Idag er det Jytte fødselsdag og jeg har selvfølgelig sendt hende et kort. Det blev til dette kort.
Jeg synes ikke, at der skulle stå hendes alder på kortet, da det ikke altid passer på kortet og det synes jeg ikke det gjorde i dette tilfælde. Papiret er fra den røde serie "Lost and found" fra MME, som jeg er vild med for tiden...lige, som jeg er det med den blålige udgave. (hvis der overhovedet er nogen der er i tvivl om det stadig...hi hi...)
Tekststemplet er fra et stempelsæt, som jeg har købt på Convention hos PTW. Desværre kan det endnu ikke ses i butikken, men det kan ses her. Mærket er Just Rite og stempelsættet hedder: "Live, love, laugh Vintage labels two". Til stempelsættet hører dies, men jeg har valgt at bruge en die fra X-cut. Jeg har sat den udstandsede og stemplede label på med 3d puder og nedenunder er der en ramme, som jeg har standset ud med en Sizzix die af ældre model, som kan gå i tykt glitterkarton. Vimplen er har jeg selv lavet og syet.
Nu er det jo ikke hver dag, at Jytte fylder rundt og derfor synes jeg hun skulle have noget lidt specielt på dagen. Jeg var rigtig længe om at finde ud af, hvad det skulle være og når jeg skal lave noget til en så dygtig scrapper, som Jytte, så skulle det jo helst blive et flot og smukt resultat. Et par aftener før sidste frist for at afsende hendes kurvert, kom jeg på ideen og gik igang. Frem med Silhouetten for at skære de 8 vimpler ud. Dem med scrallop kant blev også skåret ud på min Silhouette, men den hvide vimpel under det mønstrede papir, er klippet i hånden, efter det mønstrede papir er sat på hvidt karton. Jeg synes der manglede et eller andet og Silhouetten var pakket væk...hi hi...
Først syede jeg alle vimplerne i hånden og derefter blev de monteret på de vimpler med scallopkant. Jeg satte en stribe sølv glittertape på den øverste kant og lavede huller til eyelets. Igennem hullerne trak jeg et organza bånd, som jeg synes passede i farven og heldigvis passede længde, så der var noget tilbage i hver side, så det gør det muligt at hænge banneret op.
I midten af hver vimpel satte jeg en hvid doily die fra Cheryll Lynn, en Memory Box die, som hedder La Rue Flourish. Dien fra Memory Box var skiftevis i mørkt grønt karton og sølvglitter karton. Derpå satte jeg en rosette, som er standset ud med en MFT die i nodepapir. På hver vimpel sidder et bogstav, så der tilsammen står Tillykke. Igen har jeg undladt at bruge tal, da det giver Jytte mulighed for at bruge banneret igen til næste fødselsdag. Hvert bogstav er et chipboard bogstav, da det skulle have en vis størrelse, for ikke at forsvinde på vimplen. Bogstaverne er malet hvidt 2 gange, derefter penslet lim på og drysset med Twinklets Diamond Dust. Det ligner små splinter glasskår og føles og lidt sådan, men det giver en utrolig flot effekt og lidt mere "power" end blot glitter.
Jeg ofrede lige et par timers nattesøvn for at blive færdig i tide og næste dag kørte Jeanette og jeg forbi ikke mindre end 5 postkasser for at finde en, som blev tømt samme dag. Jeg skulle være sikker på at kuverten havde nogle dage til at komme frem og ikke blev forsinket. Jeg var derfor super glad da Jytte skrev til mig, at kuverten var kommet frem!! Og sikke en jubel sms jeg fik i formiddags fra hende...;-)
Hvis det er lykkedes jer at læse med helt hertil, så mange tak for det. Jeg er glad for jeres interesse!!
Rigtig god påske til jer alle.
Kærlig hilsen Olivia
Åh hvor det det bare super lækre ting du har lavet, kan godt forstå at Jytte jubler.
SvarSletLækkert kort og banner du har lavet til Jytte, kan gotdt forstå hun blev glad.
SvarSletForsat god påske.
Hvor er det en superflot gave, du har lavet!!!!!
SvarSletGod påske.
Hold da op - hvor må hun være glad! Og superlækkert kort også!
SvarSletHold da helt op et kæmpe arbejde, hvor må Jytte være rørt over det fantastisk smukke banner og søde kort..
SvarSletSuper ide at du ikke har skrevet år på, så hun kan bruge det igen og igen :)
God påske herfra :)
Sikke et smukt kort og en smuk gave du har lavet til Jytte.
SvarSletGod Påske til dig.
Fy-da-føj hvor er det bare et gigantisk flot banner!!!
SvarSletMed det resultat er det helt bestemt besværet og den manglende nattesøvn værd.
Håber du har en dejlig Påske, og at vi snart ses hos Anja :)
Sikke en fantastisk lækker gave og kort, jeg kan rigtig godt forstå Jyttes glæde.
SvarSletHåber du har fået indhentet den tabte søvn her i påsken ;O)
Such an elegant card, and your bunting is so lovely!
SvarSletAlison x
Meget flot kort og man går jo aldrig fejl af MME.. og helt utrolig flot banner...
SvarSletUtrolig smuk kort du har lavet til Jytte, mange fine detaljer, de vimpler du har lavet er bare så skønne, stor arbejde kan jeg se, - Moster Olivia dit kort er super perfekt.
SvarSletGod Påske
Waw hvor er det et smukt kort, super lække farver.
SvarSletGod påske:)
Sikken et fint kort du har lavet til Jytte - og et helt fantastisk banner :)
SvarSletJeg sendte også en lille ting eller 5 til hende - men jeg har godtnok glemt at tage billeder af andet end kortet - hihi.
Forsat god Påske.
Knus
Hi my friend, I hope you passed a beautiful Easter holiday ^_^
SvarSletYour creations are wonderful as always ^_^
A big hug,
Sonia