søndag den 21. februar 2010

Fra gammel stil til ny stil ;-)


Dem, som kender min scrap stil (hvis man kan kalde den en stil..hi hi..) ved jo, at den var/er fyldt med primære farver og meget enkelt med pynt og detaljer. Mine tidligere layouts minder en del om dette: "Sand glæde" er et layout, som jeg har lavet for rigtig længe siden og efter jeg havde lavet det, holdte jeg en rigtig lang pause og havde slet ikke lyst til at lave layouts. Jeg tror bare jeg var kommet til et punkt, hvor jeg havde lyst til det skulle ske noget nyt...men kunne ikke lige se, hvorledes mine layouts skulle være "nye"???
Jeg kastede mig over kortmageriet og nye materialer. Ikke mindst nærstuderede jeg alle de flotte layouts, som I alle har vist frem. Stille og roligt, kom lysten til at lave layouts frem igen og det første layout i en lidt nyere stil blev dette:

Jeg blev bidt af den mere vintage agtige stil og er ret sikker på, at det skal være det nye, som jeg skal udforske. Der findes så mange fantastiske materialer og pynt, så det kan næsten være svært at vælge. Det er nok den største udfordring. Jeg glæder mig dog til at komme rigtig igang ;-) Det tidligere indlæg ("Sej gut") viser så, hvorledes jeg, på dette tidlige stadige viser min udgave af vintage stilen :-)

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 20. februar 2010

Ny stil

Jeg har længe haft ønske om at skifte en smule stilretning, hvad angår mine layouts. Jeg har, som de feste nok har opdaget, været vild med den lidt mere vintage-agtige stil i noget tid. Dog har jeg ikke rigtig haft mod på at lave et LO, som gik i den retning. Jeg synes det var svært og det er det sådan set stadig, men her er mit hidtil bedste forsøg.
LO´et er lavet på en orange bagside, som er ridset i kanten og sværtet med Ranger Ink. Jeg fandt den lille kæde imellem min mors knapper (godt at kende én, som elsker dims så meget som jeg!!!) og bandt noget metalpynt fra Tim Holtz. Jeg har syet rundt i kanten med scrappers floss. Ved tekstens bund har jeg brugt en punch fra Stampin´Up til at lave mønsteret, som minder om, at jeg har revet papiret ud af en blok. Det bliver endda med en rigtig god effekt, hvis jeg krøller det lidt og farver det med sværte.
Jeg har brugt Sticklers til ekstra pynt og Magic Mesh med tern og huller, som bund under overskriften. Overskriften er chipboards jeg har malet orange. Stjernerne er fra QK og den aflange scallop border er fra Orion Design. Sikkerhedsnålen er fra Tim Holtz. Billederne er slebet med sandpapir i kanterne. Det, som jeg synes er det bedste ved denne stil er, at man hele tiden finder nye, små detaljer når man sidder og kigger på layoutet. Desværre er det ikke helt det samme at se det på nettet, men jeg håber alligevel du kan ane dem ;-)
Jeg er rigtig glad for resultatet og familien har set layoutet i dag...og de var ganske begejstrede også...så det bliver nok til lidt mere af den slags ;-)
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 13. februar 2010

Advents udfordring fra Yvonne




Jeg fik en opskrift på en æske, sammen med noget stift karton, så jeg kunne lave Yvonnes udfordring. Jeg må sige at jeg ææælsker at lave disse æsker, (især når de kan få de søde små "fødder" på) men jeg har ikke så mange ideer til, hvornår jeg skal bruge dem....kunne måske begynde at give gaver lidt oftere ;-) Jeg synes det blev vellykket, men er stadig lidt i tvivl om farverne jeg valgte...de er næsten for "sammenhængende"... Håber dog Yvonne kan godkende den alligevel ;-)
Kærlig hilsen Olivia

Adventsudfordring fra Kirsten Gro



"Lav et omslag til denne blok. Frit slag med hvordan den laves og pyntes. Men den skal kunne holde til daglig brug i en taske". Således lød udfordringen fra Kirsten Gro. Jeg fik lavet selve omslaget, men kunne ikke rigtig finde frem til, hvad jeg ellers skulle gøre. Det gik jo ikke med en masse pynt, da det jo højst sandsynligt ville falde af i den taske, som den skulle ligge i. Desuden har jeg ikke den kære Zutter maskine, så nu satser jeg på at 2 ringe kan klare det...og ikke mindst at Kirsten godkender min udførelse af udfordringen ;-)
Kærlig hilsen Olivia


Adventudfordring fra Susanne


Dette kort er en udfordring, som jeg har fået af Susanne. Billedet viser det vist ikke så tydeligt, men det skal foldes lidt specielt. Jeg havde ikke de store ideer til, hvorledes jeg skulle pynte det, så det blev lidt enkelt i friske farver. Det hjalp nu heller ikke på kreativiteten, at jeg skar papiret forkert 2 gange!!! Og skabelonen er altså temmelig nem!! Nå, jeg kan ikke vinde hver gang ;-)
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 3. februar 2010

Memories.....

Et kort, hvor jeg igen har leget med Ranger Ink Pads. Jeg er egentlig godt tilfreds med kortet, som helhed, men jeg må sige at jeg vist gik lidt galt med at blande den lyserøde og lilla farve. Den lyserøde gør det hele lidt mere fersk og passer ikke rigtig. Heldigvis kan jeg jo bare "lege" videre og finde på andre farvekombinationer ;-)
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 30. januar 2010

"The essence of me" (del 2)







For rigtig lang tid siden viste jeg nogle 30x30 sider, som skulle være baggrund for en overraskelse. Øhh...ja så var det så lige at jeg ikke fik vist jer, hvad overraskelsen endte ud i ;-) !!!! Se på dette link og gå efter overskriften "the essence of me"(del 1)
Overraskelse var to sider, som skulle i Kirsten Gros "venindebog". Kirsten havde for længe siden spurgt om jeg ville lave en, måske to sider til hendes venindebog, hvor jeg skulle svare på omkring 20-30 spørgsmål om mig selv. Særligt omkring min ungdom og drømme for fremtiden. Meget lignende de venindebøger, som vi udfyldte, da jeg var barm. Jeg tænkte længe (læs: RIGTIG LÆNGE)over, hvorledes jeg kunne løse den idé. Jeg synes det var super svært, da jeg havde forskellige krav til de færdige sider. Jeg skulle finde en løsning, hvor jeg kunne gemme alle de svar jeg gav, et eller andet sted i layoutet. Det skulle ikke være muligt, blot ved at se på LO´et, og så få svaret med det samme. Der måtte gerne være lidt "mystik" over det :-)
Lige pludselig fandt jeg løsningen og gik igang. Her er så resultatet.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 29. januar 2010

Dette kort fik jeg lavet da jeg var til Friskolescrap for et par uger siden. Jeg havde lige anskaffet mig nogle baggrundsstempler fra Tim Holtz og de skulle afprøves ;-)...og så skulle jeg jo også lige finde en anledning til at bruge en af mine nye charms...
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 28. januar 2010

En rose er en rose er en rose.....



Der findes SÅ mange forskellige muligheder for at lave sin egen pynt og jeg vil SÅ gerne prøve dem alle....men jeg bruger vist mere tid på at finde ideerne, fremfor at få dem afprøvet. Nu er det imidlertid lykkedes mig at få lavet nogle roser. (ja, jeg synes det ligner roser) Det er retropunchen jeg har brugt i 3 forskellige størrelser og sat dem sammen med en brad. Derefter har jeg brugt en mini mister til at sprøjte vand på kartonblomsterne og når lagene var tilpas våde, formede jeg dem, som jeg ønskede. Det er super nemt og flot pynt at lave til sine LO´er og kort.
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 27. januar 2010

Adventsudfordring fra Anne




Nu er det vist ved at være tid, til endnu et indlæg. Jeg har ikke rigtig fået vist billeder herinde, men det er sørme ikke fordi, jeg ikke har været kreativ.! Jeg har dog ikke haft nogle færdige produkter og vise frem, før nu, men jeg har "leget" med forskellige materialer og teknikker. Måske kan jeg vise billeder af det ved en senere lejlighed.
Disse billeder er dog af den adventsudfordring, som Anne har gives os i vores scrappakkekalender. (Vi er jo 5 scrappere, som giver hinanden en julepakkekalender med scrapting og udover de 24 pakker, så har vi hver fundet frem til en udfordring, som afsløres på advendtssøndag og den 5. udfordring bliver afsløret d. 24 dec. Alle 5 udfordringer skal laves til vores første scrapdag i februar).
Det er tilladt at tage billeder af udfordringerne og vise det på ens blog, idet der blot skal være et bevis for at man har lavet dem.
Annes udfordring var en hvid rund æske, som jeg har malet og pyntet. Jeg har pyntet den med blomster, foto fra en vintage side med ældre fotos, en blomst malet med alkoholink og stickles i kanten rundt. Jeg har brugt kobberfarvet sticklers i kanten af æsken og på siden og lidt organzabånd på æsken og i siden. Det hvide organzabånd er lukket med en brad, som ligner en diamant. Den er ikke blevet så vellykket, som jeg havde håbet, men det var svært at få den brad til at se ordentlig ud!!
Nu er jeg så klar med én udfordring...så mangler jeg bare de sidste 4!!!
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 10. januar 2010

Julefrokost med mine kjære scrap veninder ;-)

Her ser du Anne. Anne er en knag til at finde mandlen og har været lidt for heldig de sidste julefrokoster vi har afholdt. Det har betydet at kære Anne er blevet....tjaa...skal vi kalde det en lille smule "kæp-høj" og mere end almindelig sikker på, at hun også ville vinde denne gang. Man aner det i hendes selvsikre smil, da hun ser de store mandelgaver (Ja, vi har to mandelgaver....vi er jo hele 5 personer, som skal dele!!!)
Her ser du så Susanne og mig....de rigtige vindere af de 2 mandelgaver, som Yvonne havde købt!! Jubii!!! Det lykkedes at bryde Annes vinder rutine. Anne er vist stadig af den overbevisning, at der er sket en fejl ;-)

Denne julefrokost havde selvfølgelig en masse gaver ( 33 stk), som der skulle spilles om. Helt, som vanligt ved sådan et spil, er der en gave som er mere populær end andre. Denne gang er det Kirsten Gro, som er faldet over en mindre pakke. Og ja...hun sidder og aer den og sørger for at den har det godt. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at få pakken til sidst, men måtte sande at den endte hos Kirsten. Det ville jo nok også bliver noget af et drama, hvis hun ikke endte med at vinde den...hi hi hi....
Det sidste billede er taget lige inden vi går igang med at slå med terningen. Anne og Kirsten mente de skulle bygge en bro af pakker! Det var sørme med at holde på hat og briller. Det tårn blev højt!!
Tak for en dejlig aften kjære scrapveninder!!
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 31. december 2009

GODT NYTÅR



Så er der ikke mange timer til vi kan tage hul på et nyt år og denne gang skal vi endda skrive 2010! Med fare for at lyde, som en gammel pensionist der tænker og forgangne tider, så må jeg sige, at jeg ikke fatter hvor tiden bliver af...hi hihi...
Jeg har haft et turbulent år og håber på mere ro på i 2010. Når jeg dog ser på mine ønsker og planer for det næste år, så kommer det nok ikke til at ske ;-) Jeg er dog sikker på at 2010 vil bringe nyt og godt med sig.
Hvis jeg ser tilbage på det scrapmæssige jeg har beskæftiget mig med, så vil 2009 nok mest være året, hvor jeg startede med at lege med Tim Holtz/Ranger produkter. Jeg er jo af den overbevisning at man, som scrapper, går igennem en udvikling i sin "scrap karriere". Det gør jeg ihvertfald, og nu er min tid til udforskning af andre materialer, kommet. Jeg har endelig fået modet til at kaste mig over en lidt mere vintage-stil, og jeg glæder mig til at prøve flere ting af og endnu flere materialer. Jeg kan dog godt mærke, at jeg meget let falder tilbage på det kendte og trygge, men jeg håber at blive mere tryg ved vintage stilen, da jeg synes det er en stil, som passer mig bedst.
På disse billeder jeg viser her, ser I de "bordkort", som jeg har lavet til vores nytårsaften. Da det ikke skulle være traditionelle bordkort, er det tanken, at disse kort blot skal ligge på den enkeltes plads og pynte. Dugen, som bordet bliver dækket med, er mørk lilla og en del af den anden pynt på bordet, er guld/sølv og lilla. Jeg er sikker på det nok skal blive en super flot bord.
Til slut vil jer ønske jer et rigtigt godt nytår og jeg ser frem til at se mere til jer i 2010.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 25. december 2009

En lille ekstra julegave


Jeg var hjemme ved mine forældre juleaften og efter alle de traditionelle gøremål, var der tid til at min mor og jeg kunne snakke kreative projekter.
Jeg fik valgt det motiv, som hun skal brodere på det juletræstæppe, som hun har planer om at lave til mig. Derudover fandt hun forskellige ting fra gemmeren og der var blandt andet disse blondebånd imellem. Jeg synes de er super flotte og glæder mig til at se, hvad jeg kan få dem brugt til.
Desuden havde hun en kæmpe pose med knapper i alle størrelser, farver og materialer. Jeg nåede ikke at se dem alle igennem, da jeg pludselig fik kørelejlighed hjem, men jeg skal helt sikkert kigge nærmere på dem! Jeg ÆÆÆÆLSKER altså bare knapper!!
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 24. december 2009

24 december

Meget passende var årets sidste pakke på pakkekalenderen, noget bling bling ;-) Jeg har nydt at have pakkekalender i år, men næste år skal jeg nok forsøge at holde mig lidt mere i skindet..... og ikke pakke mere end en pakke op om dagen...hi hi hi...
Jeg startede med at lave et indlæg hver dag og med et par enkelte undtagelse, så er det også lykkes hver dag. Det var et forsøg på at komme lidt mere i julehumør. Det er ikke helt lykkes, men heldigvis er julen ikke forbi endnu og jeg ser frem til dagene mellem jul og nytår, hvor jeg bare skal scrappe og slappe af. Ikke noget med at sy flag!!
Rigtig glædelig jul og et godt nytår til jer, som kigger forbi og er søde og ligge en besked i ny og næ.
Julehilsner fra Olivia

onsdag den 23. december 2009

Jubiii!!!! Så skal der flages




Her er de så! 100 stks flag, som er monteret på et groft stykke reb. Hver flagguirlande har 25 flag på og der er 4 guirlander ialt. Jeg SKULLE være færdig med dem alle idag og derfor måtte jeg ofre en del af min nattesøvn, for at blive færdig. Jeg gik i seng kl. 4 i morges og stod op igen kl. 9, hvorefter jeg fik ordnet det sidste og jeg var endelig færdig kl. 13.10 og jeg skulle aflevere dem kl. 13.45. Det kan man da kalde heldigt, at jeg nåede det. Jeg er godt tilfreds med resultatet og ikke mindst de engelske flag er vellykket. Jeg har lavet flag i hvide/beige farver med et rødt kryds, som skal give sig ud for det engelske flag. Peter, som har bestilt guirlanderne er gift med en englænder, så det var således han ønskede dem. Jeg er også ret sikker på, at der ikke findes andre lignende flagguirlander andre steder ;-)
Kærlig hilsen Olivia