tirsdag den 26. oktober 2010

Beewax i Melting Pot

Hermed viser jeg de billeder, som jeg tog da jeg legede med Beewax i en Melting Pot:
Her kan du se forskellen på et lille billede, som har været dyppet i Beewax (billedet til venstre) og det billede, som ikke har. (billedet til højre)
Jeg brugte en Retro punch til at punche disse blomster ud fra papir i en gammel bog. Imens voksen stadig var lidt varm, bøjede jeg bladene lidt, så de fik en lidt anden form.

Her kan du se de blomster, som efter min mening ikke lykkedes så godt. Voksen ligger lidt i klatter og det ser ikke så godt ud. Det kræver lidt mere fingersnilde, at få disse klatter smeltet, men det er ikke umuligt, når først man har lært The Melting Pot lidt at kende.

Her ser du forskellen på en stribe frimærker fra Graphic 45, som de ser ud før en tur i voks og en stribe frimærker efter de har været i voks.

Lidt forskellige billeder, efter de har været en tur i voks. Det er bare at prøve dig frem med The Melting Pot, men jeg vil råde dig til at låne en Pot inden du investerer i én.
Kærlig hilsen Olivia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar