Nu er det vist tid til at vise lidt af det, som jeg har gang i for tiden. Desværre har jeg kun et enkelt kort, som du ikke har set, men så er det jo godt at jeg kan vise lidt mere af mine gøremål. (Jeg beklager de elendige fotos, men lyset var ikke lige det bedste, da jeg tog dem.)
Kortet er lavet med noget af det tyrkise papir, som jeg har brugt på tidligere kort. Papiret er fra Authentique. Jeg har brugt den sidst rest af den tyrkise lynlås fra Midnatsscrap hos
PTW. Jeg er blevet inspireret til at lave kortet på denne måde, efter jeg så
denne lækre sag hos Jytte. Mums siger jeg bare!! Jeg har lavet en lille smule om, men det skal jo heller ikke være alt for tydeligt at jeg har kigget
Jytte over skulderen..hi hi... Jeg har brugt
disse stempler fra WMS.
Efter dette kort er jeg imidlertid gået i skrive mode!
Jeg hører af og til at min skrift er flot, men som så mange andre scrappere, så synes jeg ikke den er noget særlig. Måske fordi jeg er vant til at se på den ;-) Jeg er dog helt med på, at bruge min håndskrift, når jeg skal skrive journaling på LO´s. Det giver et mere personligt udtryk. Det faktum, kom min kære veninde også i tanke om for nogle år siden og jeg skrev derfor alle hendes opskrifter ind i kinabøger. De er imidlertid slidte og plettede og da der er kommet flere opskrifter til siden da, har hun ledt efter et nyt system til sine opskrifter. Hun faldt over denne mappe, som fåes i 4 forskellige farver.
Den er altså meget kønnere at se på IRL!! og jeg har sagt ja til at skrive hendes opskrifter ind på ny. Det nye bliver blandt andet, at alle opskrifter skal skrives ind i hånden! Kun håndskrift og ingen billeder, da hun kender opskrifterne og synes ville være flottere uden billeder.
Jeg har lige taget et par tilfældige billeder af de sider, som jeg har skrevet ind indtil nu. Jeg var i færd med at skrive en masse udklippede opskrifter ind den anden dag og fik lige lyst til at finde ud af, hvor mange opskrifter der var tilbage.
Jeg manglede "kun" lidt over 200 opskrifter og sørme om min kære veninde ikke kunne fortælle, at der sørme lå en stor stak mere derhjemme. Pyhhh...luften gik lidt ud af ballonen en anelse...hi hi hi... Min motivation til at fortsætte henter jeg i det faktum, at hun lige har købt hus og i det nyistandsatte køkken, har hun sat en reol op, hvor der er gjort plads til hendes nye kogebøger. Desuden har hun fortalt mig, at hun har købt et bogstativ til køkkenbordet, som der kan stå en kogebog på. Tænk sig, at en af hendes kogebøger, med min håndskrift, kan stå og pynte i hendes køkken. Det er da en dejlig personlig gave, jeg har mulighed for at give hende. Forhåbentlig skal de ikke renskrives de næste mange mange mange år......*S*

Heldigvis er disse opskrifter ikke noget, som skal være færdigt imorgen eller overmorgen, så jeg kan skifte imellem at skrive og være lidt mere kreativ. Jeg glæder mig dog til at se det færdige resultat og jeg må indrømme, at jeg allerede nu kan finde på at bladre siderne hurtigt igennem. Jeg synes faktisk selv det ser ret godt ud...*S*
Tak for at du kikkede forbi og tak for alle de dejlige kommentarer! Og tak for at du læste med helt hertil ;-)
Kærlig hilsen Olivia