mandag den 7. december 2009

7. december 2009

Igen et knap så godt billede, men jeg kan da fortælle at det er muffins bånd, som jeg har fået af Anne ;-) Og ja! Jeg er vild med alt muligt med muffins.;-)
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 6. december 2009

6. december 2009

Pakken idag vender på hovedet, men jeg tror nu godt du kan se, at det er en pakke chipboardsbogstaver. Pakken er fra Yvonne.
Kærlig hilsen Olivia

Billede fra sløjd ;-)

Her er jeg så...i fuld gang med mit vindue med karm. Nu ser I mest vinduet fra bagsiden, men jeg tror nu alligevel I kan se fidusen med det, når det først kommer op at hænge ;-) Det anes måske, hvor stolt den kære sløjd elev er over sit mesterværk...thø hø hø...
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 5. december 2009

Sløjd på Verninge skole

Idag har jeg været til den årlige julestue, som min kreative og opfindsomme veninde Ina arrangerer. Hvert år finder hun på et eller andet kreativt vi skal lave sammen og som kan bruges til jul. I år skulle vi så lave en rude....ja...hvad er mon det? Det var såmænd en masse træ, som vi pudsede med sandpapir og samlede og satte en lille vindueskarm forneden. Meningen er så at den skal have kroge på og derefter hænges op på væggen.

På de forskellige kroge kan man så hænge julepynt og stille diverse julepynt på vindueskarmen. Efter juletid kan den så pyntes med andre ting.
Jeg ville så gerne kunne vise jer et billede nu, men jeg havde glemt mit kamera!! Øv! Heldigvis var der en frisk deltager, som tog et billede med mobilen og jeg håber at få billedet inden længe, så I kan se, hvad det er jeg snakker om.

Det var simpelthen ren nostalgi at stå i det sløjd lokale og file og save til den store guldmedalje! Vi kom til at snakke om den gang vi selv havde sløjd i skolen og hvilke ting vi ææælskede ved det. Jeg kan specielt huske den der brænder, som man kunne brænde i træet med og lave mønstre med, skrive sit navn eller navnet på den man nu var fan af. Kan I huske den? Jeg husker specielt den ufattelig flotte kaffefilter holder, som jeg lavede til min mor og brændte hendes navn i. Ihhh...hvor må det ha´været svært for min mor at finde en grimasse der kunne passe til den gave!!!

Kærlig hilsen Olivia...som synes hun er kommet lidt mere i julehumør.

5. december 2009

Dagens scrapgave i pakkekalenderen er fra Susanne og det er nogle stickers, som kan bruges til kort tænker jeg. Undskyld den kære blitz i billedet, men har været nødt til at tage billedet sent på dagen og med blitz.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 4. december 2009

4 december 2009

Så er det atter tid til en pakke fra scrappakke kalenderen. Denne pakke med blomster har jeg fået af Kirsten Gro. De passer vist lige til nogle vinter kort ;-)

Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 3. december 2009

Blomster af hessian

Jeg har forsøgt mig med at lave blomster i hessian. Det var supernemt og sjovt at lave, men de har dog ikke det slidte rustikke udtryk, som jeg havde håbet på. Jeg har lavet blomsterne lidt for store, så i et forsøg på at bradsne ikke forsvinder i midten af blomsterne, har jeg brugt store brads. De er dog alt for "pæne" i udtrykket. Jeg må se, hvad jeg kan finde på at gøre ved dem. Måske en tur med Tim Holtzs strukturhammer er måske løsningen. Jeg har fundet ideen til blomsterne på Scrapsisters.dk
Kærlig hilsen Olivia

Dagens scrappakkekalender kommer fra Kirsten Gro og indeholder en pakke med 7 æsker, som måler 7x7x7cm. Desuden havde pakken nogle tekst tags og et stempel med et dødningehovede og dertil hørende stempelpude.
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 2. december 2009

2. december

Så blev det 2. december og jeg har åbent endnu en pakke fra min scrap pakkekalender. Pudsigt nok er denne også fra Anne Thormose. Det er nogle snaps og udtaler man det på dansk, så kan det jo minde lidt om den klare vædske, som man drikker til julefrokosterne. :-) Ja, jeg er så småt begyndt at se jul flere steder. Jeg har aldrig brugt snaps (altså dem fra pakken) så det er lidt spændende om jeg kan finde ud af det.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 1. december 2009

1 december 2009

Jeg må desværre fortælle jer, at jeg slet ikke er i julehumør endnu! Og det dur jo altså ikke! Jeg har brugt en del tanker og energi på andre ting i den sidste tid og især min runde fødselsdag i den forgangne weekend har fyldt. Altsammen dejlige postive ting, men julen har været lidt på et sidespor. Jeg vil forsøge, at få mig selv i julehumør og vil derfor forsøge at lave et indlæg hver dag i december. Jeg aner ikke, hvad jeg vil komme med i disse indlæg, da jeg vist ikke har så mange juletraditioner jeg kan fortælle om, men jeg kan da vise et billede af de pakker jeg får i min pakkekalender. Vi får at se, hvad der kommer til at ske ;-) Dagens billede er et billede af nogle muffins stickers, som jeg har fået af Anne i min pakkekalender.

Julehilsner fra Olivia

søndag den 29. november 2009

Kort med Tim Holtz produkter

Jeg har arbejdet lidt videre med Ranger/Tim Holtz produkter og her er resultatet. Jeg er stadig på jagt efter et kort, hvor jeg bare siger WOW! den er lige i skabet! jeg må dog indrømme at jagten på dette fantastiske kort er ret sjov :-)
kærlig hilsen Olivia

søndag den 8. november 2009

Tim Holtz/Ranger kort

Så er jeg kommet i gang med noget af mit nye "legetøj". Jeg er blevet helt vild med Tim Holtz og de forskellige produkter fra Ranger. Jeg blev hjulpet godt på vej, da jeg var på Majers kursus på Convention i sidste måned. Her er så de to kort jeg fik lavet igår, da jeg var til scrap hos Heidi i Gislev. Jeg har brugt Ranger Ink Pads til baggrunden og mine nye Tim Holtz stempler, som baggrund. Lidt embossing er det også blevet til. Jeg har pyntet med forskellige ting udover embellisments fra Tim Holtz/Ranger, men jeg synes ikke det var nemt.

Jeg synes nogle af tingene er placeret lidt uheldigt og jeg mangler stadig at få fornemmelsen af harmoni, når jeg ser på kortene. Giver det mening? Jeg ved dog heldigvis af erfaring, at jo mere jeg bliver fortrolig med et materiale, jo bedre bliver resultaterne. Faktisk lidt, som da jeg startede med at scrappe. Jeg er helt vild med disse produkter og til trods for min lidt sene opdagelse af dem i min "scrapkarriere", så glæder jeg mig til at prøve igen og igen på at få den helt perfekte harmoni!!
Kærlig hilsen Olivia

Indbydelser

Jeg kender en, som snart fylder rundt og her er et af de indbydelseskort, som er sendt ud. Den "store" dag er sidst i november og indbydelsen skulle ikke have det mindste strejf af juletema. Dette kort er jo næsten forårsagtigt ;-).... passer godt til hende, som fylder 40 og som stadig er lidt af en "spring chicken"....hi hi hi...
Kærlig hilsen Olivia

Et enkelt julekort

Jeg kom i tanke om, at jeg jo har farvelagt nogle stempelmotiver med henblik på hurtige kort. Her er så et julekort til stakken af julekort, som jeg forhåbentlig får succes med at sælge på det kommende julemarked. ;-)

Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 5. november 2009

I LOOOOOVE EBAY!!!

Jeg har netop modtaget en kuvert med stempler fra Tim Holtz. Ikke mindre en 7 forskellige stempelsæt til 250 dkr!! Det synes jeg er et rigtig godt køb ;-)
Kærlig hilsen Olivia