tirsdag den 27. december 2011

Gave til veninde





Dette års julegave til min veninde, var lidt anderledes end ellers. Jeg valgte at give hende et weekendophold i sommerhus. I sommers havde vi nemlig planer om en afslappende weekend i sommerhus..sådan en rigtig tøsetur med god mad, ansigtsmasker, fodbade, lange snakke under dynerne i sofaen foran pejsen og gåture ved vandet. Desværre kunne vi ikke få det hele til at passe sammen i sommerferien, men nu kan vi jo prøve igen.

Jeg lavede derfor en æske, som "gavekortet" kunne ligge i, men fandt ud af at der måtte en ydre æske til for at beskytte den anden. Ja, sådan kan det gribe om sig.
Jeg fandt denne tomme chokolade æske i gemmeren og så var det ellers bare igang med at pynte løs. Jeg lavede æsken i sidste øjeblik (hvornår bliver jeg mon klogere???) og derfor måtte jeg droppe en masse pynt på æsken...det var der ganske enkelt ikke tid til. Jeg glæder mig til at høre om gaven skabte glæde.

Selve gavekortæsken viser jeg en af de kommende dage.

Kærlig hilsen Olivia

1 kommentar: