torsdag den 5. januar 2017

Gave mærker del.3..og sidste del..

Så er det vist tid til at slutte med gave mærker for denne gang. Jeg er dog klar til at lave flere ....jeg har allerede flere liggende klar, som skal laves, når muligheden og lysten er der ;-) Idag skal I dog se dem, som jeg lavede til julen 2016. 
Det første er en tag af kvist karton, hvorpå der sidder 3 snowflakes fra en Martha Stewart punch. Forneden har jeg brugt noget sølvtape og i det hvide hul i taggen (hullet er lavet med to små cirkel punches) sidder en snor i sølv. I midten af snowflakesne, har jeg sat en klar rhinsten. 
Igen en tag af kvist karton og derpå en moose die fra Cottage Cutz. Omkring hullet i taggen har jeg brugt Thumb notch punchen igen. Den er jeg bare rigtig glad for og glæder mig til at få den brugt på kort også. Snefnug og den røde næse er henholdsvis liqued pearls og enamel dots jeg har brugt. Sneen, som moose står på er denne HER. 
 Dette hvide tag er blot skåret ud på Sillen og de tre små træer er fra en die, som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Tekst stemplet er fra et stempelsæt fra Panduro. 
Kære Rudolf har jeg lavet før og sikkert også vist før, men han tåler sagtens et gensyn. Han er bare så cute ;-) Gevir er skåret på Sillen, næsen med en cirkelpunch, lige som selve hovedet. Øjnene er jo købt sådan og jeg har valgt den bevægelige af slagsen. Det gør det hele lidt sjovere. De er 14 mm i bredden.
Jeg nåede også lige at snuse til nogle nye gave mærker, som jeg helt sikkert skal lave flere af. Det er fra stempelsæt af Tim Holtz, som skal farvelægges, hvilket jeg oftest gør med H2O farver. Min Thumb punch er brugt til hullet og pierced tag diesæt fra Die Naics/MFT er brugt til at lave selve taggen. Jeg har lånt stemplerne af en sød scrapveninde, som har 4 forskellige sæt. Hvir vidt der findes flere kan jeg desværre ikke svare på. Jeg valgte at dele gave mærkerne i forskellige poser. Derved kunne jeg rigtig få blandet de16 forskellige aftryk jeg havde lånt. Jeg glæder mig til at fortsætte med farvelægnngen.....havde helt glemt, hvor hyggeligt det er. 
Tak for at du blev ved med at læse helt her til :-)

Kærlig hilsen Olivia

1 kommentar:

  1. Her var der masse gode ideer Olivia, jeg pinner dem lige. OK?
    Klem Dorte

    SvarSlet