Imens vi venter...

Det er ikke fordi jeg tror det snart er jul, at jeg har skrevet denne overskrift ;-) Jeg vil blot fortælle dig en lille historie fra det virkelige liv, imens jeg venter på at min kreative mo-jo kommer tilbage.

Den anden dag talte jeg med min kære veninde, som er mor til de to drenge jeg laver scrapbøger til. Hun fortalte at den store dreng skulle holde et oplæg i skolen (han er 9 år) og havde valgt at fortælle om sin egen dåb. Jeg kender ikke lige årsagen til det valg, men han havde derfor spurgt sin mor om han måtte tage sin scrapbog med i skole? Min veninde havde sagt til ham at han endelig måtte passe på bogen, hvilket han selvfølgelig gjorde ;-)

Efter skolen var slut kunne han stolt fortælle sin mor, at det var gået rigtig godt! Han havde vist dem det layout, som jeg havde lavet over hans dåb og da det blev rost af alle kammeraterne og ikke mindst læren..lol...skulle de selvfølgelig også se resten af albummet. Han fortalte om sin "Moster Olivia" og alle skulle, ifølge hvad min veninde fortæller, vide hvem jeg er ;-)
Han var endda så sød at fortælle om dengang han var lille og ikke kunne sige Moster....og istedet blev det Monster....ikke noget jeg vil opfordre andre til at bruge iøvrigt...LOL....

Se med sådan en historie fra det virkelige liv, får man jo lyst til at lave endnu flere layouts!! Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de gange, hvor jeg er kommet med nye layouts til deres bøger og den store dreng ikke har været særlig interesseret. Hans lillebror har derimod altid været nysgerrig og ham og jeg er tit kreative sammen. Nu er den store imidlertid kommet efter det og det varmer jo "Monsters" hjerte enormt. Så hold ud alle jer, som laver layouts til børn, som ikke er særlig interesseret....det skal nok komme ;-)

Jeg glæder mig helt vildt til jeg kan høre historien fra hans egen mund, ved mit næste besøg ;-)

Tusinde tak for alle de søde og opmuntrende beskeder I har skrevet i mit sidste indlæg. Det sætter jeg STOR pris på!! Det er træls at skulle holde sig i ro og ikke vide om helbredet bliver bedre eller der skal mere drastiske midler i brug, end pencilin. Jeg håber på det bedste :-)

De kærligste hilsner Olivia