Det er jo ved at være tiden, at der skal laves indbydelser og bordkort til konfirmationer. Her har jeg lavet til Nicoline, som selv har valgt de tre farver jeg skulle bruge. Kartonet er fra American Crafts og hedder Powder (en sart grønlig lyseblå, som ser lyseblå ud her) og Blush (en lyserøde) og så hvidt karton.
Jeg brugt Spellbinders Decorative Labels 8 til baggrunden og derpå har jeg sat et diecut fra Memory Box "Benjamin Border" i sølvkarton fra Doodlebug. Derpå er der sat nogle cremefarvede halvperler i størrelsen 6mm. Konfirmationskjolen har jeg skåret ud Silhouetten og sat en smule lyserødt bånd om. Under de to roser, som er lavet med Tim Holtz "Pine Cone" die, har jeg brugt en stor cremefarvet halvperle (16 mm) og lidt fra en udstandsning af Memory Box´s die kaldet "Fresh Foliage"
Bordkortet er også lavet af Spellbinders decorative Labels 8, blot med en af de mindre dies i sættet. Blomsterne er lavet af en Martha Stewart punch "Hydrangea 3 in 1 punch". I midten af blomsterne har jeg brugt en liqued pearls i en lyserød farve. På både indbydelse og bordkort har jeg brugt en oval scallop punch og en oval punch til at lave tekststemplerne/navneskiltene.
Roserne har jeg sprayet med limspray og derefter drysset glitter på. Det er en meget finkortnet glitter og det passer super godt til glitterkartonet fra DoodleBug, som er brugt under kjolen.
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til mit sidste indlæg!!
Kærlig hilsen Olivia