søndag den 30. december 2012

Årets sidste kort

Jeg fik ikke sendt særlig mange julekort ud i år, men jeg fik sendt til Sonia i Verona. Hun havde fortalt, at det var svært at få fat i nodepapir til at være kreativ med, derfor lagde jeg nogle sider fra min bog sammen med julekortet.
Jeg var overbevist om, at jeg havde rigtig god tid til at få sendt julekort til Italien, men ak nej. For at være sikker på, at julekortet kom frem i rette tid, så skulle det sendes den 14 december....og sørme om det ikke var den 14 december, jeg fandt ud af det. Så jeg måtte skynde mig at få lave julekort og fødselsdagskortet (Sonia har fødselsdag d. 6 januar) og få det hele sendt. I farten, fik jeg også lige sat for lidt porto på kuverten, så der er en nok en kæmpe regning på vej med posten!!!
Øv øv og atter øv....heldigvis blev Sonia glad for julekortet og nodepapiret, så det er jo skønt.


Sonia skulle jo selvfølgelig have et Donna kort og dette kort fik lige lidt ekstra bling bling ;-)
Jeg har syet rundt i kanten...selvfølgelig...men denne gang har jeg forsøgt med sølvtråd. Det ser supergodt ud, men det drillede godt nok gevaldigt! Helidgvis kan det ikke ses på kortet ;-)
Jeg vil gerne ønske jer alle et lykkebringende nytår med en masse dejlige scrapstunder og kreativitet!
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 24. december 2012

24 december 2012

Kære alle.
Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og en lykkebringende nytår. Jeg håber I får en dejlig jul med jeres familie og en kæmpestak af scrapgaver ;-)
Jeg har været "en anelse" fraværende de sidste dage på bloggen da lysten ganske enkelt ikke har været der. Jeg har dog flere ting at vise jer, så det vi komme den næste tid.
Jeg vil dog lige vise den gave, som jeg fik af Jytte i adventsgave igår.
 Disse bling bling sten har jeg aldrig set før og de er super søde! De er facetslebne, som gør dem rigtig eksklusive at kikke på.
 Udover bling, lå der 5 forskellige stykker bånd i pakken. Dem har jeg faktisk heller aldrig set før og de er bare så flotte. Min favorit er klart den lillafarvede, da jeg har en borderpunch, som har samme mønster ;-) Det skal nok blive sjovt at få dem brugt ;-)
Her er den gave, som jeg gav til Jytte. En die med et fuglebur og nogle resinblomster og Cameos. Det morsomme er, at de Cameos, havde Jytte også give mig i en tidligere pakke ;-) Dejligt at finde én, som har samme smag, som en selv.
Jeg har virkelig haft stor glæde af denne adventskalender og jeg er lidt ked af det slutter allerede! Heldigvis er Jytte lige så vild med små gaver, som jeg, så vi har besluttet at "holde jul" et par gange i løbet af året. Der er jo heller ingen, som ville være ked af en lille overraskelse i ny og næ.
Glædelig jul og godt nytår
Kærlig hilsen Olivia


onsdag den 19. december 2012

19. december 2012

Julemåneden løber afsted og jeg har en lille smule svært ved at følge med. Det er noget jeg ikke er ene om, kan jeg høre rundt omkring. Med en dags forsinkelse får I derfor nu nogle billeder fra vores konfekt dag i søndags.

 Der skal jo en del på indkøbslisten, når man har planer om forskelligt konfekt.
 Her er jeg i færd med at forme P-tærter. Jeg kan love for at de er gode!!
 Hanne lavede de årlige karameller og som vanligt, drillede de noget så gevaldigt. Det lykkedes dog og det blev til 2 portioner. Jeg medbragte derfor nogle til scrap igår og de var rigtig populære!
 Jeg forsøgte mig med at lave juletræer, som den der har kørt i reklamerne. Det var det første konfekt jeg lavede i år og det ses tydeligt, jeg har glemt hvorledes man styrer smeltet chokolade ;-) hi hi...
Udover marcipan juletræer, P-tærter og karameller fik vi også lavet Mette blomsterbergs havregrynskugler (MUMS!), Baileykugler, fyldte chokolader med henholdsvis marcipan og nougat. Der er ganske enkelt grobund for en fantastisk jul.
Kærlig hilsen Olivia


mandag den 17. december 2012

17. december 2012

Igår var jeg hos min kære veninde Hanne og vi havde en aktiv dag foran os. Vi skulle lave konfekt til julen...men men men ....mere om det imorgen.
 Idag vil jeg fortælle om en anden dejlig tradition vi har. Vi laver julekort sammen. Det vil sige: Hanne vælger en model af julekort, som skal være dette års julekort og så er der ellers dømt: Masseproduktion! Hun laver omkring 40 julekort...af den samme slags og så skal der ellers klippes, limes. Desuden skal der digtes, da hun skriver et digt, som kommer i alle julekortene.
Det er bare SÅ hyggeligt at lave julekort sammen med hende. Hun er nemlig ellers ikke én der laver kort og scrap. Det mener hun ikke hun har tålmodighed til, men den ene gang om året, kan hun godt finde tålmodigheden til at være kreativ. Ja, det er ikke mine ord, men hendes ;-)
Dette er Hannes julekort for 2012:
Er det ikke bare cute? Hun har fundet ideen på Pinterest. 

 Hun har fået dem alle samlet og er igang med at sætte digtet i kortene, så de kan blive sendt.
Jeg synes lige jeg vil vise jer den flotte advents "krans", som Hanne har. Den er nem at lave og er bare så flot synes jeg.
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia


søndag den 16. december 2012

16. december 2012

Så blev det endelig 3 søndag i advent! Ikke fordi jeg har brug for at tiden går hurtigere, da jeg dårligt kan følge med nu, men mere fordi jeg glæder mig til min adventsgave. Jeg var så heldig at få lige det jeg havde ønsket mig, i min adventsgave. Hvor heldig kan man være?
 Jeg fik en pose Sparkling Rhinestones og de er så flotte og i flere farver. De er fra WOC.
 Disse Resin Cabochon er ligeledes fra WOC og jeg har længe haft kik på dem. I virkeligheden skinner de lidt mere, end her på billedet. Sådan lidt shimmer agtigt
 Dette er halvperler med glimmer på, så det ligner sne. Jeg har set dem i brug, men har ikke haft nogen idé, hvordan jeg skulle finde dem....tja...det er jo så ikke længere nødvendigt ;-)
Tusinde tak for disse dejlige lækkerier, Jytte!! Jeg synes det er helt fantastisk, at du endnu engang er lykkedes med at finde nogle dejlige ting til mig!
Dette er så min adventsgave til Jytte. Det morsomme er jo, at jeg også har givet Jytte nogle sparkling Rhinestones, men disse er fra Kaisercraft og de kaldes Sparklets ;-) Jeg handlede i USA i efteråret og købet pakken dér! Jeg synes de var så flotte og det håber jeg også Jytte synes. Resten af tingene er så noget jeg selv har lavet. Stick pins, blomsterne med perler i centrum og de 3 blomster, som ligger for sig selv, er hjemmelavede. Jeg fik ikke lige lavet nogle blomster til mig selv, men det skal jeg helt sikkert have gjort. Jeg er selv glad for resultatet af de hjemmelavede ting og håber Jytte kan finde noget at bruge dem til....mon ikke hun laver et eller andet, som jeg kan "lifte" bagefter ...hi hi...
Tak for I kikkede forbi og rigtig god 2 søndag i advent. Idag står den på konfekt fremstilling hos mig. Hvad skal I lave?
Kærlig hilsen Olivia


lørdag den 15. december 2012

15. december 2012

Tja, så skete det. Jeg måtte springe et december indlæg over og det var så igår ;-)
 Det gik nemlig op for mig, at jeg havde 2 kort, som SKULLE sendes ud igår. Det var så lige 2 kort, som jeg ikke havde fået lavet endnu!
Desuden skulle jeg have pakket til Midnatsscrap hos PTW og så kan jeg vist kun sige, at tiden bare forsvandt, som dug for solen. Jeg fik lavet et par gode kort og var til en super hyggelig gang scrap, hvor jeg rigtig fik bevæget lattermusklerne.
Jeg fandt sørme også ud af, hvem Jette er ;-) og fik grinet en masse sammen med Thea, Sanne, Signe, Gitte, Eva og Heidi Lind, som sad ved mit bord. Anja havde planlagt et rigtig hyggeligt arrangement med en fantastisk forplejning!
Jeg må dog indrømme, at jeg startede midnatsscrappen med temmelig røde kinder!! Jeg sad skråt over for Eva og høflig, som jeg er, spurgte jeg indtil navnene på dem, jeg ikke kendte navnene på. Eva præsenterede sig, som Evil Eve og sørme om jeg ikke har været i kortgruppe sammen med Eva de sidste to år!!! Ufff...hvor pinligt og det blev ikke bedre, da jeg fandt ud af, at jeg havde talt med hende til Scrap i Billund i august. Jeg har dog fundet løsningen på min elendige hukommelse!! Jeg tog dette billede af Eva. Så er der måske en chance for, at jeg ikke lige glemmer hende igen ;-)'
...og undskyld Eva for den elendige fotograf, som tog dette billede.
 Tak til alle jer, som gjorde aftenen morsom og hyggelig igår!
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 13. december 2012

13. december 2012

Først vil jeg lige undskylde for de elendige fotos, men jeg er lidt teknisk udfordret idag ;-) Mit kamera er løbet tør for strøm, så jeg kan ikke tage nye billeder lige foreløbig. Og jeg har fået ny mobil og kan ikke finde ud af, at lægge fotos fra mobil til pc. Det er nu jeg vist godt kan sige: Kvinder og teknik!!! hi hi... Så I må nøjes med disse elendige billeder. Jeg synes nu nok man kan se, hvad det er ;-)
 Jeg fik en bog med Wagners "Lohengrin" i, dvs. en ren node bog. Jeg har lavet en masse kræmmerhuse af nodepapiret og sat det fast på en cirkel af karton. I midten har jeg sat en stor sølvglimmer stjerne og derpå en doily med lidt bling bling, et die cut fra Memory box og et fra Spellbinders Label 14. God jul stemplet kan jeg ikke lige huske, hvor er fra.
Snefnuggene er fra Martha Stewart og jeg har kommet lidt Stickels i midten af dem, men det kan vist ikke ses her ;-) Kransen eller hvad vi nu skal kalde den, hænger på min hoveddør og da jeg bor i en opgang, behøver jeg ikke frygte at den flyver væk.
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 12. december 2012

12. december 2012

I weekenden var jeg hjemme hos min kære moder og hun kunne huske, at jeg engang havde fortalt at jeg havde brugt en flakon/doily på et kort. 
Hun viste mig en masse flotte flakoner/doilys, som hun havde liggende og sørme om jeg ikke fik dem med hjem!! Jeg har taget billeder af nogen af dem, og de findes i forskellige mønstre og størrelser. Jeg har nu ikke planer om at bruge dem allesammen til scrap, da der er SÅ mange flotte. Jeg har noget flot gammelt service, som sikkert har godt af, at blive beskyttet lidt ;-) 
 Disse flakoner er strikket! tænk sig engang at der er nogen, som kan finde ud af det?? gad vid om der er nogen, som stadig kan det eller er det mon et håndarbejde, som er ved at forsvinde??

Tak for at du kikkede forbi og tak for at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Jeg sætter meget pris på hver eneste én.
Kærlig hilsen Olivia 

tirsdag den 11. december 2012

11. december 2012

Hold da helt op, hvor tiden forsvinder her i december ;-) Jeg tog i Rosengårdcenteret med en veninde i formiddag for at købe julegaver og JUBIII jeg er nu færdig med julegaveindkøbene! Jeg var hjemme i 10 min, hvorefter jeg tog til tirsdagsscrap hos Anja/PTW. Nu er jeg lige kommet hjem og det er vist på høje tid, at få lavet dagens indlæg ;-)
Jeg indrømmer da også at det bliver et lille indlæg idag...jeg er bare for træt til at være opfindsom ;-)
Jeg synes bare lige I skulle se, hvilken adventsgave Jytte fik af mig i søndags. Lidt lynlås, noget bånd med roser i farverne rød og mosgrøn. Desuden lidt guldstof, som lidt ligner Magic Mesh. Jeg valgte tingene, da jeg selv er ret vild med rosenbånd og lynlåse til scrap. Jeg håber Jytte er blevet lidt udfordret af min gave og jeg glæder mig til at se, hvad hun finder på :-)

Kærlig hilsen Olivia

mandag den 10. december 2012

10. december 2012

Jeg er netop vendt hjem efter nogle dage hos min kære mor. Det har været rigtig hyggeligt, men ikke megen tid til at følge med i alle de nye indlæg her i december. Så hvis I har savnet mine kommentarer på jeres blogge, så ved I nu hvorfor ;-) Så i dag skal der rigtig kikkes på juleblogs ;-) Mit indlæg bliver derfor kort idag og jeg vil blot vise jer den advendts pakke, som jeg har åbnet idag.
Jytte...eller skal vi kalde hende "Nissen", har givet mig en rulle Washi tape i Vintage Stil, hvor der er forskellige gamle cykler på. Rigtig sødt og jeg håber sandelig ikke, at jeg nu får endnu et nyt scrapbehov...hi hi hi...Indtil videre har jeg kunne "undgå" at blive ramt af Washi tape feberen.
I pakken var der også nogle Bubbles (tror jeg nok de hedder). som er glasbobler med et motiv i "bunden". Ligeså nogle blomster på ståltråd, som ser lidt glasagtige ud. Jeg ville egentlig også gerne vise et billede, af det scrap som jeg har sendt til Jytte, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der er i pakke nr. 2....og det ville jo være en katastrofe, hvis jeg viste den forkerte pakkes indhold!!
Rigtig god mandag til jer alle.
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 9. december 2012

