torsdag den 11. oktober 2018

Fødselsdage

Det er snart en uge siden jeg havde fornøjelsen af, at deltage i Scrapbooking Convention i Middelfart. Hvor bliver tiden dog af? Det spørgsmål stillede jeg også mig selv, da vi kørte hjem efter endt Convention. Jeg elsker at være på Convention og det er ikke engang pga de mange indkøbsmuligheder (okay...det skader da ikke at de er der...hi hi). Jeg får nemlig hilst på rigtig mange af de skønne scrappere, som jeg har lært at kende i de, efterhånden mange år, jeg har scrappet. Det er rart at få sagt hej og slå en lille sludder af. Der er endda mange, som jeg slet ikke når at få snakket med, men måske kan jeg indhente det forsømte ved næste scraparrangement.

Flere af dem jeg talte med, mindede mig om at jeg ikke havde lavet et blogindlæg i lang tid. Det må jeg jo give dem ret i, og jeg har lige talt hvor mange indlæg jeg har lavet i 2018. Det er blevet til 10 indlæg...hmmm...det er jo ikke imponerede! Det skyldes heldigvis ikke, at jeg mangler noget at vise, så nu er det bare at redigeret nogle billeder og komme i gang :-) 
Tak til alle jer trofaste, som stadig kommer forbi min blog :-)

Dette indlæg er med 2 fødselsdags kort. Heidi, som er min faste makker og "borddame" til Convention, hvad fødseldag helt tilbage i april og her er hendes kort i et rødt tema.

Jeg er temmelig glad for den røde farve, så der er fundet røde rester frem til dette kort. En anden farve, jeg er vild med er tyrkis eller lys blå. Derfor brugte jeg den farve, da jeg lavede et tag til Jill, som havde fødselsdag for et uge siden. Jeg har aldrig lavet et fødselsdags tag før, men det var fedt og bliver sikkert afprøvet igen. 
 I midten af denne stofrose sidder en 10mm halvperle.
 Jeg måtte jo lige bruge én af mine hjemmelavede stickpins, som jeg havde i en passende farve.
Tak for du kiggede forbi og jeg håber vi snart ses igen :-)

Kærlig hilsen Olivia