Viser opslag med etiketten Joy dies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Joy dies. Vis alle opslag

lørdag den 29. august 2015

Juletræet med sin pynt...

Der er godt nok et par måneder endnu, men hvis jeg ønsker at lave pynt til juletræet, så må jeg hellere komme igang! Da jeg var til Scrap i Billund for en uge siden, havde jeg forberedt lidt hjemmefra. Det blev til små huse, kirker og et forskellige udgaver af en tromme.
 Det er meningen at disse ting skal bruges, som pynt på et juletræ.
 Jeg har ikke holdt mig tilbage med glitteren til disse huse og kirkers tage og det ser ganske godt ud. Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige farver glitter, men den glitter der er lidt grov i det og ikke mindst hvid, er min favorit. Husene er skåret ud på Sillhouetten.
 Trommerne er lavet efter Susannes vejledning, som du kan se HER.
Den lille guld doily på trommen er fra MFT/Die Namics og de røde og hvide vimpler/banner er fra Joy Crafts.
 Jeg har også lavet en tromme med et andet look og er rigtig glad for resultatet. Billederne har jeg fundet på Pinterest og printet ud i den rette størrelse.
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 28. maj 2015

Diamant bryllup

Det blev tid til diamant bryllupskort for Aase og Willy. Jeg synes kortet er rigtig flot, men  men men..... Jeg valgte at bruge det flotte glitterkarton til baggrund bag den hvide diamant OG som bogstaver til navne og årstal. Det synes jeg ikke helt fungere alligevel. Det ser meget fersk ud og jeg ville ønske jeg havde lagt mærke til det før! Jeg var så fokuseret på at teksten skulle passe til baggrundens karton (som vist er svær at se på dette foto). 
Desværre er viser billedet ikke kortets flotte udseende i virkeligheden, men jeg håber I kan ane det alligevel.
Jeg har brugt klart glasglitter til den hvide blomst og under blomsterne fra WOC,  har jeg brugt en doily die fra Joy.
Tak for I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 23. maj 2015

Fejret i stor stil....

Da Sofie skulle konfirmeres, var der flere i familien, som ønskede at hun skulle fejres i stor stil og have en helt speciel og personlig hilsen fra dem. Derfor kan jeg her vise en håndfuld forskellige kort, som Sofie fik foræret.
 Billedet på kortet er fra en fælles ferie og jeg har printet fotoet ud på lidt klart karton istedet for fotopapir. Det gør at billedet ikke står kniv skarpt, som på fotopapir. Derfor passer det fint til det papir jeg har brugt, som baggrund. Papiret er fra Riddersholm. Jeg husker ikke lige, hvad papirserien hedder. I hjørnerne har jeg brugt blomster fra WOC, bling fra Want2scrap, og en doily die fra Joy. Stemplet er fra Orion Design. Blomsterne er pyntet med Glass glitter, som jeg har fået af Jeannette. Glasset er købt hos Riddersholm.
 Da Sofie skulle have penge til en rejse til New York, blev det til et kort med New York tema. Stemplet med Skyline er fra Tim Holtz og resten er lavet med Silhouetten.
 Pyntens tema var sommerfugle og derfor skulle hun også have et kort, som sommerfugl. Det blev et meget enkelt kort, men jeg valgte dog at pynte med en gips sommerfugl, hendes navn med glitter bogstaver, lidt glitter omkring tekststemplet fra Scrapper.dk og så vidt jeg husker, har jeg også malet lidt med en Wink of Stella pen i clear. Det er dog lidt svært at se på billedet, men det så godt ud på kortet. Papiret er fra Maja Design og sommerfuglen er fra Memory Box.
 Konfirmationskjolen har en øvre del, som jeg har embosset med en embossingfolder. Jeg har pyntet med glittertape i livet og en lille perle-bling sten, som oprindelig stammer fra nogle hårnåle, som jeg har købt i Kina. Bogstaverne er lavet med glitterkarton.
Sofie går op i makeup, neglelak og parfume og er glad for bestemte mærker af disse. Derfor har jeg lavet et kort, som skal vise 2 forskellige Chanel neglelak farver og en flaske Clean parfume. Jeg kendte ikke mærket Clean, så da jeg googlede det, kunne jeg se det ikke gik med et enkelt stykke tyrkis karton. Derfor valgte jeg et hvidt stykke karton, som jeg farvede med Distress Ink og blendede det således, at det lignede en Clean flaske. Det slap jeg meget godt fra...he he...

Tak for at I kikkede forbi og rigtig god Pinse til jer alle.
Kærlig hilsen Olivia