket hvor Emil åbnede kortet.
 At dømme fra smilet, så tror jeg vist godt man kan sige at han blev glad for kortet :-)
 Tak for I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia 

onsdag den 8. maj 2019

Lotus blomster

Så kom tiden, hvor jeg endelig kan vise en af de konfirmations projekter jeg har haft gang i. Jeg må hellere advare om, at det bliver et langt indlæg, men jeg håber i læser med til slut ;-) 

 Emilia blev konfirmeret i søndags og hun var helt sikker på, hvilket tema hendes indbydelser og bordkort skulle have. Det skulle være lotus blomster!
Jeg vidst med det samme, hvordan jeg ville lave bordkortene, men indbydelsen var noget mere udfordrende. Det lykkedes dog til sidst, at finde lige den indbydelse, som faldt i Emilias smag.
Indbydelsen blev til dette kort i A5 størrelse, hvor jeg embossede "konfirmation" med guld og satte en enkelt guld halvperle, nederst på lotus blomsten. 
Blomsten og de små blade forneden, har jeg givet Distress Ink i henholdsvis pink (Pink Raspberry) og grøn (Peeled Paint) Den grønne ramme bagved er en die fra Crealies, som denne HER.

Bordkortet var noget af en opgave og jeg kan vist roligt sige at min Cameo kom på overarbejde. Jeg lavede 5 blomster til hvert bordkort og de 5 blomster fyldte et ark A4 hvidt karton. Da der skulle bruges 51 bordkort, skulle der skæres 255 blomster ud. Det vil sige 51 ark A4 karton!
Da jeg havde skåret alle blomsterne nu, skulle de have sværte på toppen af bladene. Jeg lærte hurtigt at måtte sværte et blomster blad ad gangen. Jeg skulle ikke rykke rundt på blomsten, når jeg sværtede, da den pink farve ellers ville komme på den anden side af blomsten. Det blev jo de side af blomsten, som skulle bøjes og helst være hvid. 
Således kom bordkortet så til at se ud, når det var sværtet, bladene bøjet, sat på bladet, guld i midten og navneskilt på. 
 Her er så en større samling af bordkortene. Jeg lavede dem af flere omgang, så jeg har ikke et billede af alle 51 stk.
 Til gengæld kan I se et billede af det opdækkede bord. Jeg synes det er super flot med det helt hvide bord og så med de pink blomster på grønne blade.
  Således blev hver enkelt gæst budt velkommen ved bordet :-)
I kan sikkert nok regne ud, at det var en stor opgave, men Emilia var bare SÅ glad og hun fik sine ønsker opfyldt. Så kan man jo ikke forlange mere :-)

Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia