onsdag den 18. september 2013

Lidt mere efterår

Jeg har endnu engang præsteret et efterårs kort og denne gang skal kortet bruges til to udfordringer:

JustRite Friday Challenge #105 - Autumn Splendor

Jeg har brugt nogle stempler fra Just Rite og det sæt jeg har brugt hedder: Live, love, laugh Vintage Labels two. Der findes også et sæt dies til, som jeg har lånt af Jeannette, men de skal helt sikkert på ønskelisten!! Det ser altså bare rigtig godt ud, når de er skåret ud, da det giver en hel speciel kant. Papiret er fra MME og blokken hedder "Sunshine"....jeg satser på det er efterårssolen :-) Desuden har jeg brugt en udstandset guldramme, nogle orange roser, en die fra Joy og lidt halvperler og bling.

Tak for alle jer, som tager jer tid til at skrive en kommentar til mine indlæg. Jeg er glad hver eneste én :-)
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 16. september 2013

Kort med efterårsfarver

Jeg har prøvet at lave et kort med efterårs tema til Just Rite udfordringen, men det har voldt mig lidt problemer. Det første forsøg mindede mere om et julekort end et efterårs kort. Jeg gav dog ikke op og kom frem til dette kort, som jeg er noget mere tilfreds med end det først ;-)

Jeg deltager derfor i udfordringen hos Just Rite, så kryds endelig fingre for mig ;-)

Kærlig hilsen Olivia

søndag den 15. september 2013

En lille giraf

En lille niece fylder 1 år og jeg fik lavet et kort med hendes ynglings "bamse" på. Jeg fandt ideen på pinterest, men kan desværre ikke lige finde ideen. Jeg har lavet giraffen ved hjælp af Silhouetten. 
 Kortet er ca. 14x18cm, så det passer i en A5 kuvert. Heldigvis har jeg købt nogle pæne kuverter, som lukker i et V på bagsiden og ikke de der grimme kontoragtige nogen.
 Således ser kortet ud indeni.
....og dette er bagsiden.

Jeg har fået smag for at deltage i diverse kort udfordringer rundt omkring, og det er sjovt indtil videre. Jeg har lige færdiggjort et kort til en udfordring hos Just Rite, hvor man skal lave et efterårs projekt. Jeg skal da ellers lige love for, at det driller!! Hold da op, hvor er det irriterende når man ikke kan "knække nøden". Jeg har forsøgt at gemme kortet til næste dag, men det har ikke hjulpet. Nu har jeg imidlertid lavet det færdigt og måske vil jeg bruge det i konkurrencen...måske ikke. Jeg håber stadig på at jeg lige pludselig "ser lyset" og får en genial idé.  Har I nogensinde prøvet noget, ala dette?

Kærlig hilsen Olivia

fredag den 13. september 2013

Farverigt kort

Jeg bruger ikke særlig ofte gul og orange på mine kort, men jeg gør lige en undtagelse denne gang. Jeg har nemlig fundet nogle overraskelser, som jeg gerne vil deltage i. Det er faktisk ret sjovt, så hvis du ikke har prøvet det før, skulle du tage at gøre det.
Jeg deltager i følgende udfordringer: 
Card and scrap: Brug dies
Sketchy Colors:Brug farverne gul, hvid og aprikos.
Cheery Lynn Designs: All about texture.
Wild Orchid Challenge: Add a die cut

Jeg har ganske enkelt været rundt på forskellige udfordringsblog og fundet nogle, som jeg kunne kombinere på et kort og så var det ellers bare igang. Når det så er sagt, så må jeg jo indrømme at jeg havde mere end almindelig krise, i vores ugentlige scrapklub. Jeg havde ellers pakket min store trolly og havde en masse guf med, men der skete INGENTING da jeg skulle igang.
 Jeg fik skåret papiret ud og ordnet den del med embossingfolderen Tied together, som sidder forneden. Jeg kunne dog slet ikke finde ud af lave kortet, så det så godt ud. Her var det så jeg "ringede til en ven"...hi hi hi...
Jeg er jo så heldig at være i scrapklub med Glitter Gitte (ja, det hedder hun altså i vores lille gruppe...hi hi). Hun flyttede lige rundt på et par detaljer og kom med et par forslag og så var jeg ude af min scrap krise!! Tusind tak Gitte!! Dejligt med gode og inspirerende scrap veninder ;-)
Tak for I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 9. september 2013

Gaver i forbindelse med blog fødselsdag

Da min blog fyldte 5 år i juli måned, lavede jeg en lille udfordring som gik ud på at I skulle sende mig/min blog et fødselsdagskort. Til trods for at fristen først udløb d. 17 august, så kan jeg forstå at mange ikke nåede at være med. Det er jo en skam, men måske laver jeg noget en anden gang ;-) Jeg modtog 3 kort og da det jo ikke er helt så mange, som jeg egentlig troede, så valgte jeg at sende en lille gave til dem alle 3.
 Jeg havde fundet lidt forskelligt scrapguf og jeg valgte ganske enkelt at sende det samme, til dem alle 3. Jeg er klar over, at det måske giver nogle ret så store udfordringer for dem, men det synes jeg kun er lidt sjovt. Måske kan det give lidt ny inspiration til dem....og måske kan jeg "lifte" et par ideer ;-) Det var nogle store (16mm) halvperler, en pose guld halvperler, 2 forskellige slags bling bling bånd, en rulle glittertape, en cameo, nogle resin blomster, facetslebne pyntesten og lidt kapsler, men jeg har kørt flade i min Big Shot.
 Nå, ja så har jeg selvfølgelig også lavet nogle af mine stickpins. Jeg valgte at de skulle have hver deres farve og jeg håber jeg har valgt rigtigt??



De forskellige stickpins kom i små æsker/holdere, så der var lidt styr på dem.  Jeg har hørt at alle har modtaget deres pakke og det lød til, at gaverne faldt i god jord....til trods for at det kunne blive udfordrende ;-) Så mange tak til Gitte, Bente og Karina for at I deltog i min lille leg. Jeg vil holde øje med, hvordan I får brugt gaven ;-)
Kærlig hilsen Olivia 

tirsdag den 3. september 2013

Anjas fødselsdag

Anja i kortgruppe 1 på Scrapsisters, havde fødselsdag i august og jeg sendte dette kort til hende. Kortet lavede jeg da jeg var til Scrap i Billund. Faktisk var det kort, det eneste jeg fik lavet den dag ;-) hi hi hi... Ja, der skulle jo også snakkes og hygges ;-)
Jeg har brugt papir fra Maja Design kaldet Sofiero. Det er bare så sødt og romantisk...lige mig!  I midten har jeg sat en floral oval diecut fra Spellbinders og derpå har jeg brugt et par dies fra Memory Box. De hedder henholdsvis Fresh Foliage og Bella Bouquet
Ovenpå har jeg sat en lyserød cirkel, som er embosset med et stempel fra Just Rite. I hver side har jeg sat en 16mm halvperle. Desuden har jeg pyntet med roser fra WOC og et udklip fra en chickenwire die, som jeg har lånt. Det lille udklip er...selvfølgelig...i glitterkarton.

Tak for alle de dejlige kommentarer I skriver til mig
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 29. august 2013

Blog fødselsdag

Den 17. juli lavede jeg en lille konkurrence i forbindelse med min blogs 5 års fødselsdag. Konkurrencen gik ud på at I skulle sende et hjemmelavet kort med posten og så ville jeg trække en vinder af en lille scrapgave. 

Fristen er udløb allerede d. 17 august og jeg fik 3 kort med posten. Jeg må indrømme jeg troede, at deltager antallet ville være større, men jeg tror der stadig har hersket sommer og sol i de kreative hjem ;-) 

Her er de tre flotte kort jeg har modtaget:
Gitte har sendt mig dette flotte kort.
 Hun har desuden gjort en masse ud af siderne indeni kortet.
 Bente har sendt mig dette kort, hvor hun har brugt den flotte pink neon farve til den ene ramme.
 Karina har sendt mig dette flotte kort. 
Karina er rigtig dygtig til CAS kort og jeg er bare så imponeret over, hvor elegante de altid ser ud.

Det eneste der mangler nu, er den gave som den heldige vinder skal modtage. Det var jo oprindelig meningen, at jeg skulle trække en vinder blandt de kort jeg modtog. Jeg har dog ændret lidt på reglerne. Idet der "kun" er 3 deltagere i konkurrencen, vil jeg sende en gave til dem alle 3. Så kære Karina, Bente og Gitte.... send mig lige en mail med jeres adresser, så jeg kan få sendt lidt scrapguf til jer, så snart jeg er klar med gaverne. Jeg har travlt med diverse opgaver i disse dage, men heldigvis er disse 3 scrappere søde og ikke mindst tålmodige ;-)
Jeg skal da ellers også lige love for, at der atter er travlhed i blogverdenen!! I løbet af sommeren har jeg indhentet alle de indlæg, som manglede kommentarer fra mig og jeg var SÅ glad for at være "up to date". Og hvad sker der så lige??? I kommer alle friske og energifyldte tilbage fra ferie og nu er jeg atter håbløst bagud med min blog rundfart og kommentarer!! Men fortvivl ikke....jeg kommer snart forbi ;-) Jeg vil jo også gerne glæde jer med en lille hilsen, som I altid glæder mig med jeres søde hilsner og kommentarer. Tusinde tak for dem......jeg værdsætter hver og én!!

Kærlig hilsen Olivia

mandag den 26. august 2013

Donna kort

Da jeg var til scrap i Billund i lørdags, fortalte Karin at hun glædede sig til at se flere Donna kort på min blog. Så nu må jeg da vist hellere finde nogle flere frem fra lageret, som blot ligger og venter på at komme et smut på bloggen ;-) 
 Denne gang er det sutteflasken I skal se. Jeg gik vist lidt amok i antallet af dem, men de er så nemme at gå igang med og hurtigt færdige. Ikke mindst skal der ikke meget til, før de bliver super søde.
 Jeg prøvede også om jeg kunne lave et kort til tvillinger, da jeg havde set det et eller andet sted og var vild med ideen. 
 Pynten på sutteflaskerne er mest udstandsninger fra QK, men også blomster, sommerfugle og enkelte tekststempler.







Her er 9 forskellige sutteflasker, så det samlede antal Donna kort jeg nu er oppe på er 76 kort ialt.......men flere er på vej ;-)
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 18. august 2013

Box med gave.

Nu sker det endeligt! Jeg har besluttet mig for at deltage i en udfordring på nettet og jeg deltager i  udfordringen hos Just Rite.

JustRite Friday Challenge #103 - Things With Wings

Jeg er flere gange blevet opfordret af Gitte, at jeg skulle tage og deltage i en udfordring og nu har jeg fået samlet modet til det. Så husk lige at krydse fingre for mig, ikk´?
Jeg har lavet denne box, som en veninde skulle bruge til en 50 års fødselsdag hun skulle til igår. 
 Jeg har brugt målene fra en æske, som jeg har fundet HER.  Æsken er lavet af kraft karton og papir fra MME. Jeg har desuden brugt nogle stempler fra Just Rite, fra arket "Forever friends".
 Den tyrkise blomst er lavet med en die fra Tim Holtz/Sizzix, derefter er den sprayet med lim og derpå er der drysset glitter på. Ideen dertil har jeg fundet hos Susanne.
 Sommerfuglen er skåret ud på Silhouetten i et stykker overlay. Jeg har lavet en stickpin i guld farver, af perler, som jeg har købt på Tine salgsblog.
Den tyrkise blad die er en af de nyindkøbte dies jeg har fået. Den er super anvendelige og her har jeg lavet den i tyrkis glitterkarton fra Doodlebug. 
Gavekortet er foldet sammen og lagt i et stykker MME papir, som blev lukket med et stykke velcro.
Gavekortet var et udprintet ark fra spa stedet Vejle Fjord. Jeg havde sat et stykke guld glitter tape over prisen på opholdet, så modtageren ikke kunne gætte den. 

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 13. august 2013

Kasse til kort

Jeg har længe haft lyst til at lave noget opbevaring til mine kort, som var lidt pænere end den skoæske de ligger i nu. Så fandt jeg denne æske på Pinterest og den skulle afprøves. Den første udgave var den blålige, som I ser nedenfor. Den har nogle små skønhedsfejl, men kasse nr. 2 ( den lyserøde) er lykkedes noget bedre.

Jeg har valgt at de skal være temmelig enkle i udseendet, da de jo ikke skal tage opmærksomheden fra kortene ;-)
Jeg er temmelig tilfreds med dem og jeg tror ikke det bliver sidste gang, jeg skal lave sådanne æsker. De har en størrelse, der gør det muligt at opbevare sine 6x6" blokke i. 
Har I tænkt på at det er ved at være sidste udkald for at være med i min lille fødselsdagskort lodtrækning her på bloggen??? Sidste frist for at dit kort bliver taget i betragtning er på lørdag d. 17 august. Jeg er i fuld gang med at lave en lille gave til den heldige vinder.

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia 

lørdag den 10. august 2013

Sav...måske til farmand?

Jeg synes det lige er tid til at vise endnu en omgang Donna kort og denne gang er det saven, jeg har lavet. Jeg lavede en lille håndfuld i anledning af fars dag i juni. Jeg er ikke tilfreds med den måde jeg har pyntet dem på, da det ser lidt fjollet ud, tingene er så spredt. Da jeg skulle pynte saven, var jeg vist ikke opmærksom nok på det look, spredt pynt ville give. Nå, men mon ikke jeg husker det til næste gang?



Med disse 4 kort er det samlede antal på den sidste omgang Donna kort på 67 kort. 

Jeg har været til åbent hus i forbindelse med PTWs nye lokaler og det ser rigtig godt ud!! Hun har fået en fin butik og når vi skal til scrapaften første gang, kommer vi til at sidde lige midt i butikken. Jeg håber dog ikke vi vil blive lige så mange, som der kom til åbent hus idag....for det var da helt vildt!! Der var scrappere overalt! Jeg håber Anja har fået talt, hvor mange vi var....det kunne være lidt sjovt at høre. Jeg fik da også hilst på flere af mine "helte" fra blog verdenen. Blandt andet havde Karina Beck havde nemlig fundet vej til Odense, og det var første gang vi  så hinanden IRL. Jeg synes altid det er en ekstra fed oplevelse og jeg bliver en lille smule "star strock"...hi hi... 
Endnu engang må jeg bare konstatere at vi har en fantastisk hobby. 
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 8. august 2013

Tied together....again...

Jeg har atter brugt min embossingfolder, som hedder "Tied together" og jeg er SÅ glad for at jeg har købt den. Jeg synes den kan bruges til mange forskellige look, men i første omgang vil jeg bruge den på denne måde. Det at bruge hvidt karton skal lige leves lidt ud, ikk´... :-)
Jeg har leget lidt med mine Spellbinders og Maja Design papir, som baggrundspapir. Det er jeg altså bare så vild med! 
I centrum af de hvide blade og roser har jeg sat en lyserød bling bling. Den stammer fra de hårnål, som jeg købte på Ebay. Jeg ææææælsker at bare at bruge bling bling ;-)

 Fra, at der har været lidt stille i min kalender med scrapaftaler, er der nu atter lidt mere fart over feltet og det er SÅ fantastisk. Jeg bliver gang på gang forbløffet over, hvor fedt det er at mødes med ligesindede og scrappe...og skrappe ;-) Vi har altså en FED hobby. Idag har jeg været sammen med Jill. Vi var til te og nybagt brød hos min veninde i Ringe, som havde fundet nogle bøger med noder, som Jill skulle bruge. Det er godt at jeg sådan kan få hele venskabskredsen til at lede efter scrapguf til os ;-) Tirsdag havde Jeannette åbnet sit hjem og ikke mindst stue, så vi var en 9 scrappere fra Picturing the worlds scrapclub, der kunne mødes. Det er sørme godt at sommerferien hos PTW er slut på tirsdag. Huske der er åbent hus i PTW´s nye butik på lørdag!! Jeg glæder mig rigtig meget til at se de nye lokaler.
Jeg var dog også til scrapdag i fredags, men jeg fik ikke scrappet noget. Det er ikke fordi jeg ikke har prøvet det før, må jeg med skam fortælle. Denne gang skyldes det dog at jeg brugte tiden på at bestille flere embossingfolders, som denne. Det er godt at man sådan kan være flere, som kan deles om shippingpriserne ;-)...nå ja, så røg der også lige lidt Memory Box dies i indkøbskurven. Det er farligt sådan at gå på shoppingtur i USA ;-)
Nå, ikke mere skriveri herfra. Jeg håber I også nyder vores dejlige hobby derude i den dejlige danske sommer, sammen  med andre scrappere. Er du ikke i en scrapgruppe, så kan det anbefales på det varmeste!!

Kærlig hilsen Olivia 

lørdag den 3. august 2013

CAS og halvperler

For et par uger siden, fik jeg lige lyst til at lege lidt med at lave CAS cards. Her er et par af resultaterne.

 Blomsten er fra Impression Obsession og tekstemplet har jeg anskaffet mig i USA (af mærket "Stampabilities" CR1111, Friends were flowers)
Igår var jeg til scrapdag hos Jill, sammen med en håndfuld andre scrappere. Det var en hel fantastisk dag og vi havde det SÅ sjovt og hyggeligt. Til trods for at det var hedt, som bare pokker, hjalp 2 blæsere og en masse åbne vinduer og døre, igennem den "lune" dag. Jeg havde modtaget en pakke fra WOC (afgivet fælles ordre på halvperler til halvpris) og brugte noget af tiden på at fordele halvperler imellem os. Jeg tror dog at Jill, selv ville beholde hele stakken ;-)...og den var jo også kun på sølle 4 kg med halvperler ;-)
 Kærlig hilsen Olivia 

onsdag den 31. juli 2013

Donna bodystocking

Her er nogle af de bodystockings jeg har lavet fra en Donna skabelon
 Jeg har ikke kommet så meget pynt på disse kort, da jeg synes de så søde i sig selv.
 Jeg har brugt forskellige udstandsninger fra mine egne og et par lånte QK dies. 
 Her har jeg brugt et par blomster, som jeg har fået af Jytte. Jeg er bare vild med den rose og da jeg snart har brugt de sidste udstandsninger, som Jytte har sendt mig, må jeg hellere skrive den die på ønskelisten.




 De små tekststempler er fra Orion Design og jeg tror desværre ikke de kan fået mere. 
Siden jeg startede med at vise de "hundrede"-vis af Donna kort jeg har lavet, har jeg ikke helt haft fornemmelse af, hvor langt jeg er nået. Nu har jeg tjekket efter og med de 10 kort i ser her, er vi nu oppe på 63 Donna kort.
Øj, det er altså lidt vildt, når jeg tænker over det. Jeg har da også holdt en god lang pause med at lave flere....de har hængt mig lidt ud af halsen, hvis jeg skal helt ærlig ;-) Jeg har dog en del kort, som blot skal sys og pyntes, så det kan ikke udelukkes at der snart kommer flere. Hi hi hi hi.....lidt autistiske træk har man vel altid ;-) Eller mon det er en scrapperudgave af OCD??

Kærlig hilsen Olivia

P:S Min blog er så heldig, at den nu har fået det første tillykkekort i anledning af 5 årsdagen. Har I set dette indlæg om årsdagen?  Se HER. Måske har du lyst til at være med???