mandag den 21. februar 2011

Kort med engelsk tekst

Jeg har altid synes rigtig godt om engelske tekststempler og her er et af dem, som jeg har anskaffet mig. Jeg er lidt i tvivl, men mener at det kommer fra Hero Arts. Ligeså kommer den brugte muffin fra Hero Arts.
Denne blomst kommer fra Orion Design og den passer til Retropunchen, som jeg har fundet frem i dagens anledning.
Disse kort glemte jeg at vise ved sidste indlæg. Jeg synes det giver et godt indtryk af, at kortet er flot uanset hvilken farve du bruger ;-)
Nu er jeg så småt ved at være færdig med at vise de forskellige kort jeg har lavet indtil nu. Måske er der et indlæg eller to tilbage. Jeg har i øjeblikket gang i min QK tang, hvor jeg er i fuld gang med at udstandse i den helt store stil. Jeg har nemlig en plan om at bruge udstandsningerne til den kogebog jeg længe har haft planer om at lave. Denne gang skal siderne ikke lamineres, som jeg gjorde ved min konfektbog. Det er godt det samme, idet jeg har opdaget at det, at bruge den gamle dymo som en del af pynten og derefter laminere strimlerne ikke er en god ting!!!!!!!!!!!! Bogstaverne på dymostrimlerne smelter i lamineringsmaskinen!!!! Det må jeg indrømme, at jeg slet ikke have tænkt på det. Øv da også :-)))
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 16. februar 2011

Flere kort

Hermed lidt flere enkle kort, som jeg har lavet i starten af året. Jeg er nået til den store sum af 145 kort ialt og det er jo ganske godt. Sådan kan det gå når man gør det hele lidt mere enkelt.


Et forsøg på at få brugt nogle Got Flowers blomster, er endt med dette kort. Det sorte baggrundsstempel er fra Prima og prikkerne i kanten er sticklers i rød.
Nogle har måske opdaget det....jeg elsker muffins!! eller cupcakes, som de kaldes på engelsk. Det er ikke fordi jeg spiser dem, men jeg synes de ser så søde ud og denne muffin er fra Magnolia.
Muffinsstempel fra Magnolia og et swirl baggrundsstempel fra Hero Arts.

Måske kan I bruge nogle af disse ideer selv ;-)

Kærlig hilsen Olivia

fredag den 11. februar 2011

Lidt flere nemme kort

Disse kort har en blomst på fra Hero Arts, som jeg har embosset med hvid. Det giver en rigtig god effekt og en lethed til kortet.
Endnu lidt rester fra papirstakken af mønsterpapir og en punch fra Martha Stewart. Kronen på værket er så et tillykke stempel fra Orion Design, som jeg bestemt ikke har fortrudt jeg har anskaffet mig ;-)
Denne udgave af et let kort, har I vist set før men jeg vil lige vise, hvorledes det kan se ud i en anden farve.

...og sørme om flere rester og ikke mindst bånd blev brugt. Jeg har altid været vild med bånd og jeg vist en hel del, men det er et irritationsmoment, at jeg ikke får brugt ret meget bånd. Dette kan dog være en mulighed. Det er jo super nemt og enkelt!!!
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 7. februar 2011

Kort med blomster og sommerfugle

Så er det atter blevet tid til et indlæg med nogle flere kort. Jeg har valgt at vise jer flere billeder af kort, som der er vist i tidligere indlæg, men denne gang er det med andre farveudgaver. Jeg synes jo altid at det er sjovt at prøve forskellige farver og se, hvilken forskel det kan gøre ;-)



Jeg er rigtig glad for mine to blomster fra Hero Arts og de passer godt med en smule mønstret papir ved siden af. Dette er nemlig også en genial måde, at få brugt nogle rester på...og så ser det flot ud!
Dette sorte kort er også lavet af rester, hvor jeg blot har punchet nogle cirkler ud og sværtet kanterne. I midten er det et tillykke stempel fra Orion Design. Sommerfuglene er fra en Martha Stewart punch og de har fået lidt liquid pearls.
Jeg var til scrap på Gislev friskole igår og det var rigtig hyggeligt! Jeg havde valgt at lave kuverter til alle de kort, som jeg har lavet på det sidste og sørme om mængden af kort ikke havde rundet 93!! stk. Det har været rigtig sjovt, at lave alle de kort, men 93 kuverter i forskellige farver er altså ikke lige min ynglingsbeskæftigelse!! Det ser dog ganske godt ud at der følger en kulørt kuvert med til de forskellige kort.
Jeg er ret godt tilfreds med alle de kort jeg har lavet og er da allerede igang med de næste ;-)
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 2. februar 2011

Så let kan det gøres ;-)

Hermed er der endnu lidt nemme kort, som jeg selv synes ligner en halv million :-))) Stemplet med blomsten er fra Hero Arts og tekststemplet er fra Orion Design. Jeg har stemplet med Distress Ink pads i forskellige farver og i midten af blomsterne har jeg enten brugt sticklers eller liqued pearls.


Kærlig hilsen Olivia

søndag den 30. januar 2011

Kort til en kær veninde

De kort jeg har lavet det sidste lange stykke tid, har for det meste være kort, som jeg har brugt lang tid på at lave. Der har været meget pynt på og mange forskellige teknikker. Da jeg mødtes i lørdags med Thrysse og Sidsel, havde jeg lavet en lille håndfuld kort, som for en gangs skyld var lette at lave. Jeg kunne mærke jeg var i rigtig "korthumør", så jeg fortsatte. Det er så i løbet af ugen, blevet til ca. 60 kort!!! Det ligner jo slet ikke mig, at lave så mange kort i løbet af så forholdsvis kort tid, men jeg er vist inspireret for tiden. Jeg har kigget en del på Hero Arts Flickr konto for ideer og sikke en masse skønne kort, jeg fandt derinde!! Endda nogle danske kortmagere! Godt gået!!! Her kan du se nogle af de kort, som det er blevet til. Der kommer flere kort en anden dag...I skal jo ikke have det hele på een gang...hi hi hi...

Blomsten på dette kort er fra Hero Arts og baggrundsstemplet har jeg lånt af Thrysse, som har købt det på sin ferie i New York. Det er stemplet med Distress Ink og det er bare et FEDT motiv!
Jeg har embosset med hvidt på sort karton med et Hero Arts baggrundstempel og Tillykke stemplet er fra Orion Design. De røde prikker på kortet er rød Liqued pearls.
Dette kort har jeg lavet til min kære veninde, som jeg har været veninde med i 23 år! Kortet fulgte med en gave, som indeholdte yderligere 5 kort. Årsagen til gaven var såmænd den, at hun flytter til London imorgen og skal starte på job om nogle få dage. Jeg ved, at hendes forældre har det svært med, at hun flytter og ved hjælp af kortene, kan hun jo sende dem en hilsen i ny og næ. Jeg kommer også til at savne hende og selv om jeg godt ved, at London ikke er langt væk, så har vi i mange år ikke boet mere end 3-4 min fra hinanden. Så hurtigt tror jeg nu ikke jeg kommer til London.
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 23. januar 2011

Konfektbog

Jeg har en rigtig hyggelig tradition med et par veninder, som går ud på at vi mødes kort før jul, udveksler julegaver og så laver vi konfekt sammen. Igennem de sidste år, har vi fået samlet flere og flere lækre opskrifter, men chokolade og marcipanfingre har fedtet de fleste opskrifter ind. Derfor har jeg lavet nogle 8x8" layouts med opskrifter på forskelligt konfekt. Det er meningen, at alle siderne skal lamineres, så det ikke gør så meget, hvis der kommer chokolade og marcipanfingre på siderne :-) Det faktum, at den skal lamineres, krævede jo at selve pynten på siderne var temmelig fladt, så mine Quickutz dies fik lov at komme i sving igen. Dem har jeg godt nok ikke brugt længe ;-) Der er en del sider, men jeg håber du har lyst til at kigge med hele vejen :-)


























Når alle siderne er blevet lamineret, vil jeg samle dem med nogle bookrings. Derved kan vi hele tiden tilføje flere opskrifter. Tak fordi du kiggede med :-)
Kærlig hilsen Olivia