søndag den 28. august 2011

Sy, sy og atter sy


I fredags sad jeg og så en masse klip på Youtube og endte med at se videoer om hjemmelavede stofblomster. Det så jo let ud og det måtte jeg da afprøve selv. Jeg gik på jagt i diverse kasser efter stofrester og her er resultatet af mine anstrengelser. De første to blomster er lavet at noget romantisk stof, som er tilovers fra nogle sofapuder, jeg syede engang.
Neden under er det bredt bånd i forskellige afskygninger, jeg har brugt.


Blomsterne her er lavet af filt og de er altså rigtig søde efter min mening. Der skal ikke meget til, for at pifte dem op og de kan blive helt enkle uden særlig meget pynt andet end en brad eller måske en knap. Jeg har da også allerede en idé til et kort jeg skal lave, men det må I vende tilbage for at se ;-)

Jeg havde en lille rest satinstof tilovers efter et sjal jeg har brugt til et bryllup. Det var min mening at det skulle være et rigtig exclusivt gang pynt der skulle på, da jeg synes stoffet "krævede" det. Jeg må sige at jeg ikke er helt tilfreds med resultatet. Det er som om at blomsten ikke ser rigtig ud. Jeg kan ikke helt finde ud af, om der skal et ekstra "blad" på eller den bare er syet skævt sammen. Jeg synes dog alligevel I skulle se den.

Her er de så allesammen:
Idag har jeg været hos Heidi Jensen sammen med Nille Hvidkjær, til en omgang scrap. Jeg havde dog valgt at tage noget stof med til flag. Jeg har nemlig fået en bestilling på 4x25 flag på en flagguirlande, som jeg skal have færdig til den 1. oktober. Jeg har fået 20 gjort færdig, så jeg må vist hellere til at sætte lidt fart på!

Tak for at I kiggede forbi. Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 27. august 2011

Gamle teknikker



Det er længe siden jeg har "leget" med Distress Inks og for nogle dage siden, var det atter tid. Jeg stemplede først med et baggrundsstempel fra Picturing the world, kaldet Notebook(det brunlige kort) og med baggrundstemplet Screen (det grønlige kort). Ovenpå har jeg brugt et andet stempel fra Picturing the world kaldet "Flourish 1" og i hjørnet er det en af de små tekststempler fra samlingen "Mini messages", som er helt genial at bruge på kort og andre projekter der kræver et lille stempel.

Distress farverne jeg har brugt er Rusty Hinge og Peeled paint. Ovenpå har jeg så sprøjtet med en mini mister, som havde Copper Perfect pearls og farven fra Rusty Hinge i sig. Det gav en rigtig fed effekt, men jeg havde lige glemt at jeg også havde stemplet med en Distress Ink ovenpå baggrundsstemplet, så det begyndte at flyde sammen. Det synes jeg dog ser ret godt ud, så jeg valgte at beholde det som det så ud. Blomsten ovenpå er fra Hero Arts og jeg har embosset den med hvid embossing pulver.

 Det var sjovt at få støvet de gamle teknikker af og til trods for, at jeg ofte har tænkt jeg skulle sælge nogle af mine produkter, da jeg ikke brugte dem så tit, så har jeg ombestemt mig igen!! De er nu ret fede at "lege" med ;-)
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 21. august 2011

What a hoot!!!!

Jeg er netop kommet hjem fra en skøn scrapdag hos Anja Thrysøe. Hun havde spurgt et par af os, som kommer til scrap hos hende om tirsdagen, om vi havde lyst til en scrapdag idag. Hun ville gerne have hjælp til at lave nogle layouts, kort eller andet, af de spændende nye materialer hun har fået hjem.

Vi har fået lavet nogle flotte layouts og kort, som jeg vil vise senere. De forskellige ting, vil hun så bruge, som udstilling på efterårets messer og conventions.

Blandt mange af de fede ting hun har fået hjem, er disse ugle stempler!! Hold da op, hvor er de altså bare søde og jeg har allerede fået dem brugt på et layout. Stemplerne er så nye, at hun endnu ikke har haft mulighed for at lægge dem i butikken. Jeg vil foreslå du holder øje med hendes butik, da der er rigtig fede ting på vej!!

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 20. august 2011

Brug af almindelige farveblyanter






Når jeg normalt farvelægger blomster, sker det med H2O farver eller Distress reinker. Jeg var en dag ifærd med at lede efter noget og faldt over mine gamle farveblyanter...den helt almindelige slags. Jeg tænkte, at dem måtte jeg vist hellere lige afprøve. Det blev til disse blomster, som jeg straks måtte lave til kort ;-). Baggrunden er et baggrundsstempel fra Picturing the world og kaldes screen. Blomsten og bladene er fra Hero Arts og de små swirls er fra Prima. De små tekststempler "Enjoy your day" er også fra Picturing the world og er rigtig gode til kort og mindre ting. Blandt andet kan de bruges sammen med den ovale punch, som mange af os sikkert har.

onsdag den 10. august 2011

Mini muffinskort

Jeg har atter lavet kort med muffins!!! Denne gang er det blevet nogle mini udgaver og jeg fik ideen, da jeg lagde mærke til en die, som Stine har. Det er den die her, som ellers kaldes Bananasplit. Jeg synes de små iskugler kunne bruges, som top til muffinsne og bunden har jeg selv lavet ved at se på mine muffinsstempler.

Jeg har brugt halvperler, som "kirsebær" på toppen og sørme om jeg ikke også lige fik sneget en borderpunch fra Fiskars ind også! Jeg er ret vild med denne borderpunch fra Fiskars, som kaldes Upper Crest eller nærmere kendt, som klammer i DK. Heldigvis for mig, har både Stine og Anja denne borderpunch, så den er tit på "ae-tur" hos mig... :-))))




Det lille tekststempel er fra Picturing the World og hører til et stempelsæt med....tja gæt engang...muffins ;-) Det ser ud til at stempelsættet er udsolgt lige nu, men Anja kan skaffe det hjem igen. Papiret er fra mine rester.

Kærlig hilsen Olivia


torsdag den 4. august 2011

Jeg ser lyserøde elefanter....

Ja, den er god nok ;-) Jeg ser lyserøde elefanter. Det er godt nok ikke pga alkohol, men blot pga familieforøgelse. Ja, altså ikke hos mig, men hos min venindes lillebror, som har gjort hende faster for anden gang. Denne gang til en lille nuttet pige og jeg har haft mulighed for at gå amok i lyserødt....hvad er så mere perfekt end lyserøde elefanter????





Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 2. august 2011

Lille sommerfugl...lille sommerfugl..fly fra blomst og til blomst...

Skulle nogen være i tvivl, så er jeg vild med dette sommerfuglestempel fra Hero Arts. Jeg har andre sommerfuglestempler, men dette er bare anderledes skønt ;-) Jeg har lavet nogle kort med sommerfuglen på og brugt nogle rester fra min restebunke af mønsterpapir. Yderst enkelt, men skønt at få brugt lidt af restebunken.


Muligvis kan du kende dette kort? Det er meget stærkt inspireret af Fru Sofie Hansen. Hun har en formidabel evne til at sammensætte farver, så man bliver i helt godt humør af det. Jeg har brugt den samme farvesammensætning i det pastelfarvede kort og nedenunder har jeg forsøgt mig med nogle andre farver. Jeg må bare sige, at hende Fru Hansen kan en ting eller to ;-)


Jeg ved at dette kort er vist før, dog dette har en lille ændring i og med, jeg har brugt mit nye labelstempel og punch sæt fra Stampin´ Up. Det er helt sikkert et stempelsæt, som kommer på ynglingslisten sammen med sommerfuglen. Meget alsidigt og kan kombineres med Orion Design stempler.


Rigtig dejlig sommerdag til jer alle. Kærlig hilsen Olivia

søndag den 24. juli 2011

Fødselsdagshilsner

Jeg forsøger altid på, at få sendt fødselsdagshilsner ud til alle de kære "fødselsdagsbørn" jeg kender. Det lykkes ofte, og her er to eksempler på fødselsdagskort. Det øverste kort er lavet med et tekststempel fra Hero Arts, som skriver Happy birthday. Blomsterne har jeg farvelagt med H2O og denne gang har jeg valgt IKKE at fokusere på skygger på blomsterne. Jeg synes det kunne være fint med et rigtig godt knald på farverne. I midten af blomsterne har jeg sat halvperler. Den heldige ejer af dette kort, er vores "database Queen" Sidsel, til hendes runde fødselsdag.


Kortet nedenunder er sendt til Aka fra fødselsdagsgruppen på Scrapsisters.dk Desværre kom kortet for sent til at hylde Anette på selve dagen, men mon ikke hun blev glad for min hilsen alligevel. Jeg hørte faktisk en beretning fra en veninde, der bestilte nogle sko i USA og 2 dage senere havde hun dem hos sig i DK....se det kunne Post DK lære noget af. Jeg går selv og venter på en indbydelse, som er sendt i forrige torsdags og idag skriver vi jo, som bekendt lørdag, så indtil nu har det været undervejs i 9 dage. Det er endda sendt indenfor bygrænsen og kun få km herfra. Det er sørme da morsomt!!!


Kærlig hilsen Olivia

mandag den 18. juli 2011

Søde luftballoner

For nylig var jeg på jagt efter noget helt specielt papir fra American Crafts, som havde luftballoner på. Jeg var så heldig, at der var en sød scrapper på Scrapsisters, som kunne hjælpe mig i min jagt og her er så resultatet. Jeg havde fået en idé og derfor skulle der bruges luftballoner. Det er ikke et kompliceret kort, men jeg synes det er rigtig sødt!

Baggrunden er et Hero Arts stempel, som hedder Clouds og den lille label i nederste hjørne er lavet med mit nye labelstempel og labelpunch sæt fra Stampin Up. Selve tekststemplet fra Picturing the world. Jeg regner med at finde på flere ideer, men lige nu arbejder jeg på, om jeg evt. kunne lave lidt større luftballoner, men dertil skal jeg vist bruge lidt hjælp fra Nille og hendes kære maskine Sille.

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 16. juli 2011

Venner, som deler....


Jeg er ret vild med engelske tekststempler og dette er nok en af mine ynglinge. Jeg har brugt et Hero Art stempel "Friend definition", som baggrund og blomster stempler til forgrunden. Enkelt kort med et stort budskab ;-)

Jeg har haft gang i en hel masse scrap i den sidste tid, men det er ikke endt ud i noget endeligt håndgribeligt, som jeg kan vise jer ;-)

Jeg har såmænd været igang med en database. Hvad for en "fisk" spørger I sikkert nu? ...hi hi hi...tjo det er såmænd en hjemmeside, hvor jeg sammen med Sidsel (som fik ideen til databasen - GENIALT Sidsel!!!) Stine, Lise og Anja Thrysøe er ved at lægge billeder ind af alle vore scrapsager. Det drejer sig om punches, borderpunches, stempler, dies, litteratur og diverse værktøj.

Når alle billederne er lagt ind, kan vi logge os på siden og se hvad vi hver især har og kan på den måde låne af hinanden. Det lyder jo ret enkelt og ligetil. Det er det jo sådan set også, men HOLD DA OP, hvor har vi mange ting tilsammen!!!! Jeg har brugt rigtig rigtig mange timer på det, men jeg ved at vi alle glæder os til, at se vores samling af scrap og ikke mindst låne af hinanden.

En anden god ting ved databasen (som vist snart skal have et nyt og mere spændende navn)er,  at vi kan gå på jagt efter lige den punch eller det stempel, vi har brug for...INDEN vi går ud og køber det til vores i forvejen, store scrap samling. Det kunne jo være at vi kunne mindske antallet af kroner vi bruger på scrap. Jeg har lovet at ordne Stine og Anjas billeder og mangler kun Anjas ;-) Jeg har da også allerede udset mig ting, som jeg bare må låne.......  

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 2. juli 2011

Kort


Jeg har lavet dette kort af meget sarte farver papir og så vidt jeg husker er det hele fra Graphic 45. Den stickers, som er på kortet er fra et ark stickers, jeg har fået i gave. Den lyserøde "dims" med en is på er faktisk en brad. Jeg har købt den hos Multiscrap.
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 26. juni 2011

Picnic kurve til værtindegaver

Jeg har lige holdt en lille pause i kort produktionen, da jeg havde lyst til at lave en picnickurv. Det blev så til to af slagsen. Jeg synes de er rigtig søde og meget velegnede til værtindegaver, til en grill aften hos venner.

 Jeg har fundet ideen her, men der er lidt vrøvl med målene, så husk at se dig for, hvis du skulle få lyst til at lave en med de samme mål.

Jeg synes altid det er sjovt at lave andet end kort eller LO, men det er ikke så tit jeg får det gjort. Jeg har tit haft et ønske om, at der skulle være æsker, poser og lign. i "gemmeren", så jeg havde noget at bruge til værtindegaver m.m. Jeg glemmer nemlig altid at lave noget, når invitationerne kommer og så ender jeg alligevel med at købe noget, som andre har lavet!! Det er jo fjollet!!! Jeg har altid været imponeret over én, som Anne Thormose, som altid fik lavet værtindegaver og andre smågaver til gæster. Måske lykkes det også for mig en dags tid :-)
Kærlig hilsen Olivia

Er du god til at lave værtindegaver?

torsdag den 23. juni 2011

Blomster og sommerfugle

Udover cupcakes/muffins, så er jeg rigtig glad for sommerfuglen her, som er fra Hero Arts. Her har jeg kombineret den med aftryk af en blomst fra Hero Arts. Enkelt og lige til.

Samme kort, blot i en grøn udgave.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 20. juni 2011

Kort til veninden

Jeg indrømmer at jeg ikke ligefrem er et geni, når det gælder om tekniske ting, men jeg troede jeg havde en lille smule styr på det med at ordne billeder til at lægge på bloggen. Da det imidlertid ikke lykkedes mig at installere mit kameratilbehør på min nye bærbare pc, så var jeg på tynd is. Jeg har prøvet flere gange at overføre billeder til pc´en, men uden held.....troede jeg! hi hi hi hi....jeg har slet ikke lyst til at skrive, hvad jeg opdagede idag, men lad mig blot sige, at det til tider kan være en hjælp at se sig lidt omkring på sådan en tingest her :-) Piiiinligt ;-)
 Nu kan jeg så endelig ligge lidt på min blog og jeg synes I skal have lov til at se disse kort. Måske har I opdaget det, men enkle kort er altså bare helt hot hos mig for tiden. På disse kort har jeg brugt et ginestempel fra Pictoring the world og jeg ikke også har brugt noget rosenbånd, som Anja også har i butikken. Denne mørkerøde har hun dog ikke på lager lige pt, men der er andre flotte farver.
Udover at have brugt et ginestempel på dette kort, så er baggrunden også fra Picturing the world. Stemplet hedder Screen og er et at de fede baggrundsstempler Anja har i butikken. Jeg er nu også ganske vild med dette gine stempel og jeg bliver altså nødt til at juble lidt!! Jeg har været på Impression Obsessions hjemmeside og faldt over dette stempel. Jeg foreslog Anja, at hun skulle tage det hjem og sørme om hun ikke gjorde det!!! Det var bare så dejligt, at man af og til kan få sine ønsker opfyldt. ;-)
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 28. maj 2011

Små heros ;-)

I forbindelse med, at jeg lavede en del aftryk af "Clouds" stemplet fra Hero Arts, var der nogle mindre rester i overskud. Jeg fandt på ideen om at lave mindre kort. Disse kort er ca. 10x10cm og ganske geniale, som et lille kort til en gave. Jeg synes ofte jeg mangler et kort med plads til en lille hilsen, som kan ligge sammen med en gave eller værtindegave. 

Sommerfuglen og blomsten er også fra Hero Arts og ligeså er tekststemplerne. Kærlig hilsen Olivia