9. december 2012

Tak for alle jeres kommentarer fra igår. Det er morsomt at se, hvor mange andre bling bling fans, der er derude i scrapverdenen og ikke mindst dejligt, at det ikke er helt underligt, at jeg aer mit bling bling...hi hi hi.. Held og lykke til jer alle og jeres jagt på skatten. (søg på ord, som rhinestone, booches og pearls. Så finder I sikkert også jeres egne skatte)

Jeg har fået en bestilling på et book card til et guldbryllup, som jeg viser idag. Jeg valgte at bruge nogle brunmønstrede papir fra Studio Calico (tror jeg nok det er), da det ikke skulle være alt for lyst og over romantisk...de har jo trods alt "holdt ved" i 50 år...hi hi hi.. 
 Bogstaverne er skåret ud med et 4x8" alfabeth fra Quickutz, som hedder "Haunted" (er ikke tænkt, som en hentydning til brudeparret). Jeg har brugt en af min stick pins og lavet en ramme fra en Sizzix die, som ligner kanten af et frimærke. Jeg har standset det ud i guldkarton fra American Crafts.
 Indeni har jeg sat et foto af guldbrudeparret og lavet fotohjørner af guldkarton.
Hjertet er fra en Martha Stewart punch og digtet ved jeg ikke lige, hvor det er fra.

Jeg har sat mit nyeste personlige stempel på bagsiden ;-)
Kærlig hilsen Olivia


lørdag den 8. december 2012

8. december 2012

Jeg er inde i en periode, hvor jeg bare er helt vild med bling bling og den periode har varet i et stykke tid nu ;-) I den anledning har jeg været på jagt efter noget bling bling i metermål. Det er ikke helt lykkedes mig at lokke Anja til at få noget hjem til butikken, men det forstår jeg nu nok. De priser jeg fandt i første omgang var temmelig urealistiske ;-) Hvad gør man så?? Ebay er løsningen...selvfølgelig...hvorfor tænkte jeg ikke på det i første omgang??
Her er, hvad jeg fandt:
 I centrum af billedet kan I se en meter bling, hvor der er 6 rækker af "diamanter". Det kan lade sig gøre at klippe i det, så man kan få det i lige den bredde og længde man ønsker sig. Jeg glæder mig til at komme igang med at bruge det.
Udover metermål af bling, så købte jeg en pose med perler i forskellige farver, som kan bruges til mine stick pins, som jeg tidligere har vist på bloggen. Se dem HER.
Jeg faldt over mange ting, som jeg bare måtte have og dette bling var imellem. En pose af disse "diamanter" kan man da ikke leve uden ;-)
 Dette er små klokker, som jeg synes så super søde ud på billedet, men de snød lidt i udseendet da jeg så dem IRL. Men prisen var $1, så det er til at lave med.
Jeg fandt sørme også nogle af de rondeller på Ebay, som jeg har ledt efter til mine stick pins. Rondellerne er dem, som sidder imellem perlerne på denne pin. Man kan jo ikke få for meget bling bling, vel?? Jeg havde faktisk fundet nogle rondeller hos CC hobby, men jeg synes prisen var ALT dyr. Det er DISSE jeg mener.
 Jeg vil lige vise jer det kagefad, som alt mit bling ligger på. Fadet har jeg fået i fødselsdagsgave og det er jo lige til at blive i godt humør af, at have et helt fad med godter ;-)
På nederste hylde ligger de sidste 3 adventspakker, som jeg har fået af Jytte. Heldigvis er det søndag imorgen og jeg kan åbne endnu en spændende pakke. Kapslerne har jeg fået fat i igennem en "god forbindelse" ;-) Hvis man skal lære noget af dette indlæg, så er det vist: Man må endelig ikke give op i sin søgen efter noget helt specielt og hvis prisen ikke passer dig, så prøv Ebay...hi hi...
Rigtig god 8. december
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 7. december 2012

