tirsdag den 29. september 2009

En masse græskar!!

Jeg har lavet nogle bordkort til en venindes fest og hendes ønske var simpelt. Det skulle være i efterårsfarver. Jeg så et græskar på Sofies blog og vupti!! så var der bordkort i lange baner.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 18. september 2009

lille ændring :-)

Du ser ikke dobbelt, jeg har blot ændret en lille smule på tidligere kort. Kort før jeg skulle ud af døren til brylluppet med kortet nedenfor, kom jeg endelig i tanke om, hvad det var, som jeg ikke kunne lide ved det. Overskriften!! Jeg tog Tim Holtz mærkaten af og satte nogle thickers borgstaver på istedet for. De har et slags "lædder-look" og det gjorde noget godt for kortet!! Jeg er rigtig glad for at jeg ændrede det! ...og sørme om der ikke også var plads til en sommerfugl, som jeg lige havde embosset med sort embossing.
Kærlige hilsner Olivia

fredag den 11. september 2009

Kort til brylllup

Jeg skal til bryllup og i den forbindelse skal der bruges et kort. Det øverste billede er kortet udenpå og det nederste billede viser, hvorledes det ser ud indeni.
Jeg ville gerne lave et romantisk kort, men samtidig ét som ikke var alt for feminint. Jeg tog udgangspunkt i et kort, som jeg har set Majer lavede for lang tid siden. Jeg har brugt lidt groft karton og syningerne gør det lidt mere "råt". Kortet er stadig romantisk, men ikke alt for kvalmt som det nogen gange kan blive...hi hi hi..
Jeg har skrevet teksten i kortet med min kalligrafipen. Jeg har ikke skrevet med denne pen i lang tid, så det kan desværre ses på skriften.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 7. september 2009

"The essence of me" (del 1)

Jeg har gang i et hemmeligt projekt...hemmeligt lidt endnu ihvertfald...men vil lige vise dette stykke 12x12" papir. Desværre er farven ikke så god på billedet, da papiret er en mørk limegrøn og ikke denne græsgrønne, som billedet viser.
Det startede med et stykke ensfarvet karton. Derefter stemplede jeg aftryk med Primas "build a swirl" sæt og sværtede kanterne. Rigtig fedt resultat synes jeg.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 24. august 2009

Lidt romantik




Jeg var til 5 års fødselsdag hos Multiscrap i lørdags. Vi var en hyggelig gruppe, som scrappede fra kl.10 til kl. 22 og det var super hyggeligt. Jeg havde pakket lidt til at lave kort af og disse 4 kort blev resultatet. Ikke meget på 12 timer, men jeg har nu heller aldrig været en hurtig scrapper. Bortset fra kortet med den limegrønne baggrund, så er jeg ganske godt tilfreds med mit første forsøg på Vintage looking kort. Jeg har, som nogen måske kan se, kigget flere habile kortmagere over skulderen. Blandt andet Majer og SussiQ. Tak for inspirationen til jer.
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 23. juli 2009

Inspiration fra Orion Designer Gurli



For noget tid siden var jeg til scrap på Gislev Friskole og sad ved siden af Gurli, som har Orion Design. Hun havde lavet nogle kort, hvor hun havde brugt "Grunge Collection" stemplerne fra Stempelglede. Det er et sæt stempler, som jeg er helt vild med, men har ikke rigtig haft ideer til, hvordan jeg skal bruge dem. Da jeg så de super flotte kort måtte jeg bare "lifte" de ideer hun havde anvendt. Det er jeg jo sluppet heldigt fra, ikk´? :-)
Kærlig hislen Olivia

søndag den 19. juli 2009

Et rigtigt eventyr.......

Der var engang en dejlig kvinde, som havde et godt job og levede med sine mange søde katte i et lille hus ved Vesterhavet. Hun havde været single i mange år og havde nok spist lidt for meget i gennem de sidste mange år, så hun var blevet overvægtig og utilfreds.

En dag sagde hun dog stop og besluttede sig for at hun skulle tabe sig. Den nye hverdag blev fyldt med sund mad motion og i løbet af et års tid havde hun tabt sig lidt over 50 kilo.

Hun var så glad og tilfreds med sig selv og hun strålede, som en sol. En dag mødte hun en håndværker, som faldt for denne skønne dejlige solstråle. De er nu forlovet og bor sammen i hans hus, sammen med hans to børn fra et tidligere ægteskab. Desværre for kvindes katte, så havde det ene barn allergi overfor katte og hun måtte derfor skille sig af med alle sine kære katte.
Inden længe flyttede de sammen og i september skal der være stort bryllup i det vestjyske.

