lørdag den 27. august 2011

Gamle teknikker



Det er længe siden jeg har "leget" med Distress Inks og for nogle dage siden, var det atter tid. Jeg stemplede først med et baggrundsstempel fra Picturing the world, kaldet Notebook(det brunlige kort) og med baggrundstemplet Screen (det grønlige kort). Ovenpå har jeg brugt et andet stempel fra Picturing the world kaldet "Flourish 1" og i hjørnet er det en af de små tekststempler fra samlingen "Mini messages", som er helt genial at bruge på kort og andre projekter der kræver et lille stempel.

Distress farverne jeg har brugt er Rusty Hinge og Peeled paint. Ovenpå har jeg så sprøjtet med en mini mister, som havde Copper Perfect pearls og farven fra Rusty Hinge i sig. Det gav en rigtig fed effekt, men jeg havde lige glemt at jeg også havde stemplet med en Distress Ink ovenpå baggrundsstemplet, så det begyndte at flyde sammen. Det synes jeg dog ser ret godt ud, så jeg valgte at beholde det som det så ud. Blomsten ovenpå er fra Hero Arts og jeg har embosset den med hvid embossing pulver.

 Det var sjovt at få støvet de gamle teknikker af og til trods for, at jeg ofte har tænkt jeg skulle sælge nogle af mine produkter, da jeg ikke brugte dem så tit, så har jeg ombestemt mig igen!! De er nu ret fede at "lege" med ;-)
Kærlig hilsen Olivia

1 kommentar:

  1. Rigtig søde kort du har fået ud af at lege. Og de distressfarver er også lige nogle af mine yndlings. (og så den røde du lavede på kortet til mig)
    Og se bare: Man skal aldrig smide noget ud, eller sælge det. Man ved aldrig......

    SvarSlet