søndag den 28. februar 2021

Alt bliver godt igen

Jeg omtalte det stempel og die sæt fra Waffle flower, som hedder Color Combos, i mit sidste indlæg. Det kan bruges til at få styr på dine inks, embossingpulver m.m. Jeg har dog brugt mine til kort også. Du kan sagtens klare dig med en saks eller skæremaskine, men her har jeg brugt de dies, som følger med Color Combo sættet. 
Bladene er en die fra Memory box og teksten er fra et Lawn Fawn stempelsæt.

Det var i starten af pandemien, at der kom regnbuer frem, hvor teksten lød: "Alt bliver godt igen." Jeg er ikke helt sikker på, hvem der fandt på den idé, men jeg var vild med tanken....og ikke mindst farverne. Jeg opdagede endda Laura Bassen og så var jeg solgt. Hun tænker regnbuefarver ind i alt, hvad hun laver og det ser fantastisk ud og man bliver helt glad i låget. Noget vi alle kan bruge i denne tid.
Jeg havde nogle strimler i overskud fra andre kort og prøvede om dette kort kunne bruges. Jeg er ikke selv særlig vild med det, men synes I lige skulle se det alligevel. Det er ikke altid jeg rammer plet og det er også okay.

Det sidste kort er ikke med regnbue farver, men et forsøg på at lave et kort til mænd. Jeg synes det blev enormt kedeligt, men jeg kan ikke finde ud af, hvad der er galt. Måske har jeg bare siddet for længe med regnbuefarver på dette tidspunkt ;-)


 Jeg har brugt noget tid på at redigere en del billeder af kort, som jeg har lavet i samme periode, som disse er lavet i. Jeg vil vise dem i næste indlæg og her er der også knald på farverne og mange regnbue farver.
Tak for du kiggede forbi.
Kærlig hilsen 
Olivia

1 kommentar:

  1. Super fine kort og dejlige farver. Jeg kan nu også godt lide dit blå kort, gør ikke noget det er enkelt😉

    SvarSlet