Se det var ikke kun et rigtigt eventyr, men også en historie fra det virkelige liv. Vildt ikke??

Tillykke til Maj og Anders!!!
Kærlig hilsen Olivia

Nyt fra kortværkstedet


Jeg lavede kort i lørdags og det var godt, bare at fordybe sig i de kreative materialer og "lege" på livet løs. Det øverste kort er lavet med masking teknikken og du kan lære den at kende her. Det er sjovt at finde på nye udtryk og sørme om der ikke er flere på vej :-) Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg kan "lege" med de nye motiver.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 13. juli 2009

Minialbum








Jeg fik en mail fra min tidligere afdelingsleder, som spurgte om jeg kunne hjælpe hende med "en lille ting" til en rund fødselsdag. Hun mente at jeg måske kunne hjælpe med nogle ideer og input til, hvordan denne "lille ting" kunne være. Det blev til et minialbum, som vi lavede sammen over 3 dage. Det var rigtig hyggeligt, at have tid til at sludre og snakke over et fælles projekt, som ikke var arbejde, hvor vi jo ellers kender hinanden fra. Hun havde det endelig input og traf de endelige beslutninger om, hvordan albummet skulle se ud. Hun er ikke selv kreativ på denne måde, men fik da et par teknikker med på vejen. Sværte kanter og brug af en skæremaskine var blandt hendes favoritter :-) Albummet er afleveret til en fest og det var meningen at den sidste side i bogen, skulle fyldes med post-it sedler, hvor gæsterne skrev deres ord om fødselsdags "barnet". Sød idé synes jeg.
Kærlig hilsen Olivia

Lidt mere æske




Jeg lovede i sidste indlæg, at I ville få lidt flere fotos af den æsken fra brylluppet. Det øverste billede viser æskens bund, hvor jeg har brugt Hitch fasteners fra Tim Holtz, som "fødder". Det andet billede viser æskens bagside, hvor "hængslerne" er udstandsede tabs fra min tabpunch fra Stampin´Up kollection. Det sidste billede er æsken set indefra.
Kærlig hilsen Olivia

Æske med gavekort


Jeg har vist svigtet jer lidt på det seneste. Det er dog ikke fordi jeg ikke har været kreativ og jeg har da også planer om at ligge billeder ind på bloggen inden alt for længe. Jeg starter lige med det sidste nye. I lørdags var jeg til bryllupsreception ved en god gammel vens bryllup. Jeg havde lavet en æske, hvori der var et gavekort til en oplevelse, som de havde ønsket sig. Jeg nåede lige at tage et billede af æsken i den indpakning, som den blev afleveret i. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Især i betragtning af at det er først æske jeg har lavet. Jeg vil lægge flere billeder ind senere :-)

Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 13. maj 2009

Kort til mors dag

Dette kort blev sendt til min mor på mors dag, sammen med en stor buket blomster. (selvfølgelig var blomsterne i farver, som passer til kortet...hi hi hi...) Det faldt i god jord :-)

Kærlig hilsen Olivia

Minialbum til konfirmation






Jeg fik en bestilingsopgave på et minialbum til en konfirmation. Jeg har haft lang tid til at lave det, men jeg kunne bare ikke rigtig komme igang med opgaven. Posen og kuverten på albummet indeholder smykker. Heldigvis lykkes det til sidst og jeg synes det blev okay. Jeg ved ikke lige hvad det er, men jeg synes mine ting lidt ligner hinanden. Måske er det bare "min stil", men det sker at jeg synes det er lidt kedeligt. Sådan har jeg det også nu, men jeg har ikke lige nogen idé til, hvad jeg kan ændre på. Jeg kan godt lide de materialer jeg bruger, så det er ikke lige dér. Jeg modtager gerne ideer fra jer, som læser med. På forhånd tak.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 27. april 2009

Link til kort

Vores lille navnløse scrapgruppe fik en udfordring fra Anne, som gik på at lave et kort efter dette link:

http://stampartic.blogspot.com:80/2008/11/den-store-pningsdagen-grand-opening.html

Flere har spurgt efter det, så hermed god fornøjelse ;-)

Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 22. april 2009

Blog Candy i stor stil!!!!

Prøv lige at tjekke denne blog ud!! Whauuu siger jeg bare ;-)

http://passionforcrafts.blogspot.com/

Kærlig hilsen Olivia