7. december 2012

Jeg er jo så heldig, at jeg også får kort fra udlandet ;-) I fødselsdagskort gruppen har vi Frk.Q, som sender kort fra Norge. Jeg får dog også fødselsdagskort fra Italien!! I forbindelse med den blog candy jeg havde for noget tid siden, skrev jeg nogle kommentare på Sonias blog og hun skrev kommentare på min blog. Kommentare blev til emails og nu har vi også lavet vores egen lille kortgruppe!
Desværre kan jeg intet huske fra dengang jeg forsøgte at lære at italiensk, men vi klarer os med translate via Google og det engelske bliver øvet i vore emails. Det er så dejligt, at opdage, hvor lille verden kan blive, når vi udveksler informationer om vore liv. Jeg har fået at vide, hvorledes Sonia holder jul og nu er det min tur til at berette om en god traditionel dansk jul. (Den mail kommer snart Sonia!!)
 Sonia laver også kort, og jeg synes det er sjovt at høre om hendes vej ind i scrapbooking. Hun er altid så glad og positiv og hendes humør smitter :-)  Da hun sendte mig dette fødselsdagskort, havde hun også lige puttet lidt scrap embellishments i kuverten. Dejligt! 
Sonia har fødselsdag d. 16 januar og jeg er så småt gået igang med at lave hendes fødselsdagskort. Jeg glæder mig til jeg kan sende det til hende ;-)
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 6. december 2012

6. december 2012

Når man sådan er krea file, som vi er så sker der nogle gang fejl og dem viser vi sjældent frem. Jeg gør ihvertfald ikke :-) Idag vil jeg dog gøre en undtagelse og måske kan I bruge min fejl til noget?
 Jeg fandt denne idé på Pinterest og da jeg netop havde anskaffet mig noget glittertape hos PTW, måtte ideen afprøves. Hvor er fejlen så? Jo, hvis I ser godt efter på den hank, som jeg har givet julekuglen! Den har jeg tegnet op med en embossing pen og kommet grønt glitter embossingpulver på. Det ser bare ikke særlig godt ud synes jeg. Måske skulle jeg have valgt at bruge en eller anden form for tråd??
Jeg forsøgte at lave kortet med en hank af guld embossing (den kan jeg bedre styre end den grønne glitter embossing) men det synes jeg nu heller ikke blev meget bedre. Nå, pyt nu har jeg prøvet det og jeg finder nok en løsning på hank-udfordringen ;-) For selve kort skitsen, kan jeg godt lide. Hvad synes I?
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia


onsdag den 5. december 2012

5. december 2012

For næsten en uge siden, sad jeg i min seng med et bjerg af uåbnede kuverter. Ej, hvor var det altså bare hyggeligt!! Alle de søde hilsner og i nogle af dem, var der endda lidt guf til min dimseæske ;-)
Det første kort jeg viser er fra Annette/AKA, som endnu engang viser hvor god hun er med sine evner, som maler ;-) 
 Således ser kortet ud indeni.
 ...og bagpå...
 I brevet havde hun lagt lidt udstandset guf og jeg er specielt vild med den lille bil ;-) Nu skal der vist laves mandekort ;-)
 Anja/Anjashobby har sendt stjerner til en stjerne...ha ha..
 Dorte/Frk.Q har sendt dette kort med en cute lille flyvende kanin
 Indholdet i kortet, som er en rigtig fin idé, som binder temaet i kortet sammen.
 Bagsiden af kortet. Det gør på en måde kortet lidt mere gennemført, når der også er noget på bagsiden, men jeg må indrømme at jeg ikke selv er så god til at gøre dette på mine kort.
 Sødt kort fra Eva/Evil Eve. Det er faktisk en af mine ynglingsstempler fra Magnolia og baggrundspapiret er fra Maja Design..mums..
 Eva/Rysse har sendt dette sort/røde kort, som altså ser meget bedre ud, end jeg har kunnet vise via mit kamera. Det skinner og er bare super flot!!
 Hanneby/Hanne har lavet denne søde bling bling taske, som indeholdte nogle julelabels. Tasken kan foldes ud og indeni har Hanne skrevet sin hilsen.
 Heidi/Sivsko har lavet dette super flotte kort med ginen fra Tim Holtz.
 Pia/Pipi64 har lavet dette søde lyserøde og sølvfarvede kort med en sjov tekst på.
 Rand/rhh har lavet dette specielle kort. Jeg ved det har et specielt navn, men jeg kan ikke lige huske det i skrivende stund. Det ser super godt ud når man sådan kan stille det på bordet til pynt.
Solveig har sendt dette søde kort at en ung dame. Gad vide om hun mener det er mig?? Ja...det er nu tæt på...hi hi..
Desværre har jeg ikke modtaget kort fra MorTil2 endnu. Jeg er faktisk kommet i tvivl om det mon var hende, som meldte sig ud for nogle måneder siden. Kan nogle af I kære gruppemedlemmer huske det?
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia