tirsdag den 12. august 2014

Brug af embossingfolders

I mit sidste indlæg brugte jeg embossingfolders til mandekort, men jeg har sørme også lavet lidt andre kort, hvor jeg har brugt embossingfolders. Jeg er ikke så god til at få dem brugt, men når det så endelig sker, så ser det jo super godt ud!

 Kortet her er ikke særlig stort, ca 11x11 cm. Det skulle bruges, som et kort på en gave, så det passede ikke med et stort kort. 
 Her har jeg leget lidt med Maja Design papir og sølvglitter karton. 
Dette kort er lavet på en af vores scrapgruppes scrapaftener, hvor vi legede med embossingfolders. Det kan faktisk godt anbefales, at holde sådanne "tema" scrapaftener, hvor man kan inspirere hinanden.
Tak for alle jeres søde kommentarer og tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia 

søndag den 3. august 2014

Kort til mænd

Jeg får meget sjældent lavet kort, som kan bruges til mænd, men nu har jeg forsøgt mig. Jeg er meget inspireret af de kort, som jeg har fundet via Pinterest og her er, hvad jeg er kommet frem til.
 Her har jeg primært brugt rester og min dejlige Star border die fra MFT. Den er jeg super glad for og glæder mig til rigtig at få gang i brugen af den. Den har jeg ønsket mig længe ;-) Man kan måske diskutere, om det tyrkise glitterkarton er en god idé, men det var lidt svært at slippe glitteret helt...he he.... 
 Her har jeg også brugt rester og baggrunden er lavet med et stempel fra Hero Arts.
Jeg har nogle rigtig gode embossingfolders, men jeg er godt nok ikke særlig god til at få dem brugt. Det er fjollet, da det giver en super god effekt. Derfor er der kommet gang i en her og det er ikke sidste gang det skal ske. 